Ole Kjær.

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Skønt mine Optegnelser iøvrigt angaar Spillemænd i Vejle Amt, maa jeg dog begynde med at omtale en Mand, der boede udenfor Amtet, nemlig Ole Kjær i Ringkøbing. Han var ikke blot den dygtigste og betydeligste af samtlige jydske Spillemænd, men han har tillige havt en Del Indflydelse paa Musiken i Vejle Amt, dels ved sine Kompositioner, der ogsaa her var kendte og yndede, dels ved, at han lejlighedsvis selv virkede som Spillemand paa disse Egne, samt sidst og ikke mindst ved, at flere østjydske Spillemænd var Elever af ham.
Ole Ballebye Andersen Kjær var født i Humlum den 18. October 1807. Adskilligt tyder paa, at han har havt en ikke ringe musikalsk Uddannelse, og at han oprindelig har havt et højere Maal end at blive Lands byspillemand, men der vides intet paalideligt om Grunden til, at hans Liv tog en saadan Retning. I Hjalmar Thurens Optegnelser i Dansk Folkeminde samling fortælles der, at Ole Kjær havde havt 13 Kærester, der alle slog ham fejl, han skrev da en Vise om dem alle tretten og komponerede en Melodi til Visen, og denne Melodi skal være bleven kendt som Dansemelodi over hele Jylland. Teksten begyndte saaledes: »Den første var en yndig Pige«.
At han har skrevet Visen og Melodien er meget rimeligt, han var ikke saa lidt af en Digter, skrev gode Lejlighedssange i Tidens Stil, og der blev sagt om ham, at han kunde sige næsten al sin Snak paa Rim, men det er vist meget tvivlsomt, om de tretten Kærester tør betragtes som en historisk Kendsgerning. Derimod er det paalideligt, at han var gift og bosiddende i Ringkøbing, havde mange Børn og levede i den yderste Fattigdom, saa at Folk altid omtalte Fa milien med dyb Beklagelse. Flere af Børnene døde af Tuberkulose, og Ole Kjærs Kone takkede Vorherre, hver Gang han tog et af Børnene til sig, de saa sig ikke i Stand til at forsørge dem.
Ole Kjær havde en Del Kendskab til Musikteori, og han kunde spille fra Bladet, hvilket den Gang var en sjælden Kunst. Ved en Markedsdans i Tarm traf han en Gang sammen med en anden Spillemand, Peder Helt Haahr fra Ølgod, og sidstnævnte medbragte en Afskrift af en ny Dansemelodi, som han gav Ole Kjær. Denne fæstede Nodebladet til Lofts bjælken med en Knappenaal — der var jo ikke ret højt til Loftet — saa spillede han Melodien, og Folk dansede til den med det samme. Det var en ganske usædvanlig Præstation, som der blev talt om længe efter. En Gang var Ole Kjær og en af hans Elever ude paa en længere Vandring, og de kom da forbi en Gaard, hvor der var Bryllup. De gik ind i Laden, hvor Ungdommen morede sig, og Ole Kjær spillede lidt for dem. Det rygtedes op i Storstuen, hvor de ældre dansede, at der var kommen saadan en dygtig Spillemand ovre i Laden, og der blev sendt Bud efter ham. Ole Kjær kom ind til Selskabet og indvilligede i at spille for dem, men den stedlige Spillemand skulde spille 1ste Violin og den fremmede 2den. Ole Kjær spillede imidlertid 2den Violin med saa mange Variationer, at den anden ikke kunde følge med, han tabte Traaden og maatte holde op. Saa byttede de Roller, Ole Kjær kom til at spille 1ste Violin, og nu gik det udmærket.
Folk, der har kendt Ole Kjær, omtaler ham som en god Mand med et venligt og roligt Væsen. Han var en høj, klejn Mand uden Skæg, glat barberet. Det særegne ved hans Musik var en usædvanlig Klangskønhed; selv kendte Stykker, som man havde hørt mange Gange før, blev som helt ny, naar han spil lede dem. De betydeligste af hans Kompositioner er en »Afskedsvals«, komponeret i Aaret 1841 og »Den store Vals«, et Musikstykke i 160 Takter. Han døde i Ringkøbing den 4. Decbr. 1841 og blev altsaa kun 34 Aar gammel. I Kirkebogen nævnes han som Væver og Musicus i Ringkøbing.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Nogle Jydske Spillemænd af Anton Berntsen (1921)

Tilbage