VED AFSKEDSFESTEN

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

FOR PROFESSOR ELLERBEK 8. OKTOBER 1915
Det store Midtens Rige
laa gemt bag Hegn og Mur
og kendte ei sin Lige
i Visdom og Kultur;
det unge Vestens Tanker
man mødte med Foragt
og rejste høie Skranker
mod hver en fremmed Magt.

Men alt som Tider skifted,
kom Porten lidt paa Klem,
og nye Vinde vifted
om Oldtidsfolkets Hjem;
en Skare kom fra Vester
af Kvinder og af Mænd
med Bud, at Livets Mester
er ogsaa Kinas Ven.

Hvor Nøkkerosens Klynger
ved Floden vokser tæt,
og Lotusblomsten gynger
paa Vandet fin og let,
der rejses nu en Kirke
for Kinas gule Folk,
der fik vor Ven sit Virke
som Jesuslærens Tolk.

Hans Gerning blev at lindre
de syges onde Kaar,
til syge Hiærters Indre
det gode Budskab naar;
en Lærlingshare bænker
sig glad omkring vor Ven,
vist mangen Yngling tænker :
Kom, „Dai-Fu« snart igen!

I Folkets lave Hytter
og Mandarinens Hus
nu mangt et Øre lytter
til Aandens Vingesus;
om Frelse Ordet lyder
fra Syndens Nød og Tvang,
alt mangen Sjæl sig fryder
ved Jesusnavnets Klang.

—En Stund De var iblandt os,
hvor svandt den bort i Hast,
de Baand, der sammen bandt os,
blev knyttet mere fast;
gaar over Land og Bølge
mod Østen Deres Fjed,
da er i Deres Følge
vort Hiaertes Forbøn med.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Fra Hjemmet ved Skoven af Anton Berntsen (1916)

Tilbage