Di ny Folk

Æ SNEKER kam mæ hans Kuen å hans Piig
en snedker kom mig hans kone og hans pige
å fløt ind i de gammel Huws ve æ Diig,
og flyttede ind i de gamle hus ved en dige
dæ stod toem sien æ Skumagge døø;
der stod tom gold en skomageren døde
en Kuen i en Goer stod bre å stram
en kone i en gård stod bred og stram
å såå: »Hwa vil da de fatte Kram,
og sagde hwa vil da de fatte kram
ska æ Sown no ha demm å føø!«
skal en sown nu have demm og føø


Æ Sneker passet hans Profession,
en snedker passet hans profession
å tindt han en Skjælling, så passet han o en,
og tindt han en skjælling så passet han på en
di fæk bådde en Kuw å et Foer;
de fik både en ko og det får
mæ æ Goormandskuen gik et den anden Vej,
mig en goormandskuen gik det den anden vej
hun måt lejj sæ ind ve Fremmet et Stæj,
hun måtte lejj sig ind ved fremmed det stæj
den Daw hun gik fræ æ Goer.
den dag hun gik fra en gård


Næer Folk, dæ jengong hå håed et godt,
nær folk der jengong har håed det godt
o dje gammel Daww ska ha et så småt,
på deres gamle dage skal have det så småt
ka en veed, hwor illd di æ fann;
kan en veed hvor illd de en faren
de fæk æ Goormandskuen osse laer
de fik en goormandskuen også laer
den Awten, hun stod ve æ Snekers Daer
den aften hun stod ved en snekers daer
å måt be om let Mjelk i hind Kannd.
og måtte be om let mjelk i hendes kannd

Tilbage