Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
GUD aanded paa en Haandfuld Støv
og lærte det at smile.
Det Støv blev mig. Som vissent Løv
jeg snart i Muld skal hvile.
ET Aandepust fra Livets Væld
fik Hjærtet til at banke;
en Dødens Trækvind sent i Kvæld
for Livet sætter Skranke.
DER venter mig en aaben Grav,
naar Kistelaaget lukkes,
men Aandens Smil, som Gud mig gav,
skal det i Døden slukkes?
7
NATUREN er ødsel, bli'r aldrig træt,
dens Forraad er uden Grænser;
at Milliarder af Liv bliver ædt
er et Tab, som den aldrig ænser.
PAA Mennesket lider Dyrene ej,
selv et Rovdyr søger at flygte,
naar det møder et Menneske paa sin Vej.
Vi har altsaa et daarligt Rygte!
DET er uklogt at slaa sin Fjende ihjel,
fra en levende Mand kan man flygte,
men den døde driver usynligt sit Spil,
og ham har man Grund til at frygte.
TYRANNEN roser sig af sin Kløgt
men handler dog tit som en Taabe;
derfor har den, der blev undertrykt,
bestandig Grund til at haabe.
8
NATUREN formerer sig, spirer og gror
trods Menneskers Ondskab og Krig;
der vokser et straalende Blomsterflor
mellem Dynger af blodige Lig.
HVAD der kommer med Synd, det gaar med Sorg,
hver Uret engang bliver hævnet;
man har ofte set, at en Røverborg
tilsidst blev med Jorden jævnet.
9
AT sætte over, hvor Gærdet er lavt,
det er manges bedste Fornøjelse,
og derfor strider vi alle bravt
for vor egen Persons Ophøjelse.
DET er ikke svært at bevare sin Dyd,
hvis aldrig til Udyd man fristes,
men Ydmyghed, Sjælens skønneste Pryd,
kan let af den selvglade mistes.
DER er Mennesker, som man kan tale med
i Timevis uden at trættes I
hos andre gaber man Kæben af Led,
mens Nyhedsstoffet berettes.
AT lægge en Alen til sin Vækst
vil mange gerne forsøge;
men kun naar det bliver gjort lidt fikst,
kan det Mandens Storhed forøge.
10
NAAR en Taler for Charme er kemisk fri
og dog vil agere charmerende,
man ærgrer sig over hans Skaberi
og finder hans Form irriterende.
11
DET er ikke nødvendigt at lyve saa godt,
at Selskabet tror hvert Ord,
blot saadan, at andre kan være bekendt
at lade, som om de tror.
EN Livsforsikring man nægtede mig,
af Lægen mit Liv blev vraget,
saa gik jeg uforsikret min Vej,
og det har jeg aldrig beklaget.
MANGEN en Læge, der lønligt led
ved at se paa den syges Pine,
har skjult sin Medynk og Følsomhed
bag en barsk og haardhjærtet Mine.
MAN skal ikke fylde den syges Fad
med Mad, han ej kan fordøje;
hvis Sygdom lod sig fordrive med Mad,
kunde Doktoren spare sin Møje.
12
AT den ler bedst, der kan le tilsidst,
den Sandhed vi alle fatter,
men tænk, om vor Skæbne blev saa trist,
at der aldrig blev Raad til en Latter.
DET tunge kan blive let og kært,
hvor ægte Kærlighed er paa Spil ;
det lette kan ogsaa gøres svært,
men det skal der mere Lærdom til.
13
HVIS man i et halvhundred Aar har levet
i Kamp med Sygdom, Svækkelse og Sot,
er man sin egen Sundhedsplejer blevet,
hvis man da ej er født som Idiot.
PROFETEN Amos skrev otte Sider,
og det blev han udødelig paa;
med bindstærke Værker vi andre slider
men kan ej Udødeligheden naa.
ET gudbenaadet Redskab,
som taler det Ord der er Daad,
kan udrette ti Gange mere
end tyve Udvalg og Raad.
NOGLE lytter, gransker, tænker efter
for om skjulte Ting at faa Besked;
andre ønsker blot, at man bekræfter
for dem, hvad de allerede ved.
14
DE Livskaar, nogle kan trives ved,
har for andre sat Livet paa Spil,
et Medikament, der kurered en Smed,
slog ofte en Skræder ihjel.
