Hwodan æ Skumagge bløw kirieret

Skumagges Huws lo medt i æ By lii østen
skumagges hus lå medt i en by lide østen
for æ Gåådkjaer. Dæ wa ett møj Stås ve
for en gåådkjaer der var ikke møj stås ved
et, de wa fåsømt bådde forudden å forinden, å
det de var fåsømt både forudden og forinden og
de wa flie Oer sien, æ Haww wa bløwwen gra-
de var flie år gold en have var blevet gra
wet. Æ Skumagge sjel wa osse fåsømt, han wa en
wet en skomageren selv var også fåsømt han var en
lille swot Kåel å si te. Han håd swot Hoer å
lille swot mand og sin til han havde swot hår og
swot Fuldskekk, å han wa få de mjest swot bådde
swot fuldskekk og han var får de mjest swot både
o hans Hender å i hans Ansegt. Di onng Pigge vild
på hans hender og i hans ansigt de onng pigge vil
gjaan drell ham, di såå, han skuld vask sæ, men
gerne drell ham de sagde han skulle vask sig men
han swåår, te de kund ett betåål sæ, »de wåer ett
han swåår til de kunne ikke betale sig de wåer ikke
Ott Daww, inden en æ lii beskidt igjen«.
ott dage inden en en lide beskidt igen
Han kund godt te de wa Kludder å ett ha et
han kunne godt til de var kludder og ikke have det
Kwinndfolk i æ Huws, men han håd ålde kund
kwinndfolk i en hus men han havde aldrig kunne
kommen a Stæj mej å blyw gywt, å de wa få dyer
kommen jeg stæj med og blive gift og de var får dyer
å ha en Husholder. Han vild gjaan fjaas let mæ
og have en husholder han vil gerne fjaas let mig
di onng Pigger, men gywt sæ mæ såen en jen, der
de onng piger men gift sig mig sådan en en der
ett håd andt i æ Howed end Pynt å Narrestrææ-
ikke havde andt i en hoved end pynt og narrestrææ
ger, de skuld han hæjsen nok hyt sæ for. Æ Stås
ger de skulle han hæjsen nok hyt sig for en stås
brøt han sæ ett om, å æ Narrestrææger kund han
brøt han sig ikke om og en narrestrææger kunne han
sjel laww, få dæ wa jen Ting ve ham, der ett wa
selv laww får der var en ting ved ham der ikke var
swott, å de wa hans Humør. Næer han sad o æ tre-
swott og de var hans humør nær han sad på en tre
bjnet Stuel å slow Plykker i, sang han få de mjest,
bjnet stuel og slog plykker i sang han får de mjest


57



å de wa bådde tysk å dansk imelld hwerandt. Han
og de var både tysk og dansk imellem hwerandt han
håd arrbedet en Ti i Flensborre, å die håd han laer
havde arrbedet en ti i flensborre og die havde han laer
nowwe tysk Vise. Dæ hæænd en gammel Fiol o æ
nogle tysk vise der hæænd en gamle fiol på en
Vegg, den tow han nie, næer han tøtt, han trænd te
vegg den tog han nie nær han syntes han trænd til
å røør æ Bien. Så dåånset han rondt imelld di gam-
og røør en bien så dåånset han rondt imellem de gam
mel Støwwl, dæ lo rondenom o æ Gwol, å så sang
mel støwwl der lå rondenom på en gwol og så sang
han å spellet te:
han og spellet til


»Ich bin ein Musikante,
ich bin ein musikante
und komme aus Schwabenland.«
und komme aus schwabenland


