Æ Øllkowws

Degong en wa Båen å gik hjemm ve si Muer,
da hååd vi en Øllkowws dæ stod o wo Buer,
å kam der en Fremmet, så bøj vi ham føst
en Slat å æ Kowws te å slokk ham hans Tøst.

Æ Båen, der ino ett håd laer å gjø Gawn,
æ Stooder, dæ tegget si Føø i Guds Nawn,
hwa fatte å rikk, dæ kam ind ad wo Daer,
skuld hen te a Kowws, næer æ Hals bløw få taer.

Den grimmest Støk Kjælling, den yndigste Piig
måt drekk å æ Kowws som hweranderes Liig,
æ Kowws wa te Tjennest få syyg å få sunnd,
den læsket dje Hals å den køsset dje Munnd.

De træffet dengong, som de træffer ino,
te en Kåel yndet bæst den, han ålde kund fo,
så drømt han om Stine ve Daw å ve Nat
å drak å æ Kowws, hwoe hind Lebbe håd sat.

Ja, såen hår et wan ilaw a ka howws,
men no sætter ingen si Mund te æ Kowws,
no døe vi a Skræk få Baciller å Smett,
om de så æ sunder - a ved et ett!

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Jyske digte af Anton Berntsen (1969)

Udvalgte Jydske Digte 1948 - andet bind af Anton Berntsen (1949)

Udvalgte Jydske Digte 1968 af Anton Berntsen (1968)

Tilbage