Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
Danske Ungersvende
drog paa Rejsefærd,
lærte Verden hende
Danskens Arbejdsværd ;
hvor med Snille førtes
Hammer, Høvl og Naal,
djærve Toner hørtes
af det danske Maal.
Der, hvor flinke Daner
øged Danmarks Ry,
vajer Krigens Faner
over Land og By;
Jord og Himmel gløder
i et Helvedslag,
danske unge bløder
for en fremmed Sag.
Blod har flydt i Strømme,
end er Freden fjern,
glemt er alle Drømme
om Kulturens Værn;
hvad i Sekler Slægten
bygged op med Flid,
knuses under Vægten
af en Verdensstrid.
Glædes vi herhjemme
end ved Landefred,
lad os aldrig glemme
dem ved Tyras Led ;
hver en Moders Klage,
hver en sorgfuld Brud
skal os alle drage
ind i Bøn til Gud.
Gud, lad Fredens Time
snart paa Jorden slaa,
Fredens Klokker kime
ind i hver en Vraa;
læg de slagne Vunder,
sluk hver Hadets Brand,
gør et Naadens Under
med hvert Folk og Land.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Fra Hjemmet ved Skoven af Anton Berntsen (1916) |
Copyright ISCA Software 2023-