Æ WA BLØWWEN BYGT ET NY HUWS
en var blevet bygt det ny hus
i æ Uddekant å æ By lii ve æ Sii a Pe Han-
i en uddekant og en by lide ved en sii jeg pe han
sens Goer. De wa såen et lille kjøn Huws a den
sens gård de var sådan det lille kjøn hus jeg den
Slaww, di fiin kålder en Villa, dæ wa en Haww
slaww de fiin kålder en villa der var en have
foran mæ Rueser å Georginer, å dæ wa en blank
foran mig rueser og georginer og der var en blank
Mæssingplååd o æ Daer mæ æ Mands Nawn. Dæ
mæssingplååd på en daer mig en mands nawn der
stod „Søren Hiorth,fhv. Sparekassedirektør'. De
stod søren hiorth fhv sparekassedirektør de
wa nowwe Handværkere fræ æ Kjøvsta, dæ håd
var nogle handværkere fra en kjøvsta der havde
lawet æ Arrbed, å de wa nok bløwwen skammele
lawet en arbejde og de var nok blevet skammele
dyyr. Peder Murer såå, te han kund ha sat et lisså
dyyr peder murer sagde til han kunne have sat det lisså
stue Huws få di hall Pææng, å så vild han endda
store hus får de hall penge og så vil han endda
ha sat manne flie Dikkedarrisero, men han snakke
have sat mange flie dikkedarrisero men han snakke
jo nok få hans ejen Profit, de ka en wol ett ta atter.
jo nok får hans ejen profit de kan en vel ikke ta atter
Æ Bymend wa godt fånøwet mej, te dæ wa kom-
en bymend var godt fånøwet med til der var kom
men såen en fien Mand te å bue imelld dem. Dæ-
men sådan en fien mand til og bue imellem dem der
som han hååd så manne Pææng, som æ Snak gik,
som han havde så mange penge som en snak gik
så kund han jo endda kom te å gi en Diel i Kom-
så kunne han jo endda kom til og giver en diel i kom
muneskat, de kund kaskiese gi et lille Lin for æ
muneskat de kunne kaskiese giver det lille lin for en
Goormend. Å dæ kund jo træf å kom flie a den
goormend og der kunne jo træf og kom flie jeg den
Slaw Folk; Pe Hansen hååd begyndt å ræjjn ud,
slaw folk pe hansen havde begyndt og regne ud
hwo møj han kund fo ud a hans Towt, hwes den
hvor møj han kunne få ud jeg hans towt hwes den
bløw soeld te Byygplasser.
blev soeld til byygplasser
17
Søren Hjorth wa båånføj i æ Sown„ han skuld
søren hjorth var båånføj i en sown han skulle
ha håed æ Føøgoer, men han gik hen å goor såen
have håed en føøgoer men han gik hen og goor sådan
et rikk Parti. Han bløw gue Venner mæ en Dætter
det rikk parti han blev god venner mig en en
a en stue Kjømand innd i æ Kjøvsta, å hun kund
jeg en store kjømand innd i en kjøvsta og hun kunne
ett gjør ad æ Buundarrbed, så lo di djer Pææng
ikke gjør ad en buundarrbed så lå de djer penge
sammel å kjøvt en Properitæergoer, de passet bæjje.
sammen og kjøvt en properitæergoer de passet bedre
De gik osse hiel godt få dem, Søren wa en døgti
de gik også hiel godt får dem søren var en døgti
Landmand å gue te å snakk få sæ, å han kam
landmand og god til og snakk får sig og han kom
bådde i Sowwnråd å Amtsråd. Han kam osse i æ
både i sowwnråd og amtsråd han kom også i en
Bestyrels for æ Spåårkas, å ve æ gammel Etasråd
bestyrels for en spåårkas og ved en gamle etasråd
døø, bøj di ham æ Plas te som Spåårkasderektør.
døde bød de ham en plas til som spåårkasderektør
Han vild helder ha bløwwen ve æ Landvæsen, men
han vil helder have blevet ved en landvæsen men
Fruen wa så møj opsat o, te han skuld ta imued et.
