JENS MADSEN Å ANN-SOFI

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Jens Madsen wa en Fishermand a gammel Sømandsslæit,
han sejlet o di stue Haww, fræ han hun wa en Knæjt,
no wa han gywt å bløw dæhiemm å drøw æ Fiskeri,
hans Kuen gik rundt å soold æ Fisk, å hun hjed Ann-Sofi.

Så wa et da en Vinterdaw, æ Fjord wa frossen te,
Jens gik deruud å stanget Ol å tindt æ Føø ve de,
så væænd æ Vind sæ lii mæ jet, de ka jo somti hænd's,
æ Is brød op å ham i Drøwt, å de drøw å mæ Jens.

De rewnet å de skildest ad, de sukket å de sang ,
å Jens han løv så stærk, han kunnd, å øwer æ Revner sprang,
men innd ve Land stod Ann-Sofi, hun jamret å tow o :
„Aå, Jens, åå, Jens, mi bitte Mand, hvodan skal et dæ go?'

Men Jens han ham endda i Land å trasket sinde hjem,
han skiændt o Ann-Sofi å såå; „Mon do æ ve di fem?
A sejlet o di stue Haww, ham åldti godt i Land,
hwo ka do tænk, te a hund drowwn i sån et lille Wand ! '

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Fra Hjemmet ved Skoven af Anton Berntsen (1916)

Tilbage