I Daw skal a loww få, wo Præst slow te Sii
atte dem, te der drekker å bander,
de miest å hans Tåål kun a grumme godt lii,
især de der angik di ander.
De Banden da klee så gruele illd,
for æ Flask ska a osse nok wåår mæ,
a fæk jet Glas Vin, ve a sidst wa te Gilld,
die trowwer a nok, a ka klåår mæ.
Men så tald han osse om Dåens å om Spel,
da tøtt a, han bløw mæ nued næære,
få dååns æ no de, te a ålderhelst vil,
a ved ett en Ting der æ kjæære.
Isæer nær a dåånser mæ Hans a Pe Smes,
så er a så fååle fånøwet,
så er a mæ åldting så glad å tefreds,
som ålde a Muedgong håd prøwet.
Si, no skuld a nætop i Awten te Bal,
å Hans kommer osse, fåsto sæ,
men no er et knap nok a ved, hwa a skal,
hwodan mon en no ska bego sæ?
Æ Præst ska jo sæjj wos, hwodan vi ska løww,
å hwoe vi hå Low te å farres,
men Hans vild a osse så nøøde bedrøww,
a tøgges de æ Synd, han ska narres!
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Jyske digte af Anton Berntsen (1969) |
| Udvalgte Jydske Digte 1948 - første bind af Anton Berntsen (1949) |
| Udvalgte Jydske Digte 1968 af Anton Berntsen (1968) |
Copyright ISCA Software 2023-