Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
En Buundkåel kjøvt et Støk Hiejuer,
de wa nued, ingen ande vild ha.
Æ Pris, han ga for et, wa ett ræt stuer;
Folk mindt, de wa dyer nok endda.
No brækket han Hie, dæ gik nowwe Oer,
han jawwnet en Mues å et K jaer;
så stod der en Daw en kjøn lille Goer,
å no wa den manne Pææng vaer.
Æ Præst i æ Sown wa et Ærind derinnd,
han sad der en Stoond å holdt Snak;
han villd jo så gjaan leg æ Mand o Sinnd,
te han måt ett glemm å sæj Tak.
En Mand ka nok ØØV en stue Bedrøwt,
han ka ploww, han ka harre å so;
men Wohærre tåe liigodt de tungest Løwt,
hans Hjelp ska vi åldti skjøn o.
»JOW, de ska jo nok vær rele«, såå Knud,
»men De skulld no ha sjet, Pastor Madsen,
hwodan æ Ejendom hie so ud,
da Wohærre wa jenn om å pas en!«
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Atterorsplowwen af Anton Berntsen (1971) |
Copyright ISCA Software 2023-