Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
Knud Andersen er født i Egeskov ved Fredericia den 26. Maj 1838. Som Barn fik han en Benskade, der nær havde gjort ham til Krøbling for Livstid; om sider blev han kureret hos en Doktor Poulsen, der boede ved Kristiansfelt, men han var sengeliggende i to Aar, og Benet blev noget misdannet. Skinnebenet var helt borte, og Benet blev noget kortere end det andet. Dog gik han meget godt paa det, og da han var paa Session, forbavsede han Sessionslægen ved at sige, at han kunde godt være Soldat for Benets Skyld. Den 6. Juli 1849 var han nær bleven skudt; under en Fægtning mellem danske og tyske Soldater løb han over en Mark, hvor Kuglerne fløjtede omkring ham. Da han var 15 Aar, kom han i Lære hos en Træskomand, som hed Laust Grau. Læremesteren var baade Træskomand og Musiker, og Knud skulde lære begge disse Professioner. Laust Grau drog rundt i Gaardene med sine Hjælpere og lavede Træsko, og naar Beboerne i en Gaard var bleven tilstrækkelig for synede med Fodtøj, drog Træskomændene videre.. I Efteraaret 1855 var Knud Andersen naaet saa vidt, at han kunde begynde at spille for egen Regning, og da det blev Jul, havde han allerede spillet til 7 Bryllupper. I den første Tid spillede han sammen med Malte Kristian, senere spillede han ofte sammen
med Simon Gade, og i nogle Aar var han fælles med S. Thomsen (senere Lærer i Klattrup) om et Dansetelt. Under Krigen i 1864 opholdt han sig hos en Mand paa Fyn, som var Fotograf Og Danselærer. Her lærte han at fotografere og drev senere dette Haandværk i 15 Aar. I 1869 blev han gift og købte da en Ejendom i Gaarslev, og her boede han, indtil han i 1902 flyt tede til sin nuværende Bopæl i Brejning. Han mener selv, at han i en Aarrække var kendt af omtrent et hvert Menneske mellem Vejle, Fredericia og Kolding. Mange havde han fotograferet, og de øvrige havde han spillet for.
Et Aar i Fastelavn spillede han fire Nætter i Træk. De tre første Nætter gik det udmærket, men den fjerde Nat kneb det svært at holde Øjnene aabne. Han gned dem, men det hjalp ikke, saa spyttede han paa sit Lommetørklæde og vaskede Øjnene, men det nyttede heller ikke. Han spillede just »Sjællandstur«, en lang Dans, der varede en halv Times Tid, og som sluttede med en Galopade, naar Turene var gaaet igennem. Men de dansende ventede forgæves paa Galopaden, Spillemanden var falden i Søvn og vedblev i Søvne at spille »Sjællandstur«, indtil en af Deltagerne slog ham over Nakken og raabte: »Sover du!« Saa blev han vaagen, og nu, da han havde sovet, kunde han igen, men han var selv meget forbavset over, at han i Søvne havde kunnet spille saadan, at de dansende ikke mærkede noget.
Knud Andersen er nu paa sine gamle Dage Vejer ved de Kellerske Anstalter og er, som han altid har været, en flittig Mand. Hans Helbred er saa godt, at han for den Sags Skyld godt kunde drive sin Musik endnu, men han kan ikke lide de moderne Danse, hvor man efter hans Mening ikke følger Musiken. Han har været Spillemand i 62 Aar og ved nok, hvordan der skal danses. Da han en Gang betragtede et Selskab af moderne Dansere, fandt han kun en i Sel skabet, der dansede rigtigt, og om en anden Deltager udbrød han forarget: »Hvad er det for en Vipstjært? Han snurrer jo rundt som en Sysselkone!«
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Nogle Jydske Spillemænd af Anton Berntsen (1921) |
Copyright ISCA Software 2023-