Æ Daw æ te Æænd, å æ Suel æ nie,
en dag en til ende og en sol en nie
den Daw, dæ gik, kommer ålde mie,
den dag der gik kommer aldrig mie
æ Skyer æ swott, der æ Tæjn te Ræen;
en skyer en swott der en tæjn til regn
a håer o æ Vekk i mi lille Kammer
jeg har på en væg i mit, min lille kammer
tow gammel Potrætter i falmet Rammer,
tog gamle potrætter i falmet rammer
demm sier a o, næer æ Lyjs æ tæend.
demm ser jeg på nær en lys en tæend
Å næer a sier o mi Fåes Bellet,
og nær jeg ser på mit, min fåes bellet
a hows, hwo løste han sang å spellet,
jeg hows hvor løste han sang og spellet
hans Hoer wa swot, å hans Ywn wa blank;
hans hår var swot og hans øjne var blank
kam a hjem fræ Skuel, gik han hen å hindt mæ,
kom jeg hjem fra skuel gik han hen og hindt mig
så stod han nie ve æ Bæk å vindt mæ,
så stod han nie ved en bæk og vindt mig
å somtie bar han mæ opad æ Bank.
og sommetider bar han mig opad en bank
A sier o de Bellet, a håer a mi Mue,
jeg ser på de bellet jeg har jeg mit, min mor
hun gik så stell, å hun wa så gue,
hun gik så stell og hun var så god
hun glemt sæ sjel for å glee hind Båen;
hun glemt sig selv for og glæde hendes barn
om Awtenen kam hun å satt sæ ve mæ,
om aftenen kom hun og satt sig ved mig
så hååd hun en gue Historri te mæ,
så havde hun en god historri til mig
så sang hun en Sallm, mens a holdt ve hind Håend.
så sang hun en sallm mens jeg holdt ved hendes håend
Di blywe så løwwend di gammel Minder,
de blive så levende de gamle minder
en Awten sad hun å klappet mi Kinder,
en aften sad hun og klappet mit, min kender
de wa den Vinter, a gik te Præst;
de var den vinter jeg gik til præst
vi snakket om, hudd'n vi skuld ha et sammel,
vi snakket om hudd n vi skulle have det sammen
næer Fåer o Mue engong bløw gammel,
nær fåer på mor engong blev gamle
— Wohærre ved, hwa dæ tjen wos bæst.
vor herre ved hvad der tjen os bæst
Mi Mue bløw swag o hind Sjøen å Høørels,
mit, min mor blev swag på hendes sjøen og høørels
mi Fåe bløw sælle, han fæk en Røørels,
mit, min far blev sælle han fik en røørels
tesidst kund han hwærken styyj helde sto;
tesidst kunne han hwærken styyj eller står
de bløw jo længer jo ringer mæ dem,
de blev jo længer jo ringer mig dem
di kund ett vær jenn, a måt ett draw fræ dem,
de kunne ikke være alene jeg måtte ikke draw fra dem
hwa en sjel bløw te, måt en ålder tænk o.
hvad en selv blev til måtte en ålder tænke på
Dæ wa en Kåål, dæ så godt kund lii mæ,
der var en karle der så godt kunne lide mig
han wa så flink, å han lowwet å bii mæ,
han var så flink og han lowwet og blive mig
så døø hans Forælder, han fæk æ Goer;
så døde hans forælder han fik en gård
han manglet en Kuen, han kund ett vær jenle,
han manglet en kone han kunne ikke være ensom
han så mæ Fåwal så mild å så venle,
han så mig fåwal så mild og så venlig
å han hå wan gywt no i trødde Oer.
og han har været gift nu i trødde år
A sled hæhjemm, te mi Røkk bløw kroget,
jeg sled hæhjemm til mit, min ryg blev kroget
æ Kuw bløw målket, æ Nøds bløw moget,
en ko blev målket en nøds blev moget
mi Fåe å Mue måt loww få dje Piig;
mit, min far og mor måtte loww får deres pige
di fæk dje Passen, så lænng di wa løwwend,
de fik deres passen så længe de var levende
å ve di wa døø, di dje Nawwn fæk skrøwwen
og ved de var døde de deres nawwn fik nedskrevet
o en Grawwstien inden æ Kjærrgorsdiig.
på en grawwstien inden en kjærrgorsdiig
A kund ha wan Kuen i en Goer så gue,
jeg kunne have været kone i en gård så god
å a kund wol no ha wan Bæstemue
og jeg kunne vel nu have været bæstemue
å sat mæ en lille Piig o mi Knæ,
og sat mig en lille pige på mit, min knæ
— no sedder a jenn i mi lille Kammer
nu sedder jeg alene i mit, min lille kammer
mæ tow Potrætter i falmet Rammer,
mig tog potrætter i falmet rammer
å ingen vil sørre, næer a ska hæfræ.
og ingen vil sørgede nær jeg skal hæfræ
Så møj ka en gjøør fa demm, en howwer,
så møj kan en gøre fa demm en howwer
mi Arrepået bløw et Par fatte Stowwer,
mit, min arrepået blev det par fatte stowwer
a tøgges endda ett, te a bløw snøt,
jeg tøgges endda ikke til jeg blev snydt
di Minder a håe om mi Fåe å Mue,
de minder jeg håe om mit, min far og mor
di fylder mi Sind mæ en Glee så stue,
de fylder mit, min sind mig en glæde så store
å de a hå goer hår a ålder fåtrøt.
og de jeg har gård har jeg ålder fortrudt
— Æ Daw æ te Æænd, å æ Suel æ nie,
en dag en til ende og en sol en nie
å ingen ved, om en sier en mie,
og ingen ved om en ser en mie
de sus i æ Avvild sønden æ Diig;
de sus i en Æbletræer sønden en dige
de æ som mi Mue no sad her ve mæ,
de en som mit, min mor nu sad her ved mig
å die æ mi Fåel — no lie han te mæ,
og die en mit, min fåel nu modbydelig han til mig
åå, kommer I no å hinter jer Piigl
Åh kommer i nu og hinter jer piigl
Copyright ISCA Software 2023-