En Husmandskuen

En Husmandskuen i gammel Daww,
en husmandskuen i gamle dage
hind Liig no knap ka spøøres,
hendes liig nu knapt kan spøøres
hun hjalp å graww i Mark å Haww,
hun hjalp og graww i mark og have
de føld hind ålde ind å klaww,
de føld hendes aldrig ind og klaww
æ Arrbed skulld jo gjøøres.
en arbejde skulle jo gjøøres
Hun gik hind Bjed i Høst å Slætt,
hun gik hendes arbejdstid i høst og slætt
te bådde Arrm å Bjeen bløw trætt,
til både arrm og bjeen blev trætt
hun målket, skummet, kjannet,
hun målket skummet kjannet
å sikke W ost hun dannet!
og sikke w ost hun dannet


Hun dejjnet, te æ Dejjntrow knagt,
hun dejjnet til en dejjntrow knagt
di smo en Kååg hun lowwet,
de små en kog hun lowwet
æ Own hun ragt, æ Brø hun bagt,
en own hun ragt en brø hun bagt
hind Bøen ka howws, hwo godt de smagt,
hendes børn kan huske hvor godt de smagt
dje Mues Brø di howwet,
deres mose brø de howwet
Hun sørret godt få Kuw å Gris,
hun sørret godt får ko og gris
hind Smør å Egg wa godt i Pris,
hendes smør og egg var godt i pris
så hwid hind Amdam skinnet
så hwid hendes kartoffelmel skinnet
som nylle wasket Linnet.
som nylle wasket linnet


Hun skagt å hæglet, kååret, spand,
hun skagt og hæglet kååret spand
hun wasket, monglet, farret,
hun wasket monglet farret
hun Huesse band te Bøen å Mand,
hun huesse band til børn og mand
hun holdt dje Klæje pæen i Stand,
hun holdt deres klæje pæn i stand
hun lappet, øgt å skarret.
hun lappet øgt og skarret
Den jenn Daw kleppet hun æ Foer,
den alene dag kleppet hun en får
den anden Daw hind Håsbonds Hoery
den anden dag hendes håsbonds hoery
æ Saws hun såen handtieret,
en saws hun sådan handtieret
te ingen kund kassier et.
til ingen kunne kassier det


Hun sænd æ Bøen te Skuel å Præst
hun sænd en børn til skuel og præst
mæ Melldmad i æ Kårre,
mig melldmad i en kårre
så bløw di fæest i Øst å V æst
så blev de fæest i Øst og v æst
å tindt dje Føø, som di kund bæst,
og tindt deres føde som de kunne bæst
å ingen woldt hind Sorre.
og ingen woldt hendes sorg
En ved jo nok, te Husmandsbøen,
en ved jo nok til husmandsbøen
så soor di kan, ska tjeen en Løen,
så soor de kan skal tjeen en løen
let Pææng di helst skuld sammel
let penge de helst skulle sammen
å tænk let o di gammel.
og tænke let på de gamle


Let Jegt hun samlet attehåend,
let gigt hun samlet attehåend
de komme mæ æ Alder,
de komme mig en alder
ino æ Håend kund twinnd æ Gåen,
endnu en håend kunne twinnd en gåen
men hun måt hwiil en bette Gråend,
men hun måtte hvile en lille gråend
de værket i æ Skålder.
de værket i en skålder
Faar gik hun læt ad Kjerkesti,
før gik hun læt ad kjerkesti
no smut di unng hind rask fåbi,
nu smutte de unge hendes rask forbi
å næer de såen kund byyj sæ,
og nær de sådan kunne byyj sig
hun gjaan vild go å styyj sæ.
hun gerne vil go og styyj sig


En stue Sorre måt hun frest,
en store sorg måtte hun frest
ve hun wa bløwwen gammel,
ved hun var blevet gamle
de bææst hun vest — hind Mand — hun mest,
de bææst hun vest hendes mand hun mest
hun klæjj ham, lo ham i hans Kjest
hun klæjj ham lå ham i hans kjest
å lo hans Hender sammel.
og lå hans hender sammen
Hun takket Gud få Sammlyws Glee,
hun takket gud får sammlyws glæde
hun te å fløtt wa osse ree,
hun til og flytte var også rede
hun sad mæ fuuret Kinder
hun sad mig fuuret kender
å fredet om æ Minder.
og fredet om en minder

Tilbage