De gik ett så møj godt få Sine mej å læær æ Fiin-
de gik ikke så møj godt får sine med og lære en fiin
hjed, å di bløw somtie let høwwrøstet deruud i æ
hjed og de blev sommetider let høwwrøstet derude i en
Kjøkken. En Daw, æ Daer stod let o Klem, hoor
kjøkken en dag en daer stod let på klem hoor
Søren, te Fruen såå:
søren til fruen sagde
B Hør, Sine, det kan virkelig ikke gaa an, at De
b hør sine det kan virkelig ikke gå an at de
gaar og kalder min Mand „Søren Hjowt,' De maa
gaar og kalder min mand søren hjowt de skal
sige „Hr. Hjorth' eller „Direktøren.'
sige hr hjorth eller direktøren
„No, skal a de,' swåår Sine, »ja, de ka godtvæær.
nu skal jeg de swåår sine ja de kan godtvæær
Men de trower a no hæjsen ett, Dje Mand kje sæ
men de trower jeg nu hæjsen ikke deres mand kje sig
om, han æ groww liifram å snakk mej. De ka a så
om han en groww ligefrem og snakk med de kan jeg så
godt lii, næer Folk såen æ liiframm å kom te.'
godt lide nær folk sådan en liiframm og kom til
Sine skuld et Ærind te æ Høker, å hun wa innd
sine skulle det Ærind til en høker og hun var innd
ve Søren å fo no Pææng.
ved søren og få nu penge
DÆ Fruen ett rask, hun brugge så manne Medde-
der fruen ikke rask hun brugge så mange medde
sine?' spuur Sine.
sine spuur sine
„Næjj,' swåår Søren, »de æ gal mæ hind Nærver.
næjj swåår søren de en gal mig hendes nærver
Æ Dogter kålder et Neurasteni.'
en dogter kålder det neurasteni
„Nøwraseri?' såå Sine. n Nej si, æ der å en Syg-
nøwraseri sagde sine n nej sin en der og en syg
gen, dæ hjed såen. Ja, nær æ Dogter sæjer et, så
gen der hjed sådan ja nær en dogter sæjer det så
ska et jo nok pas. Men æ Dogtere ka no da hæjsen
skal det jo nok passe men en dogtere kan nu da hæjsen
osse ta fejl. A fæk jen Gong såen en fååle Piin i mi
også ta fejl jeg fik en gang sådan en fååle piin i mit, min
Røkk, de wa, ilaw a tindt ve Lawst Peder. A hå
ryg de var ilaw jeg tindt ved lawst peder jeg har
såmend hæjsen ålde søgt Dogter, men die kam
såmend hæjsen aldrig søgt dogter men die kom
han jo ilywl hwerandt let, å så tøtt a, te a kund
han jo alligevel hwerandt let og så syntes jeg til jeg kunne
da gjaan uudæsk hans Mjening om, hwa de kund
da gerne uudæsk hans mjening om hvad de kunne
væær. Han såå, te de wa ett andt let Røwmatisme,
være han sagde til de var ikke andt let røwmatisme
31
men de passet no da ett få ham, få de wa hØWwer
men de passet nu da ikke får ham får de var hØwwer
opp.g
opp g
Sine gik atter æ Høkersager, å uud ve æ Haww-
sine gik atter en høkersager og uud ved en have
loog kam hun om ve Didrik å æ Møllkusk, di stod
loog kom hun om ved didrik og en møllkusk de stod
å snakket sammel, å Didrik so så uend ud. Æ Møll-
og snakket sammen og didrik so så uend ud en møll
kusk wa så mielet, te hans røø Hoer å hans grønn
kusk var så mielet til hans røø hår og hans grønn
Kasket håd fåt jen Koløer. Han håd en „Social-
kasket havde fåt en koløer han havde en social
Demokrat' i æ Lomm.
