De wa en Sønnda Muen lii faar Kjerketi. Æ
de var en sønnda muen lide før kjerketi en
Kjerk wa nylle bløwwen kalket, å æ Suel
kjerk var nylle blevet kalket og en sol
skeen såen o di hwiid Veege, te en kund snåe fo
skeen sådan på de hwiid veege til en kunne snart få
undt i æ Ywn å et. Nowwe Kwinndfolk, dæ wa
undt i en øjne og det nogle kwinndfolk der var
kommen wal tiele, gik omkring o æ Kjærrgor å so
kommen vel tiele gik omkring på en kjærrgor og so
o æ Grawwstæjje.
på en grawwstæjje
»Hie æ dæ kommen en ny Ligstien, sikke da en
her en der kommen en ny ligstien sikke da en
kjøn Subskripsjon dæ stoer o en«, såå Kårre-Stine.
kjøn subskripsjon der står på en sagde kårre stine
»De æ jo æ Kuwhandlers Dreng, die legge be-
de en jo en kuwhandlers dreng die legge be
grawet«, såå Boline Skumagges. »Ja, de wa en
grawet sagde boline skumagges ja de var en
forondele Historri mæ den Knæjt«.
forunderlig historri mig den knæjt
»Hwodan wa et, de hænd sammel?« såå jen a di
hwodan var det de hænd sammen sagde en jeg de
ander.
andre
»Ja, hwem véd, hwodan de hænd sammel«, såå
ja hwem véd hwodan de hænd sammen sagde
Boline, »de æ wal no sejs Oer sien, han o hans Mue
boline de en vel nu sejs år gold han på hans mor
kam hie te æ Sown. A wa hjemm ve mi Forælder
kom her til en sown jeg var hjemme ved mit, min forælder
den Gong, å a ka howws, vi wa netop ve å kjan
den gang og jeg kan huske vi var netop ved og kjan
Smør den Daw. Så kam de hie fremmed Kwinnd-
smør den dag så kom de her fremmed kwinnd
folk ind te wos, å hun håd en lille Dreng ve æ
folk ind til os og hun havde en lille dreng ved en
Håend. Di wa sempel i æ Klæje, å di so fåsult ud,
håend de var simpel i en klæje og de so fåsult ud
di håd gawwen en long Vej, å di vild jo da gjaan
de havde gået en lang vej og de vil jo da gerne
ha let å spiis. Mi Mue håd undt å et få dem, hun ga
have let og spiis mit, min mor havde undt og det får dem hun gav
73
il
il
dem åld de, di kund eed å drekk, å hun vild jo ha
dem åld de de kunne eed og drekk og hun vil jo have
let Relehjed o, hwoe di wa fræ, å hwa di gik atte.
let relehjed på hwoe de var fra og hvad de gik om
Vi fæk å veed, te hun hjed Thea å te æ Dreng
vi fik og veed til hun hjed thea og til en dreng
hind Søn; mi Mue spuur, om hun wa Enki
hendes søn mit, min mor spuur om hun var enki
, men
men
hun såå: »Nææj, a æ kommen skidt a Stæj«. wo
hun sagde nææj jeg en kommen skidt jeg stæj vor
Piig wa lii bløwwen sykk, å så bøj mi Mue te, te di
pige var lide blevet sykk og så bød mit, min mor til til de
kund gjaan blyww ve wos en lille Ti, vi kund
kunne gerne blive ved os en lille ti vi kunne
godt behøww let Hjælp, å di so jo skekkele nok
godt behøww let hjælp og de so jo skekkele nok
ud. Thea bløw ve wos i trej Oer, hun wa et råe
ud thea blev ved os i trej år hun var det råe
Kwinndfolk å ha i æ Huws, hun gik så trolle å goor
kwinndfolk og have i en hus hun gik så trolle og goor
hind Arrbed. Mi Mue vild ha å veed, hvem dæ va
hendes arbejde mit, min mor vil have og veed hvem der va
Fåe te æ Dreng, men de vest æ sælle Skjæwl ett en
far til en dreng men de vest en sælle skjæwl ikke en
Gong. Dæ håd wan nowwe Soldater indkwatieret
gang der havde været nogle soldater indkwatieret
i en Goer, hwoe hun tindt, å jen a dem håd lokket
i en gård hwoe hun tindt og en jeg dem havde lokket
hind, men hun vest hverken, hwa han hjed, helde
hendes men hun vest hverken hvad han hjed eller
hwoe han wa fræ. Marius wa en pæen lille Knæjt,
hwoe han var fra marius var en pæn lille knæjt
å dæ wa et godt Sind i ham, han kam hen å tjeen
og der var det godt sind i ham han kom hen og tjeen
ve Rasmus Kuwhandler, å de wa sæer å si o, hvo
ved rasmus kuwhandler og de var sæer og sin på hvo
di tow bløw gue Venner. Rasmus wa jo hæjsen
de tog blev god venner rasmus var jo hæjsen
en hoer Kåel, der ett brøt sæ om andt end å handel
en hår mand der ikke brøt sig om andt end og handle
å tjen Pææng; wa der en fatte Mand, dæ skuld sææl
og tjen penge var der en fatte mand der skulle sælge
et Høwwed for å kom te let Skjællinger, så skuld
det høwwed for og kom til let skjællinger så skulle
Rasmus nok sæjj ham, hwa han skuld ha for en.