DET er stundom sket, at en skrøbelig Stakkel,
hvis Sind og Væsen var sygt og sært,
blev brugt til at tænde en Aandens Fakkel,
hvis Lys blev Menneskeheden kært.
15
NAAR man vil handle efter eget Tykke,
man fristes til at gøre det i Smug;
man altfor tit sig lader undertrykke
af den Tyran, der hedder Skik og Brug.
MAN ser med Misundelse paa en Mand,
hvem mange af Livets Goder blev givet,
men ingen har Anelse om, at han
i Løndom kæmper en Kamp for Livet.
MAN ser, hvordan en Mand er skabt,
hvorledes han sig ved at skikke;
om han har sejret eller tabt
i Livets Prøve, ved man ikke.
DE lærde Livets Gaade drøfter,
men Gaadens Løsning naar de ej ;
et Krydstogt mellem tvende Grøfter
blev mangen Vismands Tankevej.
16
MAN siger, at hvad der er spart er tjent,
men det kan jeg knap nok rigtig fatte,
for hvis det var helt bogstaveligt ment,
saa vilde man ogsaa den Indtægt beskatte.
ER man en »forhenværende« blevet,
saa sætter man sig i sin Arnekrog;
man dvæler ved Minder om Liv, der er levet,
og hygger sig med sin Avis og sin Bog.
17
DER er i Verden, synes jeg at se,
en fælles Sum af Lidelse og Kvide;
og undgaar jeg min Part af Livets Ve,
maa andre Mennesker for min Skyld lide.
ER Ungdommen gaaet i Vasken,
bør man søge at ældes smukt;
forgæves man puster til Asken,
naar de sidste Gløder er slukt.
EN ældre Pige vilde aldrig giftes,
en Karl kom til det samme Resultat.
Trods alt et Ægteskab dog skulde stiftes,
de mødtes -- og var begge to parat.
EN Konge blev ked af sin Enkestand,
men det en ulykkelig Dag var,
da anden Gang han blev Ægtemand,
og en Bengerd kom efter en Dagmar.
18
VED flittig Brug af Gaffel og Kniv
har mangen en Mand forkortet sit Liv.
Ved Faste sparer man sine Penge
og opnaar desuden at leve længe.
VED Hjemmets Flytning et Barn forsvandt,
de smaa kan saa let forvildes,
men Moderen Trøst i den Tanke fandt,
at hvor der handles, der spildes!
19
ER end din Evne nok saa stor
og nok saa højt dit Kald,
saa glem dog ej det gamle Ord,
at Hovmod staar for Fald.
AT sent er bedre end aldrig,
man ofte har sagt og ment;
det Tilfælde kan dog tænkes,
hvor aldrig er bedre end sent.
ET Blik, et Smil, en Tone øm,
et Glimt af Sol i Ungdoms Vaar
kan leve som en Lykkedrøm
i Sindet gennem mange Aar.
AAR efter Aar os rinder forbi,
snart er vor Levetid omme;
dog kævles vi daglig om Smaatteri,
hvor er dog vi Mennesker dumme!
20
NAAR Pakker besørges af kvikke Drenge,
det sker vel, at de faar Drikkepenge;
men Drenge har aldrig mig bekendt —
af Giveren krævet femten Procent.
MAN mener, min Tankes Tøjr er for kort,
jeg skulde gaa mere dristigt frem,
men jeg vil nu ikke længere bort,
end at jeg bestandig kan se mit Hjem.
VI samler paa Minder om Fortids Slægter
og bygger Musæer med Kunst og Flid,
men har vi de Mænd og Kvinder, der mægter
at skabe en ny og bedre Tid?
DE æ kywwsom å vær te Nar for en Ven,
men blyw gal i æ Howed — hwi skuld en de?
En ska bagatte si å blyw gue igjen,
å de æ dæ møj Ulejlighjed ve.
21
SÅ ska vi hold YWI ino en Gong,
de Oer, dæ gik, hå wan træls å long.
Manne æ døø, dæ holdt YWI i Fjøwe,
å manne hå Sorre a demm, dæ løwe.
DER æ nowwe Folk, en så godt ka lii,
å ande æ lissom let te en Sii,
men Mennesker æ di jo da ilywl.
Læ wos ønnsk dem ålld en gledele YWI I
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Epigrammer 1944 af Anton Berntsen (1944) |
Copyright ISCA Software 2023-