demokrat i en lomme
„Sikken Fiinhjed nowwe Mennesker håer om
sikken fiinhjed nogle mennesker har om
sæ,' såå Didrik å keg øwe te æ Villa. „En anden
sig sagde didrik og kiggede øwe til en villa en anden
håer ett andt end jennle Wonnheld.'
har ikke andt end jennle wonnheld
„De er en sosial Gååde,' såå æ Møllkusk, »te
de er en sosial gååde sagde en møllkusk til
nowwe ka ha såen en Rigdom å endda ingen Ver-
nogle kan have sådan en rigdom og endda ingen ver
dens skaftige Ting bestell.'
dens skaftige ting bestell
Den nææst Daw wa et gal mæ Sine igjen.
den nææst dag var det gal mig sine igen
Søren kund høør, te hun bolderet mæ æ Grydder
søren kunne høre til hun bolderet mig en grydder
uud i æ Kjøkken, å Fruen kam fåårend ind te ham,
uud i en kjøkken og fruen kom fåårend ind til ham
hun wa så alterieret, te hun kund ett snakk, å hun
hun var så alterieret til hun kunne ikke snakk og hun
tow sæ te æ Hjatt.
tog sig til en hjatt
„Hwa æ dæ ve et, lille Ven?' spuur Søren.
hvad en der ved det lille ven spuur søren
Ja, dæ wa manne Ting ve et! Fruen kund ett
ja der var mange ting ved det fruen kunne ikke
hold et ud mæ den Piig, få hun wa da såen en Grisse-
holde det ud mig den pige får hun var da sådan en grisse
basse te åldt, hwa hun håd mej å gjøør. Hun sat
basse til åldt hvad hun havde med og gøre hun sat
en Skie i æ Mad, te dæ lii håd wan i hind Mond,
en skie i en mad til der lide havde været i hendes mond
hun jawwet æ Skawt å æ 111dklemm i æ Mjelk, næer
hun jawwet en skawt og en dklemm i en mjelk nær
de vild kog øwer, hun bed å æ Sukker å lo et i æ
de vil kog øwer hun bed og en sukker og lå det i en
Sukkerskool igjen, å jen Daw, hun skuld skumm
sukkerskool igen og en dag hun skulle skumm
32
en Fad Mjelk, blødt hun æ Finger i æ Mond å strøg
en fad mjelk blødt hun en finger i en mond og strøg
æ Fløød fræ æ Kant å æ Fad mæ en.
en fløød fra en kant og en fad mig en
„Ja, hwa ska en snåe sæj te et?' såå Søren, „såen
ja hvad skal en snart sæj til det sagde søren sådan
bar mi Mue sæ lissådan ad, å de ka jo vææry Sines
bar mit, min mor sig lissådan ad og de kan jo vææry sines
Mond æ lisså ren, som wos æ. Men hun ka wol læær
mond en lisså ren som os en men hun kan vel lære
å bær sæ rele ad?'
og bær sig rele ad
Fruen håd ett den ålderbææst Trow te et, men
fruen havde ikke den ålderbææst tro til det men
hun vild jo da prøww et ino en Gong. Søren wa
hun vil jo da prøww det endnu en gang søren var
kyw a de Piggevrøwl, han tøtt godt, te di kund vær
bedr jeg de piggevrøwl han syntes godt til de kunne være
bat mæ Sine, men o de hie Mååd beholdt di jo held-
bat mig sine men på de her mååd beholdt de jo held
er ett hinnd ret lænng. No kund di hæjsen ha håed
er ikke hende ret længe nu kunne de hæjsen have håed
et så rolle å godt mæ hwerander, men dæ wa wal
det så rolle og godt mig hwerander men der var vel
sajt ett å gjø ve et.