rasmus nok sæjj ham hvad han skulle have for en
Men de hie bette Knæjt fæk han Guehjed for, han
men de her lille knæjt fik han guehjed for han
ga ham bådde Føø å Klæje, å jen Gong, di wa te
gav ham både føde og klæje og en gang de var til
et Mærkend, kjøvt han en Harmonika te ham. De
det mærkend kjøvt han en harmonika til ham de
wåår ett lænng, inden Marius wa hiel grande te å
wåår ikke længe inden marius var hiel grande til og
spell o en, å Rasmus wa så hæægen atter å høør o
spell på en og rasmus var så hæægen atter og høre på
hans Musik, te han kund godt sed om Awtenen i flie
hans musik til han kunne godt sed om aftenen i flie
74
Timer å lyyj o, te Marius øvet sæ o »En Sømands
timer og lyyj på til marius øvet sig på en sømands
Brud« å »Napoleon wa en tapper Kriger«. De ål-
brud og napoleon var en tapper kriger de ål
dersæærest wa, te Folk tøtt, æ Dreng lignet ham.
dersæærest var til folk syntes en dreng lignet ham
Rasmus hååd såen nowwe sæær Merriser ve hans
rasmus havde sådan nogle sæær merriser ved hans
venstre YWW, næer han snakket mæ Folk, å de
venstre yww nær han snakket mig folk og de
håd Marius akkuråt lissådan. Di begøndt å snakk
havde marius akkuråt lissådan de begøndt og snakk
om, te Rasmus måt ves vær Fåe te ham, han håd
om til rasmus måtte ves være far til ham han havde
jo wan Soldat for en Diel Oer sien, å de kund
jo været soldat for en diel år gold og de kunne
gjaan pas mæ æ Ti. Atte de, en kjænd te ham,
gerne passe mig en ti om de en kjænd til ham
kund en da osse godt trow ham te et.
kunne en da også godt tro ham til det
Men så wa et, te Marius kam så sæl'e a Daww.
men så var det til marius kom så sæl e jeg dage
Han føld igjemmel æ Ijs o æ Mølldam lii udden-
han føld igjemmel en ijs på en mølldam lide uden
for æ Moolkarm, å de wåår få lænng, inden di fæk
for en moolkarm og de wåår får længe inden de fik
ham op. Di bøwwlet endda groww mæ ham, æ
ham op de bøwwlet endda groww mig ham en
Dejn stod å løst op a en Bog »Om druknedes Red-
degn stod og læste op jeg en bog om druknedes red
ning«, hwodan di skuld bær sæ ad. Hans Mue fæk
ning hwodan de skulle bær sig ad hans mor fik
et jo å veed, å hun kam løøvend igjemmel æ By mæ
det jo og veed og hun kom løøvend igjemmel en by mig
hind båår Howed å jammret sæ: »Mi Dreng æ
hendes båår hoved og jammret sig mit, min dreng en
drowwnet, mi Dreng æ drowwnet!« Rasmus kam
drowwnet mit, min dreng en drowwnet rasmus kom
osse dæhen, han wa hiel hvid i æ Howed, å han
også dæhen han var hiel hvid i en hoved og han
bøj dem manne Pææng, hwes di kund fo æ Dreng
bød dem mange penge hwes de kunne få en dreng
te Lyww igjen, men dæ wa ett å gjøør, æ Äend wa
til lyww igen men der var ikke og gøre en endt var
åå ham. Så ga Rasmus sæ te å grææd, å Folk bløw
Åh ham så gav rasmus sig til og grææd og folk blev
hiel seer ve et, de Sjøen håd di ålder sjet faar.
hiel seer ved det de sjøen havde de ålder sjet før
Rasmus tow bådde Thea å æ Dreng mæ sæ hjem,
rasmus tog både thea og en dreng mig sig hjem
han ga æ Dreng en kjøn Begrawels, å en lille Ti
han gav en dreng en kjøn begrawels og en lille ti
atte gywt han sæ mæ Thea«.
om gift han sig mig thea
»A tøkkes nok, en ka ræjjn ud, hwodan de hen-
jeg tøkkes nok en kan regne ud hwodan de hen
ge sammel«, såå Kårre-Stine. »Dæ ska ingen bild
ge sammen sagde kårre stine der skal ingen bild
75
mæ ind, te den Skidrik te Kuwhandler vild gjø så
mig ind til den skidrik til kuwhandler vil gjø så
møj ud å et fremmet Båen«.
møj ud og det fremmed båen
»Det ka godt væær«, såå Boline, »men de wa no
det kan godt væær sagde boline men de var nu
liigodt kjøn a ham, te han gywt sæ mæ hind. Ä di
lige godt kjøn jeg ham til han gift sig mig hendes en de
løwe nok så godt sammel, di sæje, de hoor Sind æ
løwe nok så godt sammen de sæje de hoor sind en
gawwen nued a ham, sien han hååd den Sorre mæ
gået nued jeg ham gold han havde den sorg mig
Marius. Æ Harmonika sto te Stås o æ Komode,
marius en harmonika står til stås på en komode
Ja, de ka go sæer te
ja de kan go sæer til
å dæ må ingen røør ve en —
og der skal ingen røør ved en
i Verden. Men no ringer æ Dejn sammel, så må vi
i verden men nu ringer en degn sammen så skal vi
wal helder go ind å sætt wos«.
vel helder go ind og sætt os
Copyright ISCA Software 2023-