Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
17. AARGANG
MELLEM Smil og Graad mit Indre
svinger som et Urs Pendul;
Smilet ses i Øjet tindre,
Taaren rinder mest i Skjul.
MIT Dagværk falder mig temmelig let,
og dets Vilkaar jeg ikke kan klage paa;
desuden har jeg, naar jeg er træt,
en Divan at falde tilbage paa.
JEG takker for Helbred, Dagværk og Liv
hver Aften, naar jeg gaar til Ro.
Hver lykkelig Dag er et nyt Aktiv,
der forøger mit Levneds Bo.
5
DET sker, at man gerne vil holde Dom
over andre Folks Tosserier,
men saa kommer man i Tanker om
sine egne Fadæser og tier.
DE Smaafejl, man hos andre ser,
man hos sig selv bør lægge af;
et godt Eksempel virker mer
end haarde Ord og strenge Krav.
VORT Liv paa Jord er et hidsigt Jag,
man haster fra Sted til Sted;
dog kommer der for os alle en Dag,
hvor Hjærtets Begær er: Fred.
DER strides mangen Strid i Løn,
som Gud alene kender;
der bedes mangen angstfyldt Bøn,
mens Taarer Øjet blænder.
6
SANDHEDEN gaar sin Sejersgang
i Kraft af sin indre Styrke;
at fremme dens Sag ved Vold og Tvang
fører kun til aandeligt Mørke.
7
EN Rejse til Paris det lyder flot!
saa viden om gaar nu de unges Færden;
der er dog eet, jeg finder nok saa godt:
en Rejse i vort Aandslivs rige Verden.
DE gamle aved deres Poder,
der vanked Smæk for smaa Unoder;
nu man ej mer de smaa korrekser,
man frygter, de skal faa Komplekser.
PÆDAGOGEN skal ave den unge Slægt,
det volder ham mange Sorger;
af en doven, næsvis og uvorn Knægt
skal han danne en nyttig Borger.
DER er Grænser for, hvad man kan rumme
derinde bag Pandens Hvælv;
vi er allesammen lidt dumme,
men ved det ej altid selv.
8
EN Taler bruger mange Omsvøb,
fortaber sig i dunkle Ord;
det røber, at han mangler Omløb
paa det Sted, hvor hans Tanker bor.
9
DE Sejre, der er noget værd,
man vinder ej ved Vold og Tvang;
et altfor hidsigt Magtbegær
er Vej til egen Undergang.
PENGENES Værd er stærkt paa Retur,
det ved baade Købere og Sælgere;
derfor bør Indkomsten føres a jour,
-— især for Partiets Vælgere!
NAAR man er forsvarligt organiseret,
er Livet saa ligetil og nemt;
ens egen Mening er suspenderet,
man tror paa, hvad Flertallet har bestemt.
MAN undgaar Strid, naar man følger
med Strømmen i Livets Flod;
men vil du trodse dens Bølger,
da vid, at det kræver Mod.
10
STUEN er tom, og Timen er lang
hos den, der har mistet sin Mage.
Stilheden er som en ordløs Sang
om henfarne Lykkens Dage.
SOM en Sessionsdag er vort Liv,
hvor nogle vælges, andre vrages.
Den stærke er vel mest aktiv,
dog stundom Sejren er den svages.
BESTANDIG vi det Budskab hører,
at alt, hvad der har Liv, skal dø;
bestandig Livets Kræfter rører
sig dog selv i det mindste Frø.
DEN stærke tit en Sygdom faar,
som ham i Hast kan fælde;
den svage lever mange Aar
og dør tilsidst af Ælde.
11
AT Kvinden bør være Mandens Lige
er blevet et uafviseligt Krav;
derfor maa Mandens Prydelse vige,
de fleste Mænd tager Skæget af.
HVOR Dumhed bor bag Pandens Hvælv,
er den lidt vanskelig at dølge;
en stor Tilfredshed med sig selv
den har som oftest i sit Følge.
DIKTATOREN samler sig let en Stab
af Nuller som slaviske Tjenere,
men det gode frugtbare Fællesskab
maa dannes af fribaarne Enere.
KAN man ikke de højeste Tinder naa,
er Livet ej derfor et tabt Spil;
kun eet bør man altid beflitte sig paa:
at blive det, man er skabt til.
12
DER kævles om Grænser, man harmes derved,
det er da virkelig ogsaa en Skam,
at den rare Ulv ej kan være i Fred
for det slemme stridbare lille Lam.
13
AT Sandhed tit er ilde hørt,
fik mangen at erfare,
som blev til Baal og Fængsel ført
fulgt af en vidløs Skare.
NAAR den slemme Forbryder faar sin Dom
og den brave Borger sin Hyldest,
saa tør man vel ikke tvivle om,
at Retfærdigheden sker Fyldest.
DET nytter kun lidt, man har Talent
for at tale og skrive flabet,
hvis man for et sagligt Argument
forgæves har Bunden skrabet.
EN kølig Kritikers Naalestik
bør aldrig spolere ens gode Humør
det bedste Svar paa en hvas Kritik
er at gøre sit Arbejde bedre end før.
14
AT leve Livet i Armods Stand
den Lykke er vel noget blandet,
men mest at beklage er dog den Mand,
som har Penge — og intet andet!
15
SMAAFUGLE saar og høster ej
og sanker ej i Lade,
har ingen sikker Næringsvej,
dog synger de saa glade.
AT Liv kan forlænges ved Medicin,
den Sandhed er uomstødelig;
ved Hjælp af Sulfa og Penicillin
man bliver nok snart udødelig.
DET Skel, man kalder Støvets Aar,
man vistnok snart bør flytte;
saa mangen Mand nu ledig gaar,
som gerne gjorde Nytte.
AT sove er en god Mikstur,
naar Sindet er forstemt;
ved en forsvarlig Middagslur
blev mangen Kummer glemt.
16
MIT Dagværk snart vil være endt,
kun lidet nu jeg magter;
de Glæder, jeg endnu faar sendt,
som Tilgift jeg betragter.
DET haendte engang, at en Moder sød
bar alle Slægters Trøst paa sit Skød;
det aldrig siden paa Jord er sket,
at Menneskeøjne sligt Barn har set.
HVOR Hjærter bæver i Sorg og Savn,
de finder Trøsten i Jesu Navn.
Knæl for det Barn paa Marias Skød,
saa bliver der Raad for Alverdens Nød.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Epigrammer 1952 af Anton Berntsen (1952) |
Copyright ISCA Software 2023-