Et Træ

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!


Der findes et Sted i en ukendt Skov
et Træ, som jeg aldrig skal se,
det lever sit Liv efter Aarets Lov,
det staar der i Solskin og Sne.

Det skygger ud over en ensom Sti
med Grenenes frodige Hang.
og Sangfugle smaa bygger Rede deri,
— det Træ skal jeg møde engang.

En Dag bliver Træet skilt fra sin Rod,
og Saven vil flænge dets Ved,
af Træet der tømres en Kiste god,
i den skal jeg sove i Fred.

Om blot jeg nu vidste, hvor Træet gror,
jeg tror at jeg rejste derhen;
jeg gav det et Klap og et venligt Ord:
Kammerat! — vi skal mødes igen!

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Epigrammer 1939 af Anton Berntsen (1939)

Tilbage

Copyright ISCA Software 2023-