Mi Mues Håend

Dæ wa så manne Ting hind Håend skuld dann,
der var så mange ting hendes håend skulle dann
te den bløw hoer a Sled å styw å træt,
til den blev hår jeg sled og styw og træt
men hwægong hun vild glatt mi lille Pannd,
men hwægong hun vil glatt mit, min lille pannd
så wa hind Håend ino så blød å læt.
så var hendes håend endnu så blød og læt


A wa let wanskele å tung å sæer,
jeg var let wanskele og tung og sæer
wa ett ræt stærk å bløw så læt fåknøt,
var ikke ret stærk og blev så læt fåknøt
men wa dæ nued, a tow mæ altfå næer,
men var der nued jeg tog mig altfå nær
mi Mues Håend kund fo æ Hoorhjed fløt.
mit, min mose håend kunne få en hoorhjed flyttede


Hwæ Awten haspet hun æ Uddedaer,
hver aften haspet hun en uddedaer
så kund a rolle leg mæ o mi Puud,
så kunne jeg rolle ligge mig på mit, min puud
a løøst den Awtenbøn, hun mæ håd laer,
jeg løøst den aftensbøn hun mig havde laer
så vest a, no wa åld de uund lot uud.
så vest jeg nu var åld de uund lot uud


Et gue Minnd fræ degong a wa Båen
det god minnd fra dengang jeg var barn
æ tit mi Trøst, næer a æ sælle fann,
en tit mit, min trøst nær jeg en sælle faren
de komme te mæ som mi Mues Håend
de komme til mig som mit, min mose håend
å vesker ålld æ Skyer fræ mi Pannd.
og vesker alle en skyer fra mit, min pannd

Tilbage