Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
Mads Hansen Brems blev født den 3die Oktober 1809 i Herslev ved Fredericia, hvor hans Fader, Hans Hansen Brems, var Gaardejer. Efter en gammel Fa milietradition skal Slægten Brems stamme fra en udvandret Præst, men derom vides intet sikkert. Mads Brems's Moder stammede fra Bundgaarden i Smid strup. Mads var den fjerde i Rækken af otte Børn, og da hans Opvækst faldt i Pengekrisens Tid, har de økonomiske Forhold ikke været de mest gunstige. Maaske er det Forklaringen paa det mærkelige i, at han, skønt født Gaardmandssøn, gav sig til at drive Spillemandsprofessionen. Hans Fader og Farfader spillede ganske vist ogsaa, men ikke for Penge.
»Tidlig blev jeg Karl, og ung blev jeg Mand,« skal Mads Brems have sagt om sig selv. Da han var 22 Aar, blev han gift med Ane Lauersen Ventegodt, Datter af Laurs Hansen Møller, som ejede Gaarden »Ventegodt«. Han byggede sit Hjem paa Herslev Mark ved Landerupgaard, vistnok paa en Udlod af Faderens Mark.') Allerede som Dreng havde han spillet sammen med de to Herslev Spille mænd, Kristen Jensen og Hendrik Florup, men de holdt ikke rigtig af ham, fordi han snart blev deres Overmand i Dygtighed, og det blev ikke bedre, da han en Gang kom i Besiddelse af et gammelt Horn og lærte sig at blæse paa det. Ved en Legestue, hvor de spillede sammen, fik de to Mænd fat i Hornet og
l) Mads Brems's Hus blev udskilt fra Fødegaarden i 1838, og han gav det Navnet »Kongehuset« efter Kongens Kilde«, som fandtes i Nærheden.
gemte det saa godt i Loen, at han ikke fandt det mere. Nu, da han var bleven Mand og Familiefor sørger, var det nødvendigt at tage enhver Indtægt med, ogsaa Spillemand spengene. Mads Brems var ellers Rokkedrejer af Profession, og et lille Landbrug havde han efter Tidens Skik, men Pasningen af dette sidste overlod han vist nærmest til Konen.
Den berømte Spillemand, Ole Kjær fra Ringkøbing, besøgte undertiden Degnen i Alminde, som hed Brøn dum, og her lærte Mads Brems ham at kende. Det fik stor Betydning for hans Udvikling, og han blev sikkert en af Ole Kjærs flinkeste Elever. Han fik Undervisning i Musikteori og Harmonilære og kom paa den Maade forud for de andre Spillemænd. Snart dannede han sit eget Korps, og »Brems's Musik« blev meget efterspurgt. Hans Virksomhed strakte sig endog til Egne nord for Vejle Fjord og syd for Kolding Fjord. Enkelte af hans Fæller havde maaske mere Færdighed end han, men ingen af dem kunde stryge Fiolen saa blødt eller aflokke Klarinetten en saa ren og fyldig Tone, som han formaaede. Det, der gjorde ham til de andres Fører og skaffede ham alles Re spekt, var dog især hans bramfri, taktfulde og god modige, men tillige bestemte Optræden. Han var en sikker Mand, naar det gjaldt om at værne Spille mændene mod overdreven Spiritusnydelse ved Gil derne. Mads Peder Tønning i Tavlov udtalte en Gang, at han og de andre Spillemænd maatte være taknem lige for Mads Brems, for hvis han ikke havde været, saa vilde det være gaaet de fleste af dem, som det gik Markus Degn, at de var bleven ødelagte af Drik. Hans eneste Svaghed med Hensyn til Nydelsesmidler var, at han var meget hengiven til at skraa Tobak, men en Gang imellem holdt han op en Maanedstid for at vise sig selv og andre, at han endnu var Herre over denne sin Tilbøjelighed.
Det var ikke blot Spinderokke, der udgik fra hans Drejerværksted, han var ogsaa Instrumentmager og lavede mange Klarinetter og Fløjter. Messingklapperne fik han lavet hos Brøndum i Alminde og hos Søren Frandsen i Follerup Skov. Han forstod sig paa mange Ting og var ikke bange for at eksperimentere, men et Forsøg paa at lave Violinstrenge skal dog være falden mindre heldigt ud.
Mads Brems havde en Del Elever, som lærte at spille hos ham. En af Eleverne var Simon Gade fra Børkop, han spillede først i nogen Tid hos Mads Brems, men blev saa af denne henvist til at søge videre Uddannelse hos Ole Kjær.
Mads Brems, Simon Gade, Tønning fra Tavlov og Hans Thomsen fra Højrup kom til at spille meget sammen. Gade spillede Violin, Tønning spillede Vio loncello, Hans Thomsen blæste A-Klarinet og Brems trakterede en D-Klarinet. Noderne til Sammenspillet forsynede Ole Kjær dem med. Forøvrigt spillede de flere Instrumenter og kunde skifte om paa Sammen sætningen.
Ved Gilderne mødte de i langskødede Kofter af blaat Vadmel med Bly eller Messingknapper og Grejs mølleklædes Bukser, sort Hvergarnsvest og sort Silke-, halstørklæde samt Skaftestøvler. Overtøjet bestod af en Kasket og et stort Slag, der gik dem helt ned over Knæerne, og som tillige havde en Hætte til at slaa op over Hovedet. Det var et udmærket Klædnings stykke i daarligt Vejr, de kunde bevæge Hænderne frit under det og bruge Kæppen at støtte sig ved. Under Slaget havde de deres Instrumenter gemte i en Pose af Faareskind, som vendte Ulden indad. Denne Sæk var af en ret antagelig Størrelse, den skulde have Plads til Violinen, 2 a 3 Klarinetter, Horn og Fløjte og undertiden til Fødevarer fra Gildesgaarden.
Mads Brems har komponeret en hel Del Danse, som findes rundt om i gamle Spillemandsbøger. Alle, der har kendt ham, er enige i at omtale ham som en prægtig gammel Mand. Han døde i Aaret 1895.
En Sønnesøn af ham er den bekendte Romance sanger Anders Brems.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Nogle Jydske Spillemænd af Anton Berntsen (1921) |
Copyright ISCA Software 2023-