Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
I Daw ska a loww få, wo Præst slow te Sii
mod dem, te der drikker å bander,
de miest å hans Tåål hund a grumme godt lii,
især de, der angik di ander.
De Banden da kle-e så gruele illd,
å drikk ha a osse læ væær mæ,
a fæh iet Glas Vin, da a sidst wa te Gilld,
i de Støk a saitens ha næær mæ.
Men så tald han osse om Dåns å om Spil,
da tøtt a, han bløw nowwed næære,
få dååns æ no de, te a ålderhelst vil,
a ved ett en Ting, der æ kjæære.
Især nær a dåånser mæ Hanns a Pe Smeds.
så er a så fååle fånøwet,
så er a mæ åldting så glad å tefreds,
som ålde a Modgång håd prøwet.
Si no skuld a netop i Awten te Bal,
å Hanns kommer osse, fåsto sæ,
men no æ et knap noh a ved, hwa a shal,
hwodan mon en no sha bego sæ?
Æ Præst sha jo saeii wos, hwodan vi sha løww,
å de maa io visnoh væ rigte,
men Hanns vild a osse så nøøde bedrøww,
å hva vil han sæii, hwis a swigte!
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Fra Hjemmet ved Skoven af Anton Berntsen (1916) |
Copyright ISCA Software 2023-