fruen var så møj opsat på til han skulle ta imued det
Hun hååd åld hind Familli innd i æ Kjøvsta, å de
hun havde åld hendes familli innd i en kjøvsta og de
æænd jo mej, te hun fæk hind Villi, å di fløt ind i
ende jo med til hun fik hendes villi og de flyttede ind i
æ Spåårkas. I den føøst Ti so Sørens Familli
en spåårkas i den føøst ti so sørens familli
jawwnle ind te dem, men di bløw snåe kyw å å
jawwnle ind til dem men de blev snart bedr og og
komm der, de gik så flot te, å dæ wa så møj Onde-
komme der de gik så flot til og der var så møj onde
lehjed o æ Buer, næer di spiist, de wa ett så liig
lehjed på en bor nær de spiist de var ikke så liig
en Sag å bær sæ rele ad mæ et. Fruens Familli
en sag og bær sig rele ad mig det fruens familli
kam der snåe dawwle, de wa Handelsfolk ålldsam-
kom der snart dawwle de var handelsfolk ålldsam
mel, å di stammet fræ en gammel Kjømand, dæ
mel og de stammet fra en gamle kjømand der
hjed Theodor Kock-Pedersen, han håd drøwwen
hjed theodor kock pedersen han havde drøwwen
en stue Handel å wa bløwwen en rikk Mand. Dæ
en store handle og var blevet en rikk mand der
wa relenok nowwe, dæ såå, te han håd tint di fliest
var relenok nogle der sagde til han havde tint de fliest
a hans Pææng ve å go fallit, men Folk sæje jo så-
jeg hans penge ved og go fallit men folk sæje jo så
møj. Dæ wa en Fejl ve hans Snak, han snøwwlet
møj der var en fejl ved hans snak han snøwwlet
18
en lille Smuul, å di fliest a hans Attekommere hååd
en lille smuul og de fliest jeg hans attekommere havde
den sååm Swaghjed. Di wa lii ve å mien, te de hor
den sååm swaghjed de var lide ved og mien til de hor
sæ te for å vær en regti Kock-Pedersen. Attehåend
sig til for og være en rigtig kock pedersen attehåend
som æ Familli bløw støøre, gik et nued tebååg mæ
som en familli blev støøre gik det nued tilbage mig
æ Rigdom, nowwe a dem håd Wonnheld mæ djer
en rigdom nogle jeg dem havde wonnheld mig djer
Handel, men æ Fiinhjed håd di bewåer, å de wa
handle men en fiinhjed havde de bewåer og de var
knap nok te Mååd, te den kjønnest Piig i æ Familli
knapt nok til mååd til den kønneste pige i en familli
gywt sæ mæ de hie Buundkåel, men de hjalp jo, ve
gift sig mig de her buundkåel men de hjalp jo ved
han bløw Derektør. Fruen hååd en Broersøn, dæ
han blev derektør fruen havde en broersøn der
hjed Theodor lissom dje Stammfåe, å han snøww-
hjed theodor ligesom deres stammfåe og han snøww
let osse lissom ham. Han wa nued i en Bank, å
let også ligesom ham han var nued i en bank og
han wa nok så magesløs døgti, di mindt ålld-
han var nok så magesløs døgti de mindt alle
sammel, te han mæ æ Ti skuld blyw en fååle Kåel.
sammen til han mig en ti skulle blive en fååle mand
Søren glemt ålde, te han wa buundføj, Fruen vild
søren glemt aldrig til han var buundføj fruen vil
gjaan rætt o hans Snak, men de hjalp ett møj. Han
gerne rætt på hans snak men de hjalp ikke møj han
wa ålde bæjje tepas, end næer æ Spåårkas wa fuld
var aldrig bedre tilpas end nær en spåårkas var fuld
a Bønder, så hååd han regti hans Plasier å å snakk
jeg bønder så havde han rigtig hans plasier og og snakk
mæ dem. Men han å Fruen løwwet godt sammel
mig dem men han og fruen levede godt sammen
å wa glad ve hwerander. Bøen fæk di ingen å, men
og var glad ved hwerander børn fik de ingen og men
de kund di jo ett sjel gjø for. Den støøst Sorre,
de kunne de jo ikke selv gjø for den støøst sorg
Fruen hååd, wa mæ hind Tjennestpigger, hun hååd
fruen havde var mig hendes tjennestpigger hun havde
gjaan tow, men de bløw mie å mie wanskele å fo
gerne tog men de blev mie og mie wanskele og få
nowwe, dæ wa hind te Mååd. Fruen wa bløwwen
nogle der var hendes til mååd fruen var blevet
nued nærveswækket, å de ytret sæ isæer ve, te
nued nærveswækket og de ytret sig især ved til
hun bløw så øwwedrøwwen reenfarre, dæ skuld
hun blev så øwwedrøwwen reenfarre der skulle
waskes å skuures åldtie, å wa der en Daw, te di
waskes og skuures åldtie og var der en dag til de
ett håd fåt brugt et Par Pund grøn Sjev, så tøtt
ikke havde fåt brugte det par pund grøn sjev så syntes
19
hun, te di wa lii ve å go te i Skit. Di skywt Pigge r
hun til de var lide ved og go til i skit de skywt pigge r
snåe i hwæ Monet, å di måt ha dem londthenn fræ
snart i hver monet og de måtte have dem londthenn fra
Fruen søgt æ Dogter, hun mindt, te hun hååd en
fruen søgt en dogter hun mindt til hun havde en
Hjattfejl, men æ Dogter såå, te de wa ett andt end
hjattfejl men en dogter sagde til de var ikke andt end
Nærvøsitet.
