Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
For Menneskesønnen, der signed de smaa,
Prædikanten vel tager sin Tørn,
men naar han med Jernbanen rejse maa,
han undgaar med Børn.
Da Sol gik ned, og det blev mørkt paa Jord,
begyndte Frygten Mennesket at gæste,
men fra en Praas der lød et Trøstens Ord:
Vær bare rolig! Se, jeg gør mit bedste!
(Efter Tagore)
En Mand blev syg, og trods Lægens Latin
blev hans Helbred fuldstændig spolert,
dog fik han den rigtige Medicin,
det var Sygdommen, der var forkert.
5
Naar alle Bøgetræer er lige høje,
og alle Karakterer lige sløje,
naar Ravn og Lærke synger samme Sang ---
da bliver Livet sødt i Danevang.
Ej sært, at mangen træt og fredløs Mand
mismodigt vandrer Kirkens Dør forbi,
thi alt i nogen Afstand hører han
derinde fra et heftigt Skænderi.
Statistiske Tal bør man lægge sig efter,
saafremt de ens eget Synspunkt bekræfter,
men er de til Gunst for et andet Parti,
har Tallene ikke Spor af Værdi.
Een aad sig ihjel, og Taarerne flød
af Sorg ved den ædle Borgers Død;
een drak sig ihjel, og høj og lav
gik foragteligt udenom Drankerens Grav.
6
Selskabet keder sig, sidder saa stille,
man gaber i Smug, finder Aftenen langs,
men saa begynder en Dame at spille,
og straks kommer Snakketøjet i Gang.
7
Den Mand faar aldrig saaet sin Sæd,
som ængstes ved Vindens Sus,
og den, der for hver en Sky er ræd,
faar aldrig sit Korn i Hus.
Naar Fører-Mangel volder Slægten Kval,
man klarer sig som Regel ved at sætte
en lille Mand højt paa en Piedestal
og sværge paa, at han just er den rette.
Slaar med fem Retter Mad du din Ven ihjel,
vil det Hæder og Ære dig skaffe,
men faar han de Klø, han maaske trænger til,
da vil man dig haardelig straffe.
En Modstanders Grovheder i en Debat
L bør aldrig forstyrre din Ro,
man venter ej Kammermusik af en Kat
eller Havfruesang af en Ko.
8
Om alt, hvad du har elsket, syndet, lidt,
er sænket nok saa dybt i Glemsels Strømme,
vil Minderne dog komme til dig tit
i stille Nattetimers tunge Drømme.
Naar vi har Brug for Hjælp, vi helst vil finde
en Mand, hvis Sjæl er blank som Søens Spejl;
naar Gud har noget underfuldt i Sinde,
han vælger tit en Mand med mange Fejl.
At Ondskaben breder sig mer og mer
og lægger Alverdens Lyksalighed øde,
er let at forstaa, naar man Gravskrifter ser;
det var altid de gode og fromme, der døde.
Om Kæltringen vidste, hvor langt man kan naa
ved Redelighed i sin Handel,
da vilde med Træskhed han prøve paa
at føre en hæderlig Vandel.
9
Den Prædikant, der intet véd,
har tit den allerstørste Chance,
jo tykkere Uvidenhed,
des mere selvglad Suffisance.
Vi fødes til et Liv, vi ej forstaar,
af Storm og Hav om tumles vildt vor Baad,
dog sker det, at en Dag vort Maal vi naar.
Saa god er Gud! Saa mægtigt er hans Raad!
Enhver, der mildt tog et Barn i Favn,
har gjort en Gerning til Slægtens Gavn,
og den har aldrig forgæves levet,
hvis Navn i et Barnehjerte blev skrevet.
Den Mand, der skimter Maalet hist,
hvem Hjertets Længsel fremad tvinger,
ham gaar det som en kæk Cyklist:
jo mere Fart, des mindre Slinger!
10
Døm ej for strengt den tykke Mand,
der under Talen ses at nikke,
den vaagne muligt synde kan,
men den, der sover, synder ikke.
11
Var hvert et Brædt for Knaster fri,
blev Snedkeren kun halvt saa dygtig;
gik Livets Trængsler os forbi,
blev vist vor Karakter lidt flygtig.
Det sker, at man skjuler sin bitresteVe
bag en Maske, forsoren og kaad;
det hænder, at man maa skæmte og le
for ikke at briste i Graad.
Vær aldrig for rask til at slippe en Ven,
hvis Røst har en revsende Klang,
det er bedre at høre den vises Skænd
end at lytte til Daarers Sang.
Fattigt og goldt er den Mands Liv,
som til ingen sin Lid tør fæste,
bedre at være en Smule naiv
og at tro om alle det bedste.
12
Paa Dyrevenlighed man ej bør spare,
jeg klapper hver en Hund, jeg gaar forbi,
hvis jeg en Dag blandt Fjender er i Fare,
vil Byens Hunde tage mit Parti.
13
Af Penge fik omtrent hver Mand
for lidt — af Ære ligesaa;
men ingen fik for lidt Forstand
— Forstanden klager ingen paa!
En Moder sit Barn vilde føje og glæde
og spare for Taarer det barnlige Sind,
men de Taarer, Barnet slap for at græde,
drog senere Furer paa Moderens Kind.
Daarskab og Smerte er viseligt blandet,
ingen kan undgaa en Regnskabets Dag;
er der en uforstandig i Landet,
saa findes der ogsaa et Ris til hans Bag.
Blomsternes Duft og Fuglenes Sang
er gratis i Skovens Sale,
men at se en Artist af tredie Rang,
den »Nydelse« maa man betale.
14
Hvor Viljen til Livet kækt sig ranker,
kan Livet bevares trods Sygdom og Saar;
en Mand kan bestaa af lutter Skavanker
og leve trods alt i hundrede Aar.
Næer en Mennesk hå Brydderi mæ si Maww,
gjør en bæst i å læ en ha fri en Pa Daww,
næer vi ander æ trætt, ska vi hwiil wos en Ti,
å æ Maww ka osse træng te å ha fri.
Næer en Mennesk æ sykk å ett ka soww,
ska en gi ham en Bog, der ett lywwe få groww;
ka en løøs sæ i Søwn å soww sæ rask,
så trænger en ett te æ Dogters Flask.
Vi snakke så tit om gammel Daww,
da wa åldting andeleddes i Laww,
men fæk vi et lissom i gammel Ti,
vild vi sæjj: Nææj læ wos endda vær fri!
15
At feste engang imellem er sundt,
fornøjeligt og tilstedeligt,
men fester man hver Dag Aaret rundt,
da bliver det dødsenskedeligt.
En Lidelse, man aldrig selv har baaret,
kan synes »indbildt Syge«, ret beset,
men ligger selv man slagen, syg og saaret,
er Lidelsen en barsk Realitet.
Med Lyntog og Luftskib vi farer afsted,
om Rekorder man daglig kan skrive;
en hel Masse Tid vi vinder derved,
som vi siden maa se at fordrive.
Om Nattesøvnen flygter fra dit Øje,
og du er ængstelig, forpint og mat,
da glem ej, at din Fader i det høje,
har Træffetid ved baade Dag og Nat.
16
Tegninger af H. Jensenius.
Trykt hos J. Strandbygaard, Skjern
i 400 Eksemplarer, hvoraf ingen kommer i Handelen.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Epigrammer 1936 af Anton Berntsen (1936) |
Copyright ISCA Software 2023-