Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
Nicolaj Kjær var født i Humlum i Hardsyssel i Aaret 1793. I Trediveaarsalderen kom han til at bo i Brakker i Starup Sogn, og han fik i Folkemunde Navnet »den sorte Smed fra Brakker«. Ligesom Bro
deren, Ole Kjær i Ringkøbing, var han udmærket be gavet, og han virkede i mange forskellige Fag. Han var Smed, Spillemand, Komponist, Digter, Maler, Teg ner og Stenhugger, og han var dygtig til alt, hvad han tog sig for. Han skal have malet flere Altertav ler, bl. a. til Hejnsvig Kirke, og han skrev Brudevers, Testimonier og lignende. Der siges om hans Digte, at mange af dem var mesterligt formede og fri for ortografiske Fejl. Han kunde improvisere, naar nogen henvendte en Bemærkning til ham, kunde han paa staaende Fod svare med et Rim, ofte af et meget drastisk Indhold. Mangen Gravsten paa Starup og de omliggende Sognes Kirkegaarde vidner endnu om hans Dygtighed som Stenhugger. Men som Menneske var han ikke saa tiltalende som Broderen, trods al sin Dygtighed og Begavelse var han en raa Krabat. Naar han ved Nattetid kom hjem fra et Gilde, hvor han havde spillet, kunde det hænde, at han gik ind paa Kirkegaarden, satte sig paa en Gravsten og spillede «n lystig Dansemelodi. Saa kunde han bande paa, at nu havde de unge moret sig, nu skulde de gamle, «om her laa og kedede sig, ogsaa have lidt Morskab. Og mange andre Løjer, som han foretog sig, var af lignende raa Beskaffenhed. — En Aftenstund i Mørk ningen kom to Mænd ind til ham for at snakke lidt. Nicolaj Kjær havde just fat i Violinen, og han spillede lidt for dem, men det forekom dem, at hans Violin spil ikke var fuldt saa godt, som det plejede at være. Da der blev tændt Lys, viste det sig, at han sad med Violinen i den højre Haand og førte Buen med den venstre.
En Gaardmand havde ladet sig lave en usædvanlig fin, ny Vogn, og saa bestilte han Nicolaj Kjær til at komme og male den, for at den ogsaa i den Hen seende kunde være uovertruffen. Nicolaj Kjær var til syneladende villig, Vognen blev anbragt i Storstuen, og han tog fat paa Arbejdet. Men da han havde malet det højre Forhjul og det venstre Baghjul, pak kede han sammen og rejste hjem, nu vilde han ikke mere. Gaardmanden havde nær aldrig faaet nogen til at male Vognen færdig, der var ingen, der kunde fortsætte, som Nicolaj Kjær havde begyndt.
Tønning i Tavlov blev i sin Drengetid ofte sendt over til den Brakker Smed efter et Brudevers, som denne havde paataget sig at digte og prente. Han var ked af disse Ture, Vejen var lang og Opholdet ofte ubehageligt, en Gang maatte han overnatte i en Stue, hvor Smedens Datter laa Lig. Versene var i Reglen ikke færdige, naar Drengen kom, og han fik da Lejlighed til at se, hvorledes Smeden bar sig ad med at prente Bogstaverne og at tegne en sirlig Ramme med kolorerede Blomster omkring Verset. Paa den Maade lærte han efterhaanden Kunsten, og han blev snart en flittig Dyrker af denne Kunstart. Det var vanskeligt at skaffe de fornødne Farver. Sod var der nok af i Skorstenen til at male sort med, men de andre Farver var vanskeligere at faa fat paa. Han opdagede, at Asken af Tørv fra Haastrup Mose indeholdt et okkeragtigt Farvestof, som kunde bruges til at male gult med.
— Den daværende Præst i Sognet, Magister Hamme rich, var en from og nidkær Mand. Han gik en Dag hen til den sorte Smed for at prøve, om det skulde være muligt at paavirke ham i god Retning, men Smeden lod, som om han ikke kendte ham og gjorde Løjer med hans Magistertitel.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Nogle Jydske Spillemænd af Anton Berntsen (1921) |
Copyright ISCA Software 2023-