Et Postludium

Æ ÅRREVÆRK i æ Kjerk wa ny,
en orgel i en kjerk var ny
å æ Dejn wa en Knag te å spell,
og en degn var en knag til og spell
men dæ wa en Fejl ve æ Folk i æ By,
men der var en fejl ved en folk i en by
di kund ett wal ræt lænng tii stell.
de kunne ikke vel ret længe tii stell
Næer æ Tjennest mæ Sallm å Bøn wa fåbi,
nær en tjennest mig sallm og bøn var forbi
så spellet æ Dejn en kjøn Melodi,
så spellet en degn en kjøn melodi
men så skuld dæ snakkes, æ Munndtøw gik,
men så skulle der snakkes en munndtøw gik
å ingen ga Ajt o æ Dejns Musik.
og ingen gav ajt på en dejns musik


Han vild prøww en Daw, om han ett kund fo laer
han vil prøww en dag om han ikke kunne få laer
di Folk, dæ snakket, å lukk dje Munnd,
de folk der snakket og lukk deres munnd
te di lii wa udden æ Kjerkedaer.
til de lide var uden en kjerkedaer
Så spellet han lisså høwt, han kunnd,
så spellet han lisså højt han kunde
de føøst æ Folk håd begyndt å go,
de føøst en folk havde begyndt og go
men holdt op et Ywwblek faar di tænt o,
men holdt op det ywwblek før de tænt på
å da hoor di et Uer fræ en gammel Buund:
og da hoor de det uer fra en gamle bonde
»Den wa nok ilywl spattbjenet, den bruun!«
den var nok alligevel spattbjenet den bruun

Tilbage