Dogter Fil

Dæ kam en Dogter fræ Kjøvenhawn
der kom en dogter fra kjøvenhawn
å lejjet sæ ind ve Pe Hansens i Fjøwe,
og lejjet sig ind ved pe hansens i fjøwe
han wa så vejsen å mawer å skawn,
han var så vejsen og mawer og skawn
en sæære Mand mæ et sæære Nawn,
en sæære mand mig det sæære nawn
ham glemmer a ålde, så lænng a løwe.
ham glemmer jeg aldrig så længe jeg løwe
Di såå, te han kåldt sæ få Dogter Fil,
de sagde til han kåldt sig får dogter fil
hwæ Formedde rænd han å bejjst et Par Mil,
hver formedde rænd han og bejjst det par mil
men a ved ett, hwa han fæk ud a hans Springen;
men jeg ved ikke hvad han fik ud jeg hans springen
han samlet no Øwter å Grejs i et Skrin,
han samlet nu Øwter og grejs i det skrin
de skuld jo wol bruges te Meddesin,
de skulle jo vel bruges til meddesin
men hier i æ Sown kurieret han ingen.
men hier i en sown kurieret han ingen


En Awten, a fæk mæ en long Piv Tobak,
en aften jeg fik mig en lang piv tobak
kam han lii her fåbi, å vi kam i Snak,
kom han lide her forbi og vi kom i snak
å da fæk han giwwen mæ såen en Beskejn
og da fik han giwwen mig sådan en beskejn
om Suel å om Moon å om Himmeltejn,
om sol og om moon og om himmeltejn
te a bløw den klogest hier o æ Ejn.
til jeg blev den klogest hier på en egn
Som han kund gjø Relehjed for æ Stjanne;
som han kunne gjø relehjed for en stjanne
en anden jen ved jo wal, der æ manne,
en anden en ved jo vel der en mange
å nowwe æ mie klåår end ande,
og nogle en mie klare end andre
men han fåtoold mæ om såen en Vrimmel,
men han fortalte mig om sådan en vrimmel
te a tøgges ett, di kund væær o æ Himmel,
til jeg tøgges ikke de kunne være på en himmel
tesidst wa a liifram ve å blyw swimmel.
tesidst var jeg ligefrem ved og blive svimmel
Hån såå, te hwæ Stjann wa lisså stuer,
hån sagde til hver stjann var lisså stor
ja, nowwe wa støøre end hiel wo Juerl
ja nogle var støøre end hiel vor juerl
— de mindt a no liigodt kund ett wal pas,
de mindt jeg nu lige godt kunne ikke vel passe
få hwoe skuld såen nowwe Stjanne fo Plads?
får hwoe skulle sådan nogle stjanne få plads


Å han vild ha te, dæ wa Folk o æ Stjanne
og han vil have til der var folk på en stjanne
møj støøre end wos å lisså fåstande,
møj støøre end os og lisså fåstande
å a kund fåsto, dæ wa osse Dyer,
og jeg kunne forstå der var også dyer
han talld om en Væjer, en Buk å en Tyer.
han talld om en væjer en buk og en tyer
No, a tow jo fræ så godt a kunnd,
nu jeg tog jo fra så godt jeg kunde
a tændt, læ wos si, hwo londt han ka bunnd,
jeg tændt læ os sin hvor londt han kan bunnd
a spuur te æ Priser opp o æ Moon,
jeg spuur til en pris opp på en moon
om han mindt, en kund kjøøv en W ost for en Kroon?
om han mindt en kunne kjøøv en w ost for en kroon
Men a trower ett, han kund lii å blyw drild,
men jeg trower ikke han kunne lide og blive drild
å no begyndt han å snakk om wo Juer,
og nu begyndt han og snakk om vor juer
den ræjjnt han ett møj, den wa ett ræt stuer,
den ræjjnt han ikke møj den var ikke ret stor
å indeni wa en fuld a Ild,
og indeni var en fuld jeg ild
de uddest wa kons en tynd bette Skal,
de uddest var kun en tynd lille skal
— den Nyhjed howwet a ett så wal,
den nyhjed howwet jeg ikke så vel
vi skuld snåe i Gong mæ æ Atterorsplowwen,
vi skulle snart i gang mig en efteraarspløjning
å hwa om æ Juer skuld så vær glowwendl
og hvad om en juer skulle så være glowwendl


Ja, sæjer a så, de æ kjøn å høør,
ja sæjer jeg så de en kjøn og høre
men no hår a liigodt Løst te å spøør,
men nu har jeg lige godt læste til og spørge
næer æ Juer æ så værm let længer nie,
nær en juer en så værm let længer nie
hwofå ka et så ett mærkes hie?
hwofå kan det så ikke mærkes her
Om Vinteren gor a å fryjs mi Tæer,
om vinteren gor jeg og fryjs mit, min tæer
a mærker ett te, te æ Ild æ så næerl
jeg mærker ikke til til en ild en så næerl


No spuur han mæ om, hwofå a wa Buund,
nu spuur han mig om hwofå jeg var bonde
hwes a i Tii wa bløwwen holdt fram,
hwes jeg i tii var blevet holdt fram
kund a no ha wan lisså klog som ham,
kunne jeg nu have været lisså klog som ham
han tøtt, mi Fåståend wa da nowweluund.
han syntes mit, min fåståend var da nowweluund


De wa jo kjøn nok så a æ Mand,
de var jo kjøn nok så jeg en mand
a swåår, te a fæk mi Føø å æ Goer,
jeg swåår til jeg fik mit, min føde og en gård
de håd gawwen godt no i manne Oer,
de havde gået godt nu i mange år
å få Resten wa a godt tefreds mæ mi Stand;
og får resten var jeg godt tefreds mig mit, min stand
di Folk, dæ studiere, blywwe tit let skøør,
de folk der studiere blywwe tit let skøør
de trower a ett, han howwet å høør.
de trower jeg ikke han howwet og høre


— Joww, studiert, de wa han, men vesnok let dow'n,
joww studiert de var han men vesnok let dow n
dæ wa nowwe dæ mindt, te han fæk å æ Sown,
der var nogle der mindt til han fik og en sown
sjel såå han, te Staten støttet ham let,
selv sagde han til staten støttet ham let
no — de ka wol snåe kom ud o jet.
nu de kan vel snart kom ud på alligevel
Hans Klæje so ud, som han ålde håd bøest sæ,
hans klæje so ud som han aldrig havde bøest sig
a trowe bestemt, te æ Mand håd fåløest sæ.
jeg trowe bestemt til en mand havde fåløest sig

Tilbage