Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
En komme te Verden så ussel å båer,
hår ålder en Træwl o si Krop,
en slidder å spåer,
å åld de en håer,
de æ der en Daw nowwe ander dæ tåer,
næer de Vejr, en hå fåt, slepper op.
En strææve så jawn mæ si Arrbed om Daw'n,
æ Ti må ja ett go te Spilld,
men gjør en let Gawn,
å foer en et Nawn,
en tøgges endda, næer æ Klokk den hå slaw'n,
te en nådd ett så næer de, en villd.
Jen Daw er en glad, å si Sind æ så læt,
en anden Daw er en så kyw,
men tung helder læt
en ska væær o æ Plæt,
si Børrm ska en bæær, om æ Røkk å æ træt,
få såen er en Menneskes LYW.
En stomler omkring, lisså lænng en ka si,
te æ Ywn blywwe gammel å dumm,
en slidde si Ti,
en stridde si Stri,
så æ der en Kjest, te di potte jen i,
å die må en si å fo Rumm.
Så stoer tesidst ve så villdsom en Stråend,
å no ska en te å astæj;
mi Kuen å mi Båen
di trøkke mi Håend,
a bér te Wohærre: Ta wal mued mi Rend,
a stuel o, te do véd æ Vej!
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Atterorsplowwen af Anton Berntsen (1971) |
Copyright ISCA Software 2023-