Følleskav

Hun wa så glad, hun gik så læt,
hun var så glad hun gik så læt
hun hååd så frit et Mued,
hun havde så frit det mued
de wa, som et Par Vinger smo
de var som det par vinger små
wa bunden ve hind Fued.
var bunden ved hendes fued
Hun tow mi Håend, vi fuldtes ad
hun tog mit, min håend vi fuldtes ad
i Sorre å i Glee,
i sorg og i glæde
å hwæ Gong a kam gal astæj,
og hver gang jeg kom gal afsted
wa hun mæ Trøst te Ree.
var hun mig trøst til rede


Om hun håd nok så møj å bæær
om hun havde nok så møj og bæær
hun sang å spøgt å IOW,
hun sang og spøgt og iow
å næer de gik wos regti godt,
og nær de gik os rigtig godt
så sang vi beggetow.
så sang vi beggeto
Men mærket hun, hind Følleskav
men mærket hun hendes følleskav
wa mæ de mindst imued,
var mig de mindst imued
så gik hun, som et Lispundslod
så gik hun som det lispundslod
wa bunden ve hind Fued.
var bunden ved hendes fued


Wohærre ska ha manne Tak,
vor herre skal have mange tak
fåde a såen hå fåt
fåde jeg sådan har fåt
en gue Ven å følles mej,
en god ven og følles med
så goer æ Ti så godt.
så gård en ti så godt
No ber a te, æ Følleskav
nu ber jeg til en følleskav
må wåår wo hiele Lyw,
skal wåår vor hiele lyw
å te hun ett en jennest Daw
og til hun ikke en jennest dag
få mi Skyld ska vær kyw.
får mit, min skyld skal være bedr

Tilbage