Lille-Jens

Lille-Jens kam en Daw få Skåå
lille jens kom en dag får skade
å sæjj et Uer, dæ fæk Folk te å li,
og sæjj det uer der fik folk til og li
han vest knap sjel, hwa de wa, han såå,
han vest knapt selv hvad de var han sagde
men te di moret sæ, kunde han jo si.
men til de moret sig kunde han jo sin


Sien prøwwet han te ve stuer å smo,
gold prøvet han til ved stor og små
men no vild det ingen li ad hans Snak.
men nu vil det ingen li ad hans snak
de ærgret ham såen. te hans Hoer bløw gro,
de ærgret ham sådan til hans hår blev gro
— Folk æ da osse såmøj no Rak!
folk en da også såmøj nu rak

Tilbage