Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
Jeg læser daglig Aviser og rystes:
hvor driver det onde dog frækt sit Spill
Jeg færdes daglig blandt Folk, og jeg trøstes :
endnu er der gode Mennesker til!
Med Godhedens Sejre gaar det saa smaat,
at Fremgangen næppe kan kendes;
er det Sandhed, at ondt kan vendes til godt,
hvor trænger vi da til at vendes.
En Flyver brummer — man løfter sit Blik
og ser med Forundring, at Himlen er blaal
Vi kævles hernede om Døgnpolitik,
og Himlen agter vi sjældent paa.
7
Om aldrig det store Lod du vandt
i Livslykkens Lotteri,
saa trøst dig ved de Smaablomster, du fandt
langs Livets knudrede Sti.
De henfarne Tider mig rinder i Hu,
jeg ser paa et Billed og hvisker et Navn,
et aarelangt, sødmefyldt, livsmættet Nu
jeg mindes og skælver af Vemod og Savn.
Hvem evner vel at aande trygt og let,
naar Glædens bedste Kilder os har svigtet?
Vær lykkelig trods alt — ej som en Ret,
men som et Kald, hvortil du er forpligtet.
Sprød og sprukken er Klokkens Klang,
naar Malmet har slaaet en Revne,
svag og vemodig er Sjælens Sang,
naar Livet er over Evne.
8
Naar Guderne tilgavns en Mand vil snyde,
de skænker ham alt, hvad hans Hu staar til,
men nægter ham blot Evnen til at nyde.
Midt i sin Rigdom hungrer han ihjel.
9
Endnu der er vel et Par Skridt at vandre,
saa naar jeg Enden af mit Levneds Vej,
saa ender al den Kval, jeg voldte andre,
og al den Uro, andre voldte mig.
Vær altid varsom med at ønske mer,
end Livets Herre dig i Naade skænker,
maaske en Dag du Ønsket opfyldt ser,
men paa en anden Vis end selv du tænker.
Naar Hjærtet er træt, og Øjet har grædt,
og Foden fik Saar paa sin Færden,
man tænker: Hvor slipper de Mennesker let,
der aldrig fødtes til Verden!
Den Sorg, der er stilfuldt uniformeret
i Sørgeklæder, er ofte kort;
den dybe Sorg græder, naar ingen ser det,
og gemmer sig ubemærket bort.
10
Er man syg og ilde tilmode,
saa er Sengen det bedste,jeg ved,
for rigtig at komme paa Fode
man stundom maa lægge sig ned.
11
Af Barnets mange Muligheder
kun faa er i Behold tilsidst,
man kom til Verden som Grosserer
men gaar herfra som Detaillist.
Hvor nyt Liv fødes, der svulmer en Knop,
mod Solen og Dagslyset vendt;
hvor Døden har hærget, en frønnende Stub
fortæller om Liv, der er endt.
Fem Høns af een Fjer man fordum fik,
de Tider er længst forbi,
nu skaber moderne Sladder-Teknik
af een Fjer et stort Hønseri.
Naar Sladderbækkens Vande stiger,
er Næstens Rygte snart spolert,
giv nøje Agt paa, hvad »man siger«,
og stol paa, det er skrupforkert!
12
Du higer mod Parnassets Tinde,
den Vej er saare let at finde,
først fødes man som et Geni,
dernæst man hænger flittigt i.
13
Af svegen Tillid rinder Tidens Nød,
hvorunder du og jeg og alle lider,
den Mand, der aldrig Ord og Løfter brød,
han baner Vej for ny og bedre Tider.
Een samler paa gamle og sjældne Bøger,
en anden sin Frimærkesamling forøger;
den ædleste Samlermani, jeg kender,
er at samle paa Minder om gode Venner.
Brug ej din Dag til Suk og Klage,
om Livet end er nok saa svært,
kan andre lide og forsage,
faar du vel ogsaa Kunsten lært.
En Vismand øget Visdom sanker
selv af det onde, der ham sker,
mens Daarens taabelige Tanker
forvirres altid mer og mer.
14
Til Cirkusteltet man haster afsted,
her samler nu smaa og store sig,
at Klovnen har Sorg kommer ingen ved,
han skal gøgle, saa Folket kan more sig.
Teologen sit Kaldsbrev i Lommen kan stikke
og er nu til Præstegerning parat,
om han har noget Budskab,ved man vel ikke,
men han har da i hvert Fald et pænt Ornat.
Vi deler med Vennerne Livets Kaar,
hver Sorg, hver Glæde, hvert møjsomt Skridt,
dog sukker vi, naar ved en Grav vi staar :
Vi kendte i Grunden hinanden saa lidt!
En Indbrudstyv bør behandles manerlig,
for Fagfolk har Politiet Respekt,
men dersom en skikkelig Borger forser sig,
saa faar han en Bøde den frække Knægt.
15
Hvor Partiet har Idealerne svigtet,
er ogsaa Sammenholdet paa Gled,
man føler sig kun til Troskab forpligtet,
saa længe man ser sin Fordel derved.
Det hænder, at den, der blev ekskluderet
af Menigheden, dog er Guds Ven,
og at den, hvis Tro var mest patenteret,
en skønne Dag maa tro om igen.
Den gyldne Middelvej faa kun fandt,
at følge den stiller Krav til Forstanden,
har man klaret den ene Grøftekant,
saa styrer man lige lukt mod den anden.
Man ruller forsigtigt Gardinerne ned,
for Solskin maa Stuerne endelig spares,
at Menneskers Sundhed lider derved
gør intet, blot Møbelbetrækket bevares.
16
Paa andres Plads man tit i Aanden ser sig
og sukker over Chancen, der gik tabt,
dog er det haabløst, at som Helt man ter sig,
hvis man til Narrens Rollefag er skabt.
17
Elskov kan saa totalt forgaa,
at Kærlighed bliver til Had,
men et Venskab imellem to kan bestaa,
indtil Døden skiller dem ad.
Man rejser helst i et fremmed Land,
hvor der næppe er een, man kan tale med,
en Ferietur til den danske Strand
er jo ikke noget at prale med.
I tredve Aar jeg daglig trak mit Ur,
det burde Sejerværket skønne paa,
men Utaknemlighed er dets Natur,
saa snart jeg glemmer det, gaar det i Staa.
Vi skjuler bag Kunstlethed og Manér
det Væsen, hvormed vi blev skabt,
engang imellem et Glimt vi ser
af det, der desværre gik tabt.
18
Lakerede Negle og farvet Haar,
malede Læber og sminket Hud, —
saa mangler der blot et Skilt, hvor der staar:
Maleri til Salg for højeste Bud!
19
Alfabetet er som et Puslespil
med Brikker, der flyttes og trækkes,
utroligt, hvad det kan blive til,
naar i Kunstnerens Haand det lægges.
Een elsker Ord'ner og Titler,
en anden den Laub'ske Koral.
Du sværmer maaske for Hitler,
jeg foretrækker Niels Dael.
(Liselund, Aug. 1938)
20
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Epigrammer 1938 af Anton Berntsen (1938) |
Copyright ISCA Software 2023-