Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
No fløjter æ Staer ve mi Fåes Gowl,
den sedder å pudse hwæ Fjer i si Kjowl
å synger om åld de dæ kommer;
æ Bøg springer ud, å æ Skow æ så kjøn,
æ Haww stor i Blåster, æ Row æ så grøn,
få no er et ve å blyw Sommer.
A længes — de æ som mit Hjatt sad i Klemm,
næer a tænker o åld de, dæ growe dæhjemm,
— æ Juer æ så værm te en damper!
Æ Hjoor dæ slo Knald å æ Høøn o si Hjald,
hwæ Mennesk å Dyjr i æ Goer håe si Kald,
å hie gor en anden å stamper!
Mi Fåe å Mue hå arrbedet håt,
vi Bøen gik å hjalp dem å hååd et så godt,
men skjønnet wol letajte o et;
hwæ Awten di folde dje Hender te Bøn,
så ber di Wohærre pas godt o dje Søn,
— en ska hjemmfræ få ræt å fåsto et.
A ved jen, dæ græed let den Daw a drow å,
men da war a fjale, fæk ingenting så,
å no er en bløwwen et Nommer,
men bi kons te a æ Jens Peder igjen,
da føøst a æ hjemm vil a strææv å dæhen,
jow, Stine ka liid o, a kommer!
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Atterorsplowwen af Anton Berntsen (1971) |
Copyright ISCA Software 2023-