Skuld dæ lawwes no Låjjer i æ By anden ve Ny-
skulle der lawwes nu låjjer i en by anden ved ny
årsti helde i Fastelavn, så wa æ Skumagge en sek-
årsti eller i fastelavn så var en skomageren en sek
ker Mand. Dæ wa ingen, dæ wa so findo'som som
ker mand der var ingen der var so findo som som
ham. Karen Smeds såå, te han wa et »Verdens
ham karen smeds sagde til han var det verdens
Vidunder«.
vidunder
De wa osse ham, dæ spellet æ Hønnskrææmer
de var også ham der spellet en hønnskrææmer
et slemme Pus, dæ wa nowwe, dæ tøtt, te de wa
det slemme pus der var nogle der syntes til de var
snåe wal groww. Æ Hønnskrææmer wa en gam-
snart vel groww en hønnskrææmer var en gam
mel sæer jen, dæ bue i et Huws ve æ Kjærrgor; han
mel sæer en der bue i det hus ved en kjærrgor han
vild gjaan ta en stue Dram, å næer han håd nued
vil gerne ta en store dram og nær han havde nued
i æ Howed, gik han å staggeret omkring o æ
i en hoved gik han og staggeret omkring på en
Kjærrgor om Natten å snakket mæ sæ sjel, å så
kjærrgor om natten og snakket mig sig selv og så
skuld et forestell, te de wa di døø, han snakket
skulle det forestell til de var de døde han snakket
mej. Jen Daw kam han hen te æ Skumagge å såå:
med en dag kom han hen til en skomageren og sagde
»A ska hæls dæ fræ di Fåe«.
jeg skal hæls der fra de far
»De æ dawel Løwn«, swåår æ Skumagge, »mi
de en dawel løwn swåår en skomageren mit, min
Fåe hå wan dø å begrawwen i manne Oer!«
far har været dø og begrawwen i mange år
»Nej, de æ skam rele nok«, såå den anden, »a
nej de en skam rele nok sagde den anden jeg
snakket mæ ham den anden Nat!«
snakket mig ham den anden nat


58



Æ Skumagge kun ett lii den Snak, han tændt
en skomageren kun ikke lide den snak han tændt
ve sæ sjel, te han skuld si, om han ett kund væn æ
ved sig selv til han skulle sin om han ikke kunne væn en
Sloeg å mej å go å stjaav innd ve di døø om Nat-
sloeg og med og go og stjaav innd ved de døde om nat
ten. Så en Nat, æ Hønnskrææmer wa kommen ind
ten så en nat en hønnskrææmer var kommen ind
o æ Kjærrgor, kam der et hvid Spøøgels imued
på en kjærrgor kom der det hvid spøøgels imued
ham mæ en Jaanlenke raslen bagatte sæ. Æ
ham mig en jaanlenke raslen bagatte sig en
Hønnskrææmer ga et grumme Broel a sæ å ræænd,
hønnskrææmer gav det grumme broel jeg sig og ræænd
men æ Spøøgels fanget ham å tow ham o æ Nakk,
men en spøøgels fanget ham og tog ham på en nakk
å så ræænd en rondenom æ Kjerk mæ ham. Æ
og så ræænd en rondenom en kjerk mig ham en
Hønnskrææmer fæk såen en Fåskrækkels, te han
hønnskrææmer fik sådan en fåskrækkels til han
holdt sæ fræ æ Flask en hiel Monet. Dæ wa now-
holdt sig fra en flask en hiel monet der var now
we, dæ fåtalld ham, te de wa æ Skumagge, dæ håd
we der fortalte ham til de var en skomageren der havde
wan o Spel, men han vild ett trow et. »De wa
været på spel men han vil ikke tro det de var
skam den slemm sjel, dæ håd fat i mæ«, fåsekret
skam den slemm selv der havde fat i mig fåsekret
han.
han
Folk mindt ett, te æ Skumagge bløw gywt now-
folk mindt ikke til en skomageren blev gift now
we Tie, men de bløw han liigodt, å de kam o som
we tie men de blev han lige godt og de kom på som
en Nyysen. Jen Daw kam Boline ind te ham å
en nyysen en dag kom boline ind til ham og
skuld ha tawwen Moel te et Par ny Skuw. Hun
skulle have tawwen moel til det par ny sko hun
sad å so sæ om i æ Stoww, ilaw de gik få sæ, å hun
sad og so sig om i en stoww ilaw de gik får sig og hun
fæk undt å et for æ Skumagge, hun kund jo nok si,
fik undt og det for en skomageren hun kunne jo nok sin
hwa han trænd te. Ä han sad å føld i Tanker ve å
hvad han trænd til en han sad og føld i tanker ved og
si hind Fued; han håd tawwen Moel a de fliest
sin hendes fued han havde tawwen moel jeg de fliest
Fædder i æ By, men han håd ålde sjet en Fued så
fædder i en by men han havde aldrig sjet en fued så
kjøn å walskavt som hindes. Han stal sæ te å si o
kjøn og walskavt som hindes han stal sig til og sin på
hind Ansegt, hun wa ett a di kjønnest, men hun so
hendes ansigt hun var ikke jeg de kønneste men hun so
så gue ud, de wa lissom en bløw godt tepas ve å si
så god ud de var ligesom en blev godt tilpas ved og sin
o hind. En kund si, te hun wa ingen Suurtrytt. Ott
på hendes en kunne sin til hun var ingen suurtrytt ott
Daww atte kam hun å hindt æ Skuw, de wa føøst
dage om kom hun og hindt en sko de var føøst


