Søren Grim å a Herredsfowwed

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Æ Herredsfowwed i Skjaan fæk Besøg,
Søren Grim holdt uddenfå mæ hans Øg,
di dampet a Værrm, en kund si di håd ræend,
han kam for å melld te hans Goer wa bræend.
No, han måt jo ind å gi regti Beskejn,
hans Kall wa let lådden ved Foroerstii,
demm håd han i Daw wan ve å swii,
som de jo wa Skek å Brug o æ Ejn.
Men så wa et de gik så rivegal,
få lissom han no stod å swej en Kal,
wa æ Dyjr rænd fræ ham mæ Ild i si Hoer,
de tæænd i no Halm — å så bræænd æ Goerl
— »Ja lii te æ Bunnd,
»Og saa brændte det hele?«
vi prøwwet endda å vild red hwa vi kunnd!«

Æ Herredsfowwed tøgget let o de hie,
jaa — såen nued kunnd jo naturligvis skie.
Han fand no Papir å begyndt å skryww,
di sad stell å hoor kons æ Pæen dæ krasset,
så løst han et op å vild høør om de passet,
de wa lissom dæ luret en Skjælm i hans Yww:

»Søren Grim fra Borris har i Dag forklaret,
at hans Gaard er brændt, der blev intet sparet;
hans Kalve er laadne ved Foraarstide,
og dem var han nu i Færd med at svide
med brændende Halm under Dyrenes Bug,
som det hos Bønder er Skik og Brug.
Men en Kalv løb fra ham med Ild i sit Haar,
og saa — efter Egnens Skik — brændte hans Gaard«.

Søren Grim wa te Tie let lænng om å fatt,
men de vild han ett læ sæ mærk mej, han latt
som han lisså nøww håd fåstanden de hjele,
hwa æ Herredsfowwed skrøw skuld jo nok vær rele.
Hwa wa et no dæ stod — »efter Egnens Skik?« —
ja regti — jow, de passe lii o en Prek!

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Bøen å gammel Folk af Anton Berntsen (1937)

Udvalgte Jydske Digte 1948 - andet bind af Anton Berntsen (1949)

Udvalgte Jydske Digte 1968 af Anton Berntsen (1968)

Tilbage