nærvøsitet
Ve Søren Hjorth håd wan Derektør i femåtyww
ved søren hjorth havde været derektør i femåtyww
Oer, goor di en Fest få ham o de fiinest Hotel i
år goor de en fest får ham på de fiinest hotel i
æ By. Dæ bløw holdt manne Tååler, å Theodor
en by der blev holdt mange tååler og theodor
snøwwlet osse en lille Tåål få Onkel Søren, han
snøwwlet også en lille tåål får onkel søren han
talld så kjøn om, te æ Familli håd åldtie wan så
talld så kjøn om til en familli havde åldtie været så
glad ve ham å stolt a ham. De wa jo no Løwn, å
glad ved ham og stolt jeg ham de var jo nu løwn og
Onkel Søren bløw let urolle i æ Sææd, men han
onkel søren blev let urolle i en sææd men han
takket da pæen for et å klinket mæ Theodor.
takket da pæn for det og klinket mig theodor
Men så en Ti atte bløw et da så møj piskegal.
men så en ti om blev det da så møj piskegal
Theodor håd spekulieret i nowwe Agsier, å han
theodor havde spekulieret i nogle agsier og han
håd nok lønt å æ Bankes Pææng te et udden Fålow.
havde nok lønt og en bankes penge til det uden fålow
Håd et no giwwen Fåtjennest, så kund et jo wal ha
havde det nu giwwen fåtjennest så kunne det jo vel have
wan ordnet, men han håd Wonnheld å sat æ Pææng
været ordnet men han havde wonnheld og sat en penge
te. De wa lii ve å blyw en stue Skandale få de hie
til de var lide ved og blive en store skandale får de her
fiin Familli, di bløw samlet å skuld ha snakket om,
fiin familli de blev samlet og skulle have snakket om
hwodan di kund hjelp Theodor om ve et, å dæ wa
hwodan de kunne hjelp theodor om ved det og der var
en groww Snøwwlen fram å tebååg, men de æænd
en groww snøwwlen fram og tilbage men de ende
da mej, te Onkel Søren måt betåål en hal Snes
da med til onkel søren måtte betale en halv snes
Tuwsend te æ Bank, å di ander skjællinget sam-
tusind til en bank og de andre skjællinget sam
mel å ga Theodor en Bellet te Amerika. De gik
mel og gav theodor en bellet til amerika de gik
nowwelund stell å, de skuld jo hjeed sæ, te han
nowwelund stell og de skulle jo hjeed sig til han
wa drawwen te Amerika for å studier Bankvæsen'
var drawwen til amerika for og studier bankvæsen
20
de kund ett blyw te nued mæ de Småtteri hæhjemm.
