En Krosal med lange Borde, der er dækket med Papirsduge og
Kaffekopper. En ung Pige stiller Blomstervaser og smaa Dane-
brogsflag paa Bordene.
EN GAMMEL KONE kommer ind:
Godaw Stine!
PIGEN:
Godaw Ann! No, do æ den føøst dæ komme.
KONEN:
Ja, de ka godt væær en komme let få tiele. A vest ett hwa
æ Klokk wa, få mi Klokk æ gawwen i Stååg, å en måt jo ett
wal kom få silde. De æ jo wo gammel Dejn, dæ ska gjøres
Ståes å i Awten, å han wa åldtie så gal, næer en kam få silde
i æ Skuel. A wa jen a di føøst, dæ gik i Skuer ve ham, å de
æ no øwe haltres Oer sien. No ska vi så å mæ ham, å de æ
helder ett få tiele, han æ jo lii ve di fie Snees. Do æ wol hel-
der ett kyw å, te vi ska ha en ny Lærer i æ Skuel?
PIGEN ;
Nææ, de æ ålder en Daw få tiele! Næer vi unng komme
sammel mæ unng Folk fræ ande Sowwn, så mærke vi snåe,
te vi hå laer få let, Di ved Beskejn o manne Ting, te vi ålde
41
hå hor snakk om. Di sæje, te dæ komme snåe en ny Low,
å den gor ud o, te bådde Prææst å Dejjn ska søøg dje Aww-
skejn, næer di blywe halfjæs. Den Low skuld vi ha håed få
manne Oer sien. Men no blywwe vi da æ gammel Dejn
ledde.
Der kommer flere Folk; de staar og snakker sammen i smaa
Grupper. Nu træder den gamle Sognepræst ind med Degnen ved
sin Side. De hilser paa Folk, og man tager Plads ved Bordene.
SOGNERAADSFORMANDEN tager Ordet:
A vil gjaan tillaad mæ å byj jer ålldsammel walkommen
te de hie Fest. wo gammel Lærer Sørensen vil no gi æ
Emmbed fræ sæ, å vi vil i Awten sæj ham Tak få di manne
Oer, han hå wan her, å få åld de, han hå udrættet. A vil
foreslo, te vi begynder mej å synng: I alle de Riger og Lande.
Forsamlingen synger.
SOGNEPRÆSTEN tager Ordet:
Mine kjære Sognebørn! Det er baade med Glæde og med
Vemod, vi samles her i Aften. Vi er glade ved at faa denne
Lejlighed til at takke vor kjære Lærer Sørensen for den
Gjerning, han saa trofast har øvet her i mange Aar. I over
et halvt Aarhundrede har han virket her i Oplysningens og
Opdragelsens Tjeneste, og hans Arbejde har sat dybe Spor.
Det ene Slægtled efter det andet er gaaet ud i Livet fra
Skolen her, og vi har alle meget at sige ham Tak for. Og
jeg har en særlig Tak at bringe Dem, Lærer Sørensen. I de
42
mange Aar, jeg har været Sjælesørger for Menigheden i
dette Sogn, har jeg bestræbt mig alvorligt for at holde alle
kætterske og sekteriske Lærdomme ude herfra, og jeg tør
sige, at det er lykkedes. Men det var maaske ikke lykkedes
fuldt saa godt, hvis ikke De havde lagt en god Grund ved
Deres solide og grundige Religionsundervisning. Jeg siger
Dem ogsaa Tak for Deres gode Tjeneste som Organist i
Kirken. Det bliver ikke let for Deres Efterfølger at udfylde
Pladsen saa godt og dygtigt, som De har gjort. Nu ønsker
vi Dem et godt Otium og en fredfyldt Livsaften. Skal vi saa
allesammen rejse os og sige Lærer Sørensen Tak!
Alle rejser sig.