sajt ikke og gjø ved det
Fruen å Sine kund ett blyw jens om æ Trapp op
fruen og sine kunne ikke blive jens om en trapp op
te Sines Kammer, Fruen vild ha en skuuret hwæ
til sines kammer fruen vil have en skuuret hver
Daw, men de vild Sine ett. Dæ wa ett ander end
dag men de vil sine ikke der var ikke andre end
_hinnd, dæ brugt en, å hun skuld nok sjel moog atte
hende der brugte en og hun skulle nok selv moog om
sæ, de skuld Fruen ett kje sæ om. Så bløwFruen
sig de skulle fruen ikke kje sig om så bløwfruen
vre å såå, te Sine wa en Gris, hun vild ett ha hind
vre og sagde til sine var en gris hun vil ikke have hendes
i si Huws, å hun kund rejjs te November.
i sin hus og hun kunne rejjs til november
„A æ no da hæjsen stæj for et Oer,' såå Sine,
jeg en nu da hæjsen stæj for det år sagde sine
„men de æ liimøj, vil Fruen ha et, så skal a nok rejjs.
men de en liimøj vil fruen have det så skal jeg nok rejjs
A ka ekke ha mæ et å gjøør, næer åe ska væær så
jeg kan ekke have mig det og gøre nær åe skal være så
øwwestild mæ æ Fiinhjed.'
øwwestild mig en fiinhjed
Så tow Fruen en Gwollspand å ga sæ sjel te å
så tog fruen en gwollspand og gav sig selv til og
skuur æ Trapp, men ve hun wa medtvejs, kam hun
skuur en trapp men ved hun var medtvejs kom hun
te å træjj i en Klat grøn Sjev, så smutt hind Fued,
til og træjj i en klat grøn sjev så smuttede hendes fued
33
å hun steglet nie o æ Howed. Søren å Sine hoor,
og hun steglet nie på en hoved søren og sine hoor
hun skreg, å di kam rendend fræ hwæ si Sii for å
hun skreg og de kom rendend fra hver sin sii for og
si, hwa dæ wa ve et. Fruen lo å wa beswiimet, å
sin hvad der var ved det fruen lå og var beswiimet og
di bar hind ind i hind Seng å klæj hind å, så godt
de bar hendes ind i hendes seng og klæj hendes og så godt
di kunnd, di kund da mærk, te hun wa løwwend,
de kunde de kunne da mærk til hun var levende
men hun håd slawwen sæ slem. Di send Bod te æ
men hun havde slawwen sig slem de send bod til en
Dogter, om han vild komm lii mæ de sååm.
dogter om han vil komme lide mig de sååm
*Hwodan gik et te?' spuur Søren.
hwodan gik det til spuur søren
„Ja, hwa', såå Sine, „vi bløw jo skelajte om den
ja hvad sagde sine vi blev jo skelajte om den
Trapp, så fæk Fruen hind Nøwraseri å vild sjel
trapp så fik fruen hendes nøwraseri og vil selv
skuur en, å så wa et, hun føld nie. De tændt en jo
skuur en og så var det hun føld nie de tændt en jo
ett o, te de kund go så gal.'
ikke på til de kunne go så gal
Så kam æ Dogter å ondersøgt hind, dæ wa ett
så kom en dogter og ondersøgt hendes der var ikke
nued brækket, men æ Skålder håd fåt et slem Skrald ;
nued brækket men en skålder havde fåt det slem skrald
æ Dogter såå, te de vild blyw lonngwarren, å de
en dogter sagde til de vil blive lonngwarren og de
kund godt væær, te æ Arm vild blywlet styw. Fruen
kunne godt være til en arm vil blywlet styw fruen
wa kommen te sæ sjel, de gjor ves groww undt,
var kommen til sig selv de gjor ves groww undt
men hun klawwet sæ ett. Søren wa snåe den, dæ
men hun klawwet sig ikke søren var snart den der
wa miest sæl'e, han kund ett tool å si såen nued.