de kunne ikke blive til nued mig de småtteri hæhjemm
Fruen klawwet sæ få den sælle Theodor, dæ såen
fruen klawwet sig får den sælle theodor der sådan
håd Wonnheld, men Søren wa gal. Han wa ett mie
havde wonnheld men søren var gal han var ikke mie
begjerle end Folk te Jawnshjed, men han vild nok
begjerle end folk til jawnshjed men han vil nok
veed, hwa hans Pææng gik te, å han wa ett få-
veed hvad hans penge gik til og han var ikke får
nøwet mej, te han skuld betåål di Pææng, te den
nøwet med til han skulle betale de penge til den
snåtte Knæjt håd stållen fræ æ Bank. En lille Ti
snåtte knæjt havde stållen fra en bank en lille ti
atte fæk han jet Skrald te, de wa jen a Fruens Fa-
om fik han alligevel skrald til de var en jeg fruens fa
milli, han wa gawwen i Kawsjon for, å de gik osse
milli han var gået i kawsjon for og de gik også
skit. Så tøtt Søren, te no kund de vær nok, han
skit så syntes søren til nu kunne de være nok han
vild ett væær i æ Kjøvsta længer. Han såå, te o æ
vil ikke være i en kjøvsta længer han sagde til på en
Land wa di fliest Folk ærlig ino, men i æ Kjøvsta
land var de fliest folk ærlig endnu men i en kjøvsta
wa dæ snåer ett andt end jennle Kjæltringer. Så
var der snåer ikke andt end jennle kjæltringer så
tow han si Awwskejn fræ æ Spåårkas å fløt ud te
tog han sin awwskejn fra en spåårkas og flyttede ud til
hans Føøsown. De wa Fruen håt imued, men æ
hans føøsown de var fruen håt imued men en
Dogter fæk hind bildt ind, te den Luft dieuud wa
dogter fik hendes bildt ind til den luft dieuud var
så sæer gue få hind Hjatt, å så ga hun si Minnd te
så sæer god får hendes hjatt og så gav hun sin minnd til
et. Hun hååd såen en døgti Piig, å hind fæk di te
det hun havde sådan en døgti pige og hendes fik de til
å fløt mej, hun wa snåe lisså hæwngjerre o æ
og flyttede med hun var snart lisså hæwngjerre på en
Skuuren som Fruen sjel. Hun gik åldtie i nowwe
skuuren som fruen selv hun gik åldtie i nogle
hwiid Skuw å mæ en lille hwid Kap o æ Howed,
hwiid sko og mig en lille hwid kap på en hoved
hun håd en long Hals å en spes Næjjs, å Fruen
hun havde en lang hals og en spes næse og fruen
kåldt hind Jomfru Jensen.
kåldt hendes jomfru jensen
Dæ stod en Daw en Mand ve Søren Hjorths Villa
der stod en dag en mand ved søren hjorths villa
å so o de hie blank Mæssingskjeldt. Han wa i no
og so på de her blank mæssingskjeldt han var i nu
21
gammel gro Klæje å håd en gro Luww o, hans
gamle gro klæje og havde en gro luww på hans
Skekkwa osse gro, å de so ud te å ha passet sæ sjel
skekkwa også gro og de so ud til og have passet sig selv
de siist Orsti. Han bonket føst o æ Daer, men så
de siist orsti han bonket først på en daer men så
ajt han, te dæ wa en lille Knap, en skuld trøkk o.
ajt han til der var en lille knapt en skulle trykke på
Han prekket te æ Knap mæ en Finger men tow
han prekket til en knapt mig en finger men tog
føst hans Luww å, å så kam Jomfru Jensen å luk-
først hans luww og og så kom jomfru jensen og luk
ket op.
ket op
„Mæ Fålow å spøør, er æ Mand hjemm?'
mig fålow og spørge er en mand hjemme
„Ja han er. Hvem skal jeg melde?' Jomfru Jen-
ja han er hvem skal jeg melde jomfru en
sen so groww stram ud.
sen so groww stram ud
Den gammel bløw så ræj, te han wa lii ve å vild
den gamle blev så ræj til han var lide ved og vil
rennd, men så kam Søren Hjorth i de sååm.
rennd men så kom søren hjorth i de sååm
„Godaw, Didrik', såå han, „væsgue, kom inden-
godaw didrik sagde han væsgue kom inden
for!'
for
Didrik satt hans Træsko å fulde mej ind i æ Kon-
didrik satt hans træsko og fulde med ind i en kon
tor, å han fæk en Stuel å sed o.
tor og han fik en stuel og sed på
„Nå, Didrik', såå Søren, „ka en så fo dæ te å
nå didrik sagde søren kan en så få der til og
ørk de Pawwntræ?'
ørk de pawwntræ
Didrik sad å fingerieret ve hans Luww å swåår
didrik sad og fingerieret ved hans luww og swåår
ett, de ga såen no sæær Røk i den jenn Sii a hans
ikke de gav sådan nu sæær røk i den alene sii jeg hans
Ansegt; Søren wa lii ve å frøjt få, te æ Mand bløw
ansigt søren var lide ved og frøjt får til en mand blev
sykk, men så bløw han klog o, hwa dæ wa ve et,
sykk men så blev han klog på hvad der var ved det
å skobbet en Spøttbakk hen te ham. De wa 0 æ
og skobbet en spøttbakk hen til ham de var en
høww Ti, et Ywwblek atte wa en fuld a swot Skro-
høww ti det ywwblek om var en fuld jeg swot skro
tobaksspøt, de kam lissom en Tårrenskøl.
