Et Postludium

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Æ Årreværk i æ Kjerk wa ny,
å æ Dejn wa en Knag te å spell,
men dæ wa en Fejl ve æ Folk i æ By,
di kund ett wal ræt lænng tii stell.
Næer æ Tjennest mæ Sallm å Bøn wa fåbi,
så spellet æ Dejn en kjøn Melodi,
men så skuld dæ snakkes, æ Munndtøw gik,
å ingen ga Ajt o æ Dejns Musik.

Han vild prøww en Daw, om han ett kund fo laer
di Folk, dæ snakket, å lukk dje Munnd,
te di lii wa udden æ Kjerkedaer.
Så spellet han lisså høwt, han kunnd,
de føøst æ Folk håd begyndt å go,
men holdt op et Ywwblek faar di tænt o,
å da hoor di et Uer fræ en gammel Buund:
»Den wa nok ilywl spattbjenet, den bruun!«

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Atterorsplowwen af Anton Berntsen (1971)

Tilbage