Sællehjed

Ååja, såå Jens å kløjj sæ bag hans Øør,
Ååja sagde jens og kløjj sig bag hans Øre
en høer om Sællehjed meld smo å stue,
en høer om sællehjed meld små og store
en ska vær ræj få om no nyt å spøør,
en skal være ræj får om nu nyt og spørge
få de en høer æ sjælden a de gue.
får de en høer en sjælden jeg de god
En Daw a kam fåbi Niels Pæjsens Stæj,
en dag jeg kom forbi niels pæjsens stæj
a mødt dje Sow, den gik å wa så sælle,
jeg mødt deres so den gik og var så sælle
den græed å snøwwst å puust å tow o Vej,
den græed og snøwwst og pustede og tog på vej
den bevverrøst o hjeel si mawwer Bælle.
den bevverrøst på hele sin mawwer bælle
Den håd fåt Griis, men hudden de no kund væær,
den havde fåt griis men hudden de nu kunne være
så bløw et te få let, den fæk kons fie,
så blev det til får let den fik kun fire
den tøtt ett, såen en Skam wa te å bæær,
den syntes ikke sådan en skam var til og bæær
de wa få rinng, den ett kund dryww et vie.
de var får ringe den ikke kunne dryww det vie
No gik en hie å wa så kyw, så kyw
nu gik en her og var så bedr så bedr
den wa så ræj få, te æ Mand vild slawt en,
den var så ræj får til en mand vil slawt en
få den håd sjet ham hwes en stue Knyw,
får den havde sjet ham hwes en store knyw
måskiese skuld en stekkes inden Awten.
måskiese skulle en stekkes inden aften
A såå, te den skuld gi sæ sinde teen,
jeg sagde til den skulle giver sig sinde teen
de lindet nok, næer føst den håd fåt sowet,
de lindet nok nær først den havde fåt sowet
men dæ wa ett de mindste å gjø ve en,
men der var ikke de mindste og gjø ved en
den røst så sorrefuld o si gammel Howed.
den røst så sorrefuld på sin gamle hoved
- Om Awtenen kam a igjen fåbi,
om aftenen kom jeg igen forbi
a tændt, om ett æ Sows Humør håd væend sæ,
jeg tændt om ikke en sows humør havde vendt sig
men lille Bøen, hwa fæk a da å si!
men lille børn hvad fik jeg da og sin
De arme Dyr håd gawwen hen å hæend sæ!
de arme dyr havde gået hen og hæend sig

Tilbage