Morgen paa Hospitalet

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

En Dag man vaagner i sit eget Bo,
hvor alting glider i den vante Gænge,
men inden Aften bringes man til Ro
i en af Hospitalets hvide Senge.

Jeg hører Arbejsdagens muntre Larm,
derude fra den kommer til mit Øre,
jeg ser paa Uret, løfter træt en Arm, —
min Gerning er: slet ingenting at gøre.

En Menigmand i Arbejdsdagens Hær
jeg var, erhvervede mit Brød ved Faget,
nu volder jeg Bekostning og Besvær
som en af dem, der saaredes i Slaget.

23

Paa Ruden ser jeg Morgensolens Skær,
snart Plejersken vil ind ad Døren træde.
Hvor er dog Morgenluften mild og kær —
nyfødte Dag, jeg hilser dig med Glædel

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Epigrammer 1938 af Anton Berntsen (1938)

Tilbage