59



Il
il
Gong i manne Oer, te æ Skumagge håd no Fued-
gang i mange år til en skomageren havde nu fued
tøw farre te den Dav, de wa lovet. Hwa di så få
tøw farre til den dav de var lovet hvad de så får
Resten snakket om, fæk der ingen å veed, men et
resten snakket om fik der ingen og veed men det
Par Monete atte bløw di gywt, å de bløw snåe
par monete om blev de gift og de blev snart
kjæend o bådde æ Skumagge å hans Huws, te dæ
kendt på både en skomageren og hans hus til der
wa skie en Forandring. Æ Huws bløw kalket ud-
var skie en forandring en hus blev kalket ud
vendig å tapesjeret indvendig, dæ kam Blomster
vendig og tapesjeret indvendig der kom blomster
i æ Vinninge, å æ Rudder bløw pusset blank. Æ
i en vinninge og en rudder blev pusset blank en
Skumagge bløw wasket ren å fæk de mjest å æ
skomageren blev wasket ren og fik de mjest og en
Skekk tawwen å, han kam te å si mindst ti Oer
skæg tawwen og han kom til og sin mindst ti år
ønger ud.
ønger ud
De hjalp osse o æ Forretning, Boline holdt ham
de hjalp også på en forretning boline holdt ham
te å pas hans Arrbed, å hun sørret få, te Folk fæk
til og passe hans arbejde og hun sørret får til folk fik
dje Fuedtøw den Ti, de wa lowet. Hun wa en Go-
deres fuedtøw den ti de var lowet hun var en go
ermandsdætte, å Folk kund ett fåsto, te hun vild
ermandsdætte og folk kunne ikke forstå til hun vil
ha den lille swott Mand, men ve di so, hwodan
have den lille swott mand men ved de so hwodan
hun fæk sat Stil o ham, tøt di bæjjer om et.
hun fik sat stil på ham tøt de bæjjer om det
No gik dæ så et Par Oer, æ Skumagge passet
nu gik der så det par år en skomageren passet
hans Arrbed å sang te, Boline passet æ Huws, di
hans arbejde og sang til boline passet en hus de
sat Pææng i æ Spåårkas, å æ Skumagge tøtt, te han
sat penge i en spåårkas og en skomageren syntes til han
hååd et Held som en Trov Lier. Men så wa et,
havde det held som en trov lier men så var det
han bløw syk. Han lo føst å swedt nowwe Daww,
han blev syk han lå først og swedt nogle dage
å di mindt, te de wa ett andt end en slem Fåkøø-
og de mindt til de var ikke andt end en slem fåkøø
lels, men så bløw han så rinng, te di måt ha Bod at-
lels men så blev han så ringe til de måtte have bod at
ter æ Dogter. Han ondersøgt ham å skrøw Resævt
ter en dogter han ondersøgt ham og skrøw resævt
o Megstur, å di fæk Beskejn om å gi ham værm
på mikstur og de fik beskejn om og giver ham værm
Ommslaw. Di vild ha å veed, hwa han fejjlt, å æ
ommslaw de vil have og veed hvad han fejjlt og en
Dogter snakket nued om Brøstbetæændels å Slim
dogter snakket nued om brøstbetæændels og slim
o æ Lunger. De tow hiel æ Mued fræ æ Skumagge,
på en lunger de tog hiel en mued fra en skomageren


