Dæ henger en gammel Klokk o mi Vekk,
der henger en gamle klokke på mit, min væg
den hå hæend i mi Fåes å Mues Stoww,
den har hæend i mit, min fåes og mose stoww
a æ så glad ve å høør en pekk,
jeg en så glad ved og høre en pekk
næer a legger om Natten å ett ka soww.
nær jeg legger om natten og ikke kan soww
Æ lille Viser vil gjaan hold Snak,
en lille viser vil gerne holde snak
den stue sæjje Fåwal å Tak ---
den store siger fåwal og tak
den ska om å pas o,
den skal om og passe på
næer æ Klokk ska SIO,
nær en klokke skal sio
å diefå må en no strææv å go.
og diefå skal en nu strææv og go
Æ Lodder æ tunng å hoor te å røkk,
en lodder en tunng og hoor til og ryg
di trækker æ Mæssingkjææd så long,
de trækker en mæssingkjææd så lang
— såen er et mæ møj, der en Mennesk ka trøkk,
sådan er det mig møj der en mennesk kan trykke
de æ tit de, dæ holder æ Værk i Gong.
de en tit de der holder en værk i gang
Æ Perpendikel hå møj å ska pas,
en perpendikel har møj og skal passe
få den ska hold Styyr o æ Hywl i æ Kas,
får den skal holde stor på en hywl i en kas
si Plååd æ så blank,
sin plååd en så blank
den føer sæ så rank,
den føer sig så rank
som en Mand, dæ ska hen å sæt Pææng i æ Bank.
som en mand der skal hen og sæt penge i en bank
De æ lænng sien, di Finnger bløw koold å styww,
de en længe gold de finnger blev koold og stive
dæ trækket æ Klokk, da en føst føld i Slaw,
der trækket en klokke da en først føld i slaw
å den, dæ hå måålet æ Blomst o æ Skyww,
og den der har måålet en blomst på en skive
hå få lænng sien sjel fåt en Blomst o si Graw.
har får længe gold selv fåt en blomst på sin graw
Æ Klokkhywl gik rundt i Daww å i Oer,
en klokkhywl gik rundt i dage og i år
å Verden gik rundt, som en åldti hå goer,
og verden gik rundt som en åldti har gård
Folk løwwet å døø,
folk levede og døde
æ Juer ga si Grøø,
en juer gav sin grøø
å Fattefolk sled for å bjerre æ Føø.
og fattefolk sled for og bjerre en føde
Æ Klokk bløw kjøvt å hænd o si Plads
en klokke blev kjøvt og hænd på sin plads
den Sommer, mi Fåe å Mue bygt Ree,
den sommer mit, min far og mor bygt rede
å den røst di Timer ud a si Kas,
og den røst de timer ud jeg sin kas
de løwwet sammel i Sorre å Glee.
de levede sammen i sorg og glæde
Den vækket dem, faar æ Suel kam te Sjøøn,
den vækket dem før en sol kom til sjøøn
så tæænd di æ Lyjs å lættet æ Djøøn;
så tæænd de en lys og lættet en djøøn
men næer di wa fri,
men nær de var fri
å dje Daw wa fåbi,
og deres dag var forbi
så meldt en, te no wa et Sengeti.
så meldt en til nu var det sengeti
Mi Fåe drow rundt i æ Goor å syyj
mit, min far drog rundt i en goor og syyj
mæ Pææsjaen å Saws å æ All i æ Håend,
mig pææsjaen og saws og en all i en håend
mi Mue gik uud i æ Kjøkken å lyyj,
mit, min mor gik uud i en kjøkken og lyyj
næer æ Vildgjes skreg å drow å ad æ Stråend.
nær en vildgjes skreg og drog og ad en stråend
Hun vild si te æ Klokk, å hun lindet æ Daer,
hun vil sin til en klokke og hun lindet en daer
å så fæk hind Ansegt så mild et Skjaer,
og så fik hendes ansigt så mild det skjaer
få innd i æ Stoww
får innd i en stoww
i en bløed Bysseloww
i en blød bysseloww
die lo jo hind lille Dreng å skuld soww.
die lå jo hendes lille dreng og skulle soww
Om Awtenen sad vi Bøen ve æ Buer,
om aftenen sad vi børn ved en bor
a løøst, å mi Søster liegt mæ en Dåkk,
jeg løøst og mit, min søster liegt mig en dåkk
æ Kuw bløw målket å fæk si Fuer,
en ko blev målket og fik sin fuer
å ve Sengeti trækket mi Fåe æ Klokk.
og ved sengeti trækket mit, min far en klokke
Så takket vi Gud få den Daw dæ wa henn,
så takket vi gud får den dag der var henn
så ba vi få demm, dæ wa syyg å jenn;
så bad vi får demm der var syyg og alene
vi looset wo Daer,
vi looset vor daer
— øwwe Mueser å Kjaer
øwwe mueser og kjaer
æ Stjanne lyyst mæ så hwid et Skjaer.
en stjanne lyyst mig så hwid det skjaer
No sedde vi ander Awtensææd,
nu sidder vi andre awtensææd
mi Kuen å mæ å wo jennest Båen —
mit, min kone og mig og vor jennest barn
å næer a trækker æ Klokk i æ Kjææd,
og nær jeg trækker en klokke i en kjææd
ka a mærk æ Værrm a mi Fåes Håend.
kan jeg mærk en varme jeg mit, min fåes håend
Vi mindes di døø, å vi synger en Sallm
vi mindes de døde og vi synger en sallm
om Kinder så røø, dæ haste ka fallm,
om kender så røø der haste kan fallm
om »Landet bag Hav«,
om landet bag hav
—- en må tænk o si Graw,
en skal tænke på sin graw
faar en siist Gong ska høør æ Klokk fåld i Slaw.
før en siist gang skal høre en klokke fåld i slaw
Copyright ISCA Software 2023-