Æ Krigsvæsen

De ka godt væær, nowwe vil tøkk, te a skuld ett
de kan godt være nogle vil tøkk til jeg skulle ikke
snak mej om æ Krigsvæsen, for a hå jo ålde
snak med om en krigsvæsen for jeg har jo aldrig
wan Soldat, å så tænker I WOI, te a fåsto mæ få let
været soldat og så tænker i woi til jeg forstå mig får let
o et. Men I ska ålde sæjj å et! A hå giwwen Ajt o,
på det men i skal aldrig sæjj og det jeg har giwwen ajt på
te di Folk, der ingen Bøen håe, æ møj klooger o,
til de folk der ingen børn håe en møj klooger på
hudden æ Bøen ska opdrawwes end demm, dæ håer
hudden en børn skal opdrawwes end demm der har
en hiel Flok. De ka jo væær, de æ lissådan mæ æ
en hiel flok de kan jo være de en lissådan mig en
Krigsvæsen, å te vi, dæ såen æ udden ve et, osse
krigsvæsen og til vi der sådan en uden ved det også
kund ha en Mjening om de, te der ett wa hiel
kunne have en mjening om de til der ikke var hiel
tåvvele.
tåvvele
A bløw relenok ålde Soldat, men a goor da hæj-
jeg blev relenok aldrig soldat men jeg goor da hæj
sen de te et, a kunnd, for a wa o Sessjon trej
sen de til det jeg kunde for jeg var på sessjon trej
Gonng; de ka væær, der æ ett manne a jer, dæ hå
gonng de kan være der en ikke mange jeg jer der har
drøwwen et så vidt. A hår åldtie wan let fjale i et
drøwwen det så vidt jeg har åldtie været let fjale i det
å wan ræj for å kom i mæ di stuer, å a wa slæt ett
og været ræj for og kom i mig de stor og jeg var slæt ikke
så møj hjaev o å kom i Kongens Klæje, en vest jo
så møj hjaev på og kom i kongens klæje en vest jo
ett, om di kund pas. Men så tændt a, skal a i dem,
ikke om de kunne passe men så tændt jeg skal jeg i dem
så lissågodt sprinng i et som kryyv i et, å så gik
så lissågodt sprinng i det som kryyv i det og så gik
a te Sessjon et Oer faar a skulld. A kam godt nok
jeg til sessjon det år før jeg skulle jeg kom godt nok
å æ Klæje å kam ind te di hie Sessjonsfolk, men a
og en klæje og kom ind til de her sessjonsfolk men jeg
véd ett, hudden de gik te, for a wa knap nok kom-
véd ikke hudden de gik til for jeg var knapt nok kom
men derind, inden a wa uud igjen, di vild hvær-
men derind inden jeg var uud igen de vil hvær