60



han håd ålde wan regti syk faar, å næer såen Folk
han havde aldrig været rigtig syk før og nær sådan folk
foer en Syggen, trowe di gjaan, te de æ den vesse
får en syggen trowe de gerne til de en den vesse
Dø. Ä så wa et da så møj skammele å tænk o, te en
dø en så var det da så møj skammele og tænke på til en
wa sjel Skyld i et. Ja, de wa no da egenlig den tåv-
var selv skyld i det ja de var nu da egenlig den tåv
vele Hywwler, dæ hååd æ Skyld, han wa kommen
vele hywwler der havde en skyld han var kommen
herind en Woldborre Awten å vild ha ham mej ud
herind en woldborre aften og vil have ham med ud
å si, hwodan di brænd Blus uddenfor æ By. Ä ve
og sin hwodan de brændte blus uddenfor en by en ved
di kam ud te ålld di onng, så kam æ gammel Nar-
de kom ud til alle de onng så kom en gamle nar
restrææger op i æ Skumagge, han dåånset omkring
restrææger op i en skomageren han dåånset omkring
æ Boel å sang tysk Viser, å de bløw londt hen o
en boel og sang tysk viser og de blev londt hen på
æ Nat, inden di kam hjem. Men die wa et, han fæk
en nat inden de kom hjem men die var det han fik
de hie slemm Fåkøølels.
de her slemm fåkøølels
No lo han hie å harket å hvææst å fæk ingen
nu lå han her og harket og hvææst og fik ingen
Ting bestild, å de wa ett godt å veed, om han bløw
ting bestild og de var ikke godt og veed om han blev
te no Arrbed mie. De wææst wa, te Boline wa hel-
til nu arbejde mie de wææst var til boline var hel
der ett rask, hun gik så tit å wa sæl'e tepas, hun
der ikke rask hun gik så tit og var sæl e tilpas hun
kund ett spiis, å de gik saa sæer op å nie mæ hind
kunne ikke spiis og de gik så sæer op og nie mig hendes
Humør. Han lo i æ Seng å keg atte hind, å så so
humør han lå i en seng og kiggede om hendes og så so
han lii mæ jet, te hind Figur lissom wa let forande-
han lide mig alligevel til hendes figur ligesom var let forande
ret. En skuld dawel ålde trow —? Han kam te å
ret en skulle dawel aldrig tro han kom til og
sweed ve å tænk o et. Ja, håd han no wan rask, så
sweed ved og tænke på det ja havde han nu været rask så
wa et jo ett nued å ræjjn, men skuld di te å vær et
var det jo ikke nued og regne men skulle de til og være det
Mennesk mie å ha Udgywte te Joormor å åld de,
mennesk mie og have udgywte til joormor og åld de
å han ett kund fåtien,.så æænd et da mej, te di kam
og han ikke kunne fåtien så ende det da med til de kom
o æ Sown.
på en sown
Dæ gik en Monetsti, så fæk æ Skumagge Low te
der gik en monetsti så fik en skomageren lov til
å kom op. Men han håd tavt bådde æ Kræfter å
og kom op men han havde tavt både en kræfter og
æ Humør; Boline kund snåe ett fo et rele Uer a
en humør boline kunne snart ikke få det rele uer jeg
ham, hun wa endda så glad ve, te han wa kommen
ham hun var endda så glad ved til han var kommen


