Mathis

IFALD do vil si en Mand så glad,
ifald du vil sin en mand så glad
som en Mennesk snåe ka blyww,
som en mennesk snart kan blive
ska do si, næer Mathis foer et Revlsbjensfad
skal du sin nær mathis får det revlsbjensfad
stild få sæ hjemm ve æ Skyww.
stild får sig hjemme ved en skive
Hans Røkk er bre, å hans Maww æ rund,
hans ryg er bred og hans maww en rund
hans Kinder æ tykk å røø,
hans kender en tykk og røø
let fjette æ han gjaan om æ Mund,
let fjette en han gerne om en mund
næer han foe sæ no godt te æ Føø.
nær han foe sig nu godt til en føde


Hans Vej te æ Kjerk æ ves wal long,
hans vej til en kjerk en ves vel lang
få die sir en ett møj te ham,
får die sir en ikke møj til ham
men så hoor han en fremmet Præst engong,
men så hoor han en fremmed præst engong
å han såå nued, dæ føld ve ham.
og han sagde nued der føld ved ham
Æ Præst stod å preket om Himmerigs Glee,
en præst stod og preket om himmerigs glæde
de wa lissom et stue Gilld,
de var ligesom det store gilde
die wa Abraham, Isak å Jakob te Stee,
die var abraham isak og jakob til stee
å di måt kom mej, hwem dæ villd.
og de måtte kom med hwem der villd
Mathis kund så tyddele si et få sæ:
mathis kunne så tyddele sin det får sig
æ Supp å æ Stieg å æ Kååg, —
en supp og en stieg og en kog
den Præst wa relenok ingen Tåssi,
den præst var relenok ingen tåssi
de Gilldmad wa nok vaer å smååg!
de gilldmad var nok vaer og smååg


Si såen en Preken kund han fåsto,
sin sådan en preken kunne han forstå
han bløw ræt så godt tepas;
han blev ret så godt tilpas
dje Præst i æ Sown ræjn han ett møj o,
deres præst i en sown ræjn han ikke møj på
få han æ så hoer å så kras.
får han en så hår og så kras
Han håe kons no mawwer Bjen i si Fad,
han håe kun nu mawwer ben i sin fad
dæ knap nok æ vaer å pell,
der knapt nok en vaer og pell
men komme den Præst, te dæ preket om Mad,
men komme den præst til der preket om mad
ja, så ska Mathis nok stell!
ja så skal mathis nok stell

Tilbage