SØREN Å SESSEL

'Hør, sæj mæ,' såå Sessel, „hwi æ do så sæer,
hør sæj mig sagde sessel hwi en du så sæer
do sedde jo å æ da så muule å så twæer,
du sidder jo og en da så muule og så twæer
de æ næsten, som do slet ett holdt a mæ?'
de en næsten som du slet ikke holdt jeg mig
„Hm —joww,' såå Søren, å så væænd han si Skro,
hm joww sagde søren og så væænd han sin skro
„de gjør a da, men de æ no såen å fåsto,
de gjør jeg da men de en nu sådan og forstå
te no æ dæ jen te, dæ vil ha mæ!'
til nu en der en til der vil have mig


„No, æ dæ de!' såå Sessel å betragtet ham så ves,
nu en der de sagde sessel og betragtet ham så ves
å Søren bløw så lille, å Sessel bløw så spes,
og søren blev så lille og sessel blev så spes
å begge fæk di Rynker i Panden;
og begge fik de rynker i panden
„ja, næer de no æ såen, så fåstoer a dæ nok,
ja nær de nu en sådan så fåstoer jeg der nok
fåwal da, å tak ska do ha, dit sælle Pjok
fåwal da og tak skal du have dit sælle pjok
— go do så bååre hen te den anden!'
go du så bååre hen til den anden

Tilbage