61



så vidt. Æ Hywwler kam å vild se te ham, men
så vidt en hywwler kom og vil se til ham men
han kund helder ett snak ham te Mååd.
han kunne helder ikke snak ham til mååd
»Hwa ka de hjælp«, så æ Hywwler, »te do såen
hvad kan de hjælp så en hywwler til du sådan
gi dæ fåtavt. Do ska såmend nok blyw rask igjen,
giver der fåtavt du skal såmend nok blive rask igen
Ukrued fågoer ett så let. En ka godt vær rinng å
ukrued fågoer ikke så let en kan godt være ringe og
dø å endda løww. Men Skreddere å Skumaggere
dø og endda løww men skreddere og skumaggere
æ dæ no helder ingen Mued i. Nej, da ka do trow,
en der nu helder ingen mued i nej da kan du tro
mi Fåe wa en andeleddes Kåel, han wa ett kisel.
mit, min far var en andeleddes mand han var ikke kisel
Han bløw jen Gong så sæl'e i hans Ansegt, æ Dog-
han blev en gang så sæl e i hans ansigt en dog
ter såå, de wa Bjenedder i æ Kinndbjen, å han
ter sagde de var bjenedder i en kinndbjen og han
skuld jo da operieres. Men ve di kam mæ æ Saager
skulle jo da operieres men ved de kom mig en saager
te å bedøøw ham mej, såå han: »Go væk mæ den
til og bedøøw ham med sagde han go væk mig den
Lowtdoos, a ska nok leg rolle!« så operieret di
lowtdoos jeg skal nok ligge rolle så operieret de
ham udden å bedøøw ham, å æ Daw atter gik båd-
ham uden og bedøøw ham og en dag atter gik båd
de mi Fåe å æ Dogter innd i æ Stoww å røg a
de mit, min far og en dogter innd i en stoww og røg jeg
hver en long Piiv«.
hver en lang piiv
Æ Skumagge wa lii ve å kom te å li, men så
en skomageren var lide ved og kom til og li men så
kam han te å huest så slem, å de lyyj næsten lissom,
kom han til og huest så slem og de lyyj næsten ligesom
te han vild gjaan gjøør sæ let ringer, end han var.
til han vil gerne gøre sig let ringer end han var
»A ka nok høør, do æ groww rinng«, såå æ
jeg kan nok høre du en groww ringe sagde en
Hywwler. »Do håe tow Huest, den lille æ den
hywwler du håe tog huest den lille en den
vææst. Men si no, om do ett ka kom let te Kretten,
vææst men sin nu om du ikke kan kom let til kretten
a skuld ha dæ te å syj mæ et Par Skawtstøwwl«.
jeg skulle have der til og syj mig det par skawtstøwwl
De bløw let bæjje attehåend, men æ Humør wa
de blev let bedre attehåend men en humør var
skidt; han sang ett mie, han mindt ett, hans Brøst
skidt han sang ikke mie han mindt ikke hans brøst
kund tool et.
kunne tool det
Boline spuur jen Daw æ Dogter, om han troww,
boline spuur en dag en dogter om han troww
hind Mand kund kjee sæ. »Ja saamænd kan han
hendes mand kunne kjee sig ja saamænd kan han
saa«, såå æ Dogter. »Han fejler ikke andet end at
så sagde en dogter han fejler ikke andet end at