tobaksspøt de kom ligesom en tårrenskøl
B De Wa da en bandsedes K Wind Såå Didrik
b de var da en bandsedes k wind sagde didrik
omsie.
omsie
22
, Hvem mien do? Er et Jomfru Jensen, hwa hå
hvem mien du er det jomfru jensen hvad har
hun da goer?'
hun da gård
9 Hun truet mej å melld mæ!g
hun truet med og melld mig g
„Næj, de er en Mesfåstoels,' såå Søren. B Hun vild
næj de er en mesfåstoels sagde søren b hun vil
jo kons ha å veed, hwem do wa.g
jo kun have og veed hwem du var g
„Så kund hun ha spuer mæ ordenlig om et!' såå
så kunne hun have spuer mig ordenlig om det sagde
Didrik. »Få de en fatte Mennesk hå håd Wonnheld
didrik får de en fatte mennesk har havde wonnheld
en Gong, vil en ett gjaan høør for et hiel si LYW.
en gang vil en ikke gerne høre for det hiel sin lyw
Di fi'in fåstoer å red sæ, næer di hå lawet nued, men
de fi in fåstoer og red sig nær de har lawet nued men
diefå æ di ett bæjjer end vi ander.'
diefå en de ikke bæjjer end vi andre
% Di fiin komme wal å i Fålæjenhjed, næer di —
de fiin komme vel og i fålæjenhjed nær de
hå Wonnheld,' mindt Søren.
har wonnheld mindt søren
„De 'trower a ett. Dæ wa ingen fiin Folk imeld
de trower jeg ikke der var ingen fiin folk imeld
demm, a wa sammel mej, ve a wa henn. Men de
demm jeg var sammen med ved jeg var henn men de
wa no da hæjsen jennle skekkele Mennesker ålld-
var nu da hæjsen jennle skekkele mennesker alle
sammel.'
sammen
Di fæk gor Akord om æ Fawwntræ, å Didrik gik.
de fik gor akord om en fawwntræ og didrik gik
Let atte kam Fruen derind, hun gik hen å smækket
let om kom fruen derind hun gik hen og smækket
et Vinning op, de lowt let suer a Didriks Huesfædder.
det vinning op de lowt let suer jeg didriks huesfædder
„Hvad var det for en Person?'
hvad var det for en person
„De wa Didrik,' såå Søren,' „han ska komm å
de var didrik sagde søren han skal komme og
ørk wo Fawwntræ. De er en fatte Mand, dæ hå håd
ørk vor fawwntræ de er en fatte mand der har havde
Wonnheld lissom Theodor,' håd han næer sål
wonnheld ligesom theodor havde han nær sål
men han betændt sæ.
men han betændt sig
Fruen hååd et Bræw, hun vild viis Søren. Jomfru
fruen havde det bræw hun vil viis søren jomfru
Jensen håd så hind Plas op, hind hwiid Skuw bløw
jensen havde så hendes plas op hendes hwiid sko blev
beskit, næer hun gik o æ Gååd, å de kund hun ett
beskit nær hun gik på en gååd og de kunne hun ikke
23
finnd sæ i. No søgt Fruen en ny Piig, å hun håd
finnd sig i nu søgt fruen en ny pige og hun havde
fåt Bræw fræ jen i Kjøvvenhawn, men hun tøt ett
fåt bræw fra en i kjøvvenhawn men hun tøt ikke
regti om et. De wa jen, dæ vild ha en stue Løen å
rigtig om det de var en der vil have en store løen og
møj Frihjed, men hun vild ett wask, å hun fåstod
møj frihjed men hun vil ikke wask og hun fåstod
ett å law Mad. Men åld de andt Husvæsen kund hu
ikke og law mad men åld de andt husvæsen kunne hu
nok ta sæ o, næer hun fæk let Hjelp te de growes.
nok ta sig på nær hun fik let hjelp til de growes
n Gud fri wos for å fo såen en jen!g såå Søren,
n gud fri os for og få sådan en en g sagde søren
ve han håd løst æ Bræw. Fruen vest ett, hwa n
ved han havde læste en bræw fruen vest ikke hvad n
skuld gjøør, men Søren mindt, te di skuld si fo
skulle gøre men søren mindt til de skulle sin få
en regti solid Buundpiig,å de æænd mej,teha tow
en rigtig solid buundpiig og de ende med teha tog
sæ o å skaf jen.
sig på og skaf en
Copyright ISCA Software 2023-