SOGNERAADSFORMANDEN:
A håer osse nued å sæj Lærer Sørensen Tak få. Di hår i
manne Oer wan wos behjelpele mej å føør æ Sowns Ræjjn-
skaver, å de æ bløwwen goer godt. Der æ møj å hold Ræjjn-
skav mej i et Sown, men Di kund åldtie fo et te å stemm. A
vil osse sæj Dem Tak få, te Di hår ett wan slem te å sæt
wos i Bekostning. Di Bænke, æ Bøen sedder o no i æ Skuel,
sad vi osse o, ilaw a gik i Skuel, å di løs i di sååm Bøgge,
som vi løøst i dengong. Vi hååd trej Bøgge i æ Tååsk; de
wa æ Katekismus å æ Bivelskhistorri å Chr. Hansens Ræjjn-
bog, å demm hå wo Bøen osse reddet sæ mej. Næer dæ no
kommer en ny Lærer, så ka et godt væær, te han vil ha wos
te å skaf ny Skuelbænke å ny Bøgge å ny Lanndkort, å de ka
måskiese osse behøwwes. Men a vil no liigodt sæj Dem Tak,
Lærer Sørensen, fåde te Di hå skoen wos få den Udgywt te
de hie. No ska vi ha en Kop Kaffe, å så æ Ordet frit, dæsom
der æ nowwe, dæ vil sæjj nued.
Pigen kommer ind med Kaffekander, og man skænker i Kop-
perne.
EN GAARDMAND:
A vil gjaan gi mi Teslutning te de, wo Sowwnrådsfor-
mand såå om, te Lærer Sørensen hå skoen wos få manne
Udgywte. Di finder o så manne nymuedens Konste no, å de
koster ålldsammel Pææng. A vil osse takk få den gue Reli-
ionsundervisning, Di ga wos å wo Bøen. A hå jo osse gaw-
wen i Skuel ve Dem; å a ka howws, te Di fåklååret wos, te
næervi troww få let, så wa et Wanntrow, å dæsom vi troww
få møj, så wa et Øwwetrow. Vi skuld pas å holld wos lii i
Medten, så skuld et nok go wos godt. Jow, de wa en gue å
fånuftig Kristendom, Di laar wos, Lærer Sørensen, de sæjjec
a Dem Tak få.
EN HUSMAND:
A er ett Taler, men der er en jenle Ting, a tøgges ska
sæjjes. De æ no såen, te a hår åldtie wan så glad ve Musik,
å a vil takk Lærer Sørensen få hans Orgelspel i æ Kjerk,
A måt tit onder o, te han kund fo de gammel Orreværk te
å slo såen no kjønn Triller. A wa især så glad ve de Støk Di
spellet, næet vi gik å æ Kjerk, Næer Di begyndt o de, bløw
a åldtie såå godt tepas.
44
EN LÆRER FRA ET NABOSOGN:
Naar vi i Aften er samlet for at tage Afsked med Lærer
Sørensen, skal der ogsaa lyde et Ord fra en Kollega i Tjene-
sten. Lærer Sørensen er en Mand af den gamle Skole, og vi,
der er yngre, har andre Undervisningsmetoder. Det vilde
være forstaaeligt, om De havde Set med Kritik og Misbil-
ligelse paa vort Arbejde, men det har vi aldrig mærket. De
har været en hyggelig og loyal Kollega, og jeg vil gerne
være med til at yde Dem den Ære og Anerkendelse, De
kan tilkomme. Jeg ønsker Dem en god og fredelig Alder-
dom her, hvor De har saa mange Venner.
LÆRER SØRENSEN (synlig bevæget):
Tak, kjære Venner for de mange gode Ord! Ja, det er
rigtigt nok, at jeg har skrevet min Afskedsansøgning, men
den er ikke afsendt, og efter alt det, jeg har hørt her i Aften,
vil jeg nødig svigte den store Tillid, man her viser mig. Jeg
kan godt tænke mig at blive ved nogle Aar endnu.
Uro i Forsamlingen.
EN STEMME FRA BAGGRUNDEN:
Så, no pudset han wos liigodt, den Slog!
TÆPPE
Dejns Awwskejnsgilld maa ikke opføres offentligt uden Til-
ladelse. Rettighederne indehaves af Forfatterens Datter.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| De Fie Snees af Anton Berntsen (1953) |
| Fjale-Andes og andre jydske Historier af Anton Berntsen (1968) |
Copyright ISCA Software 2023-