En jydsk Viis

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Wohærre han sedde så høwt o hans Stuel,
vi Mennesker farres så næjjele,
ham håe vi å takk få den kjære Suel,
få Ræen å få manne Slaw Væjjele.
Han tænker o wos mæ dawwle Brø,
møj bæjjer, end vi hå fåtint et,
å næer vi æ ålderhoorest i Nø,
han hjelpe wos, faar vi håd vint et.

Men Menneskens Bøen æ no sææreste Kram,
vi håe da så travlt mej å bry ham,
wo ejen Villi vi gjaan vil ha fram,
å den wa et lii, vi skuld fly ham.
Vi pråel å wo Lærdom, wo Konst å Fåståend,
vi skuld helder læ væær mej å skaav wos,
en Mennesk æ kons en Klat Lier i hans Håend,
læ wos be te, han ålde må taav wos.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Udvalgte Jydske Digte 1948 - første bind af Anton Berntsen (1949)

Udvalgte Jydske Digte 1968 af Anton Berntsen (1968)

Tilbage