var miest sæl e han kunne ikke tool og sin sådan nued
No bløw Sine jenn om æ Arrbed, hun lawwet
nu blev sine alene om en arbejde hun lavet
Mad å gjor ren å passet den syyg, men hun kund
mad og gjor ren og passet den syyg men hun kunne
snåe bæjje kom et øwe no, ve hun wa jenn om et,
snart bedre kom det øwe nu ved hun var alene om det
end næer Fruen hjalp te. Ve en lille Ti wa gawwen,
end nær fruen hjalp til ved en lille ti var gået
skuld dæ gjøres nued ve Fruens Arm. Sine kund
skulle der gjøres nued ved fruens arm sine kunne
ett blywklog o, hwa dewa, for æ Dogter ga et såen
ikke blywklog på hvad dewa for en dogter gav det sådan
et tåvvele tysk Nawn, men de wa så ett andt, end
det tåvvele tysk nawn men de var så ikke andt end
te den skuld gnies døgti. Sine moflet løs o en, ilaw
til den skulle gnies døgti sine moflet læse på en ilaw
34
æ Dogter so o et, 'å han såå, te hun håd et godt
en dogter so på det og han sagde til hun havde det godt
Handelaw.
handelaw
Den føøst Monet wa gawwen, men Fruen lo i æ
den føøst monet var gået men fruen lå i en
Seng ino. De wa bløwwen møj bæjje mæ æ Arm,
seng endnu de var blevet møj bedre mig en arm
men æ Dogter vild ett læ hind kom op, han onder-
men en dogter vil ikke læ hendes kom op han onder
søgt hind Hjatt å røst o æ Howed, men såå ingen
søgt hendes hjatt og røst på en hoved men sagde ingen
Ting. Somtie kam Søren ind å løst høwt få hind,
ting sommetider kom søren ind og læste højt får hendes
å somtie lo hun jenn, men hun wa bløwwen så stell,
og sommetider lå hun alene men hun var blevet så stell
å hwa hun lo å tændt o, fæk der ingen å veed. Jen
og hvad hun lå og tændt på fik der ingen og veed en
Daw kam Sine ind å såå, te dæ wa jen, dæ vild sæl
dag kom sine ind og sagde til der var en der vil sæl
Ulldtøw.
ulldtøw
„Læ ham go igjen', såå Søren, „de æ wolsajt
læ ham go igen sagde søren de en wolsajt
jen, dæ vil snyyd Folk.'
en der vil snyyd folk
„Næj,de er ett,' såå Sine, „få deæ Hælle-Mads,
næj de er ikke sagde sine får deæ hælle mads
ham kinder a godt, han skal ett narre nowwe.•
ham kender jeg godt han skal ikke snyde nogle
Søren gik ud å so o æ Ulldtøw, å han goor osse
søren gik ud og so på en ulldtøw og han goor også
en Handel. Ve Mads håd hans Bundt pakket sam-
en handle ved mads havde hans bundt pakket sam
mel, spuur han, om han måt synng en Sang. De
mel spuur han om han måtte synng en sang de
kund han godt fo Low te, å så sang han jen, dæ
kunne han godt få lov til og så sang han en der
begyndt såen:
begyndt sådan
„Skulle vi vel alle mødes
skulle vi vel alle mødes
hist bag Jordanflodens Brus.'
hist bag jordanflodens brus
Han sang godt, å dæ wa såen en Milldhjed å
han sang godt og der var sådan en milldhjed og
Allwor øwwe hans Ansegt; Søren såå, te han skuld
allwor øwwe hans ansigt søren sagde til han skulle
si indenfor en anden Gong. Æ Daer stod o Klem
sin indenfor en anden gang en daer stod på klem
ind te Fruens Væærels, å ve Sine kam derind, kund
ind til fruens væærels og ved sine kom derind kunne
35
hun si, te Fruen håd grædt, men hun latt, lissom te
hun sin til fruen havde grædt men hun latt ligesom til
de wa æ Suel, dæ stak hind i æ Ywn.
de var en sol der stak hendes i en øjne
Copyright ISCA Software 2023-