Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
Hun æ så møj en hwalle Piig,
de hår I nok fånommen,
vi tøtt, te vi bløw howwedriig
den Daw, da hun wa kommen.
Hind Ywn di æ så klåår å blos
å næer a Glee di skinner,
di æ som et Par Stjanner smo,
å sikken et Par Kinder!
Hun tommle groww, den lille Skat,
-mæ wos tow gammel Narre,
vi slidde bådde Daw å Nat
å blywwe ålde farre.
Hun skuld jo læær å skekk sæ godt
å lyyj si Mue å Fåe,
de goe jo wal ino let småt,
men bi --- de komme snåe!
Vi passe hind så godt, vi ka,
å be'r Gud hjælp wos mæ et,
å de ka væær, vi kan endda
kom nowweleddes fræ et.
Men hwa dæ ska blyw a wo Båen,
nær vi en Gong go fræ hind,
de legger i Wohærres Håendy
å han vil nok vær mæ hind.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Haalanden Daw å en Attemedde af Anton Berntsen (1919) |
Copyright ISCA Software 2023-