Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
VI mindes en Morgenstund i April,
da Hjærtet blev ramt af en Sorgens Pil,
— da døde det lyse danske Smil.
Vi lytted til Fremmedes tunge Fjed,
vort Hjærte blev sygt og sorgfuldt derved,
— men i Aftes lød der et Bud om Fred.
Vi har hørt en vredladen fremmed Røst,
der fyldte med Sorg og Harm vort Bryst,
— men nu har vor Konge talt os til Trøst.
Til sorte Rovfugles hæse Sang
har Danmark lyttet for sidste Gang,
— nu meldes Freden med Klokkeklang.
Nu mindes vi dem, der mest har lidt,
nu takker vi dem, der for os har stridt,
og vi takker Gud for et Land, der er frit.
Vort Hjærte blev tungt under Krigens Kaar,
men Freden kom i saa blid en Vaar,
og nu er der Glæde i Danmarks Gaard.
Ej mer vi lytter til Bombers Brag,
nu ruster vi os til en Arbejdsdag,
— der er lyst æfor, der er mørkt æbag !
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Epigrammer 1945 af Anton Berntsen (1945) |
Copyright ISCA Software 2023-