62



komme lidt mere til Kræfter. Se, om De ikke kan
komme lidt mere til kræfter se om de ikke kan
faa ham i lidt bedre Humør, der er jo ingen Ting i
får ham i lidt bedre humør der er jo ingen ting i
Vejen. Har Deres Mand tidligere haft Tendens til
vejen har deres mand tidligere haft tendens til
Hypokondri?«
hypokondri
»Tendens?« såå Boline, »de véd a ett. Han hå
tendens sagde boline de véd jeg ikke han har
håd Mejslinge som Båen, ander Syggene ved a ett
havde mejslinge som barn andre syggene ved jeg ikke
å, te han hå håed«.
og til han har håed
Så kam der en Daw, te dæ bløw en groww Jaw-
så kom der en dag til der blev en groww jaw
wen te i æ Skumagges Huws. Di kam kjøøren mæ
wen til i en skumagges hus de kom kjøøren mig
æ Joormor, å æ Nååbokwonne ræænd ud å ind.
en joormor og en nååbokwonne ræænd ud og ind
Boline klawwet sæ, å æ Joormor kommandieret,
boline klawwet sig og en joormor kommandieret
å dæ wa en fååle Relehjed. Æ Skumagge gik fram
og der var en fååle relehjed en skomageren gik fram
å tebaag i æ Værkstæj å vest ett, hwoe han skuld
og tebaag i en værkstæj og vest ikke hwoe han skulle
gjør a sæ sjel, helde hwa de hiele skuld blyw te.
gjør jeg sig selv eller hvad de hiele skulle blive til
Han vest kons, te no gik di siist Pææng å æ Spåår-
han vest kun til nu gik de siist penge og en spåår
kasbog.
kasbog
Men så lii mæ jet wa dæ nued, dæ ga et lille
men så lide mig alligevel var der nued der gav det lille
Vræel innd i æ Stoww, å så stak Karen Smeds si
vræel innd i en stoww og så stak karen smeds sin
Næjjs ind a æ Daer te ham å rovt: »Te Løkk mæ æ
næse ind jeg en daer til ham og rovt til løkk mig en
Søn!« Æ Skumagge vest ett, om han skuld li helde
søn en skomageren vest ikke om han skulle li eller
grææd, men ve di let atte skuld ha Bod te æ Høker
grææd men ved de let om skulle have bod til en høker
atter en Flask Vin, ræænd han atter en, åldt hwa
atter en flask vin ræænd han atter en åldt hvad
han kunnd. Sien fæk han Low å si den lille, den
han kunde gold fik han lov og sin den lille den
håd mørk Hoer, men wa hæjsen kjøn hvid i æ
havde mørk hår men var hæjsen kjøn hvid i en
Ansegt, å di såå åldsammel, te den lignet si Fåe.
ansigt og de sagde åldsammel til den lignet sin far
Så skuld di ha Bod te æ Præst, å dæ wa manne
så skulle de have bod til en præst og der var mange
Ting å hjælp te mej i æ Huws i den Ti, Boline lo.
ting og hjælp til med i en hus i den ti boline lå
Æ Skumagge fæk snåer ett Ti te å tænk o hans
en skomageren fik snåer ikke ti til og tænke på hans
Sællehjed, å en Daw, den lille lo å pev i æ Vuug,
sællehjed og en dag den lille lå og pev i en vuug


63



sat han sæ te å sønng for en udden å tænk o, om
sat han sig til og sønng for en uden og tænke på om
hans Brøst no ku tool et. Han kund ett læ væer
hans brøst nu ku tool det han kunne ikke læ væer
mej å go å kiig atte Boline, han tøtt, hun wa bløw-
med og go og kiig om boline han syntes hun var blev
wen så kjøn. Ä næer han satt sæ ve æ Vuug å so
wen så kjøn en nær han satt sig ved en vuug og so
de lille Mennesk, dæ lo å strækket mæ di smo
de lille mennesk der lå og strækket mig de små
Arrm, lissom den vild ta si Fåe om æ Hals, så tøtt
arrm ligesom den vil ta sin far om en hals så syntes
han, de lindet så godt indvendig, å han fæk såen en
han de lindet så godt indvendig og han fik sådan en
Arrbedsløst, te han tøtt, æ hiel Sown måt gjaan
arrbedsløst til han syntes en hiel sown måtte gerne
komm mæ dje gammel Støwwl, han skuld nok fo
komme mig deres gamle støwwl han skulle nok få
dem dannet.
dem dannet
En Awten kam æ Hywwler å jen te nie ad æ
en aften kom en hywwler og en til nie ad en
Gååd. Di stod stell et Ywwblek udden for æ Sku-
gååd de stod stell det ywwblek uden for en sku
magges Huws å keg ind ad æ Vinninge. Æ Sku-
magges hus og kiggede ind ad en vinninge en sku
magge sad o æ Trebjen å bonket o et Par Lonng-
magge sad på en trebjen og bonket på det par lonng
støwwl, æ Vuug mæ den lille i stod ve æ Sii a ham,
støwwl en vuug mig den lille i stod ved en sii jeg ham
å han so smålle te en. Ä så sang han, te de kund
og han so smålle til en en så sang han til de kunne
høøres londt hen:
høøres londt hen


»Ich bin ein Musikante,
ich bin ein musikante
und komme aus Schwabenland.«
und komme aus schwabenland


»No hår æ Skumagge nok fåt æ Slim å æ
nu har en skomageren nok fåt en slim og en
Lunger«, såå æ Hywwler.
lunger sagde en hywwler

Tilbage