77



ken høør helder si mæ. Ja, hold no let, tændt a, ve
ken høre helder sin mig ja holde nu let tændt jeg ved
a gik, såen ska I ett fjett jer fræ et, a kommer igjen
jeg gik sådan skal i ikke fjett jer fra det jeg kommer igen
en anden Gong.
en anden gang
Æ Oer atte kam a igjen, å da måt di bær dem
en år om kom jeg igen og da måtte de bær dem
ordenlig ad mæ et, få no hååd a æ Alder. Dæ wa
ordenlig ad mig det får nu havde jeg en alder der var
så møj en flinke Dogter, han skuld si atter, om a
så møj en flinke dogter han skulle sin atter om jeg
wa tjenle te æ Soldaterhandtiering, å han fæk da
var tjenle til en soldaterhandtiering og han fik da
ud å et, te a wa mjest passend te å blyw kassieret.
ud og det til jeg var mjest passend til og blive kassieret
Men så wa der en gammel Oberst, helder hwa han
men så var der en gamle oberst helder hvad han
no wa, han hååd så møj et allervældig hvid Ow-
nu var han havde så møj det allervældig hvid ow
weskekk, han såå, te æ Snekere wa gue Folk,
weskekk han sagde til en snekere var god folk
demm måt di ett kassier. Æ Dogter vild ett gi sæ,
demm måtte de ikke kassier en dogter vil ikke giver sig
å a bløw kyw å å sto å høør o, hudden di kund
og jeg blev bedr og og står og høre på hudden de kunne
træddes, a tow mi Skjott å gik. Men a fæk da Be-
træddes jeg tog mit, min skjott og gik men jeg fik da be
skejn o, te di vild si mæ ino en Gong.
skejn på til de vil sin mig endnu en gang
Si de wa no i Vejjl, de hie gik få sæ. Men æ Oer
sin de var nu i vejjl de her gik får sig men en år
atte wa a kommen te å arrbed i Rinngkjøving, å
om var jeg kommen til og arbejde i rinngkjøving og
så sæjjer a en Daw te en Bekjendt, te no skuld a
så sæjjer jeg en dag til en bekjendt til nu skulle jeg
en Tur te Vejjl, a skuld o Sessjon. Næj si endda,
en tur til vejjl jeg skulle på sessjon næj sin endda
såå han, er et ett godt nok å go o Sessjon hie i æ
sagde han er det ikke godt nok og go på sessjon her i en
By? Næj, swåår a, a plejjer åldtie å go o Sessjon
by næj swåår jeg jeg plejjer åldtie og go på sessjon
i Vejjl. No, de æ såen en Wonn, do hå fåt, såå han,
i vejjl nu de en sådan en wonn du har fåt sagde han
å så snakket vi ett mie om de. — No, a kam te
og så snakket vi ikke mie om de nu jeg kom til
Vejjl, å a gik op æ Råstoww, men no wa a jo
vejjl og jeg gik op en råstoww men nu var jeg jo
bløwwen let godt kjæend mæ di hie Sessjonsfolk,
blevet let godt kendt mig de her sessjonsfolk
å a ga mæ gue Stoond; a mindt jo, di bej nok, te
og jeg gav mig god stund jeg mindt jo de bej nok til
a kam. Men ve a kam derop, fæk a å veed, te di
jeg kom men ved jeg kom derop fik jeg og veed til de
håd spuer atte mæ, å de wa nok ett te Mååd, te a
havde spuer om mig og de var nok ikke til mååd til jeg
ett wa kommen. Äå Skidt, tændt a, her æ jo Folk
ikke var kommen Äå skidt tændt jeg her en jo folk


78



OYØ—
oyØ
nok, di ka wol begynnd mæ demm, der æ kom-
nok de kan vel begynnd mig demm der en kom
men. Men di wa liigodt let knotte, ve a kam ind te
men men de var lige godt let knotte ved jeg kom ind til
dem; a snakket jawn å liifram te dem, men di wa
dem jeg snakket jawn og ligefrem til dem men de var
slæt ett te å gjø te Mååd, di ga undt a sæ å skob-
slæt ikke til og gjø til mååd de gav undt jeg sig og skob
bet mæ fræ den jenn Sii te den anden. Da er et da
bet mig fra den alene sii til den anden da er det da
å groww, tændt a ve mæ sjel, ska dæ no væær
og groww tændt jeg ved mig selv skal der nu være
såen en Uvennskav, fåde en kam di Par Minutte
sådan en uvennskav fåde en kom de par minutte


79



fåsilde. De wa endda hwa de wa, om dæ håd wan
fåsilde de var endda hvad de var om der havde været
Kri i æ Land, å di lii stod å skuld bruug æ Mannd-
kri i en land og de lide stod og skulle bruug en mannd
skav, men i Fredstie tøgges a ett, di skuld gjø dem
skav men i fredstie tøgges jeg ikke de skulle gjø dem
såen te. Næj Tak, tændt a, er et såen å vær Soldat,
sådan til næj tak tændt jeg er det sådan og være soldat
så må di ha et få mæ, hvem dæ vil, a skal ett præs
så skal de have det får mig hvem der vil jeg skal ikke præs
jer for å blyw tawwen. Så stak di mæ en Sæddel
jer for og blive tawwen så stak de mig en sæddel
i æ Håend å rænd te mæ, te a fløw ud å æ Daer,
i en håend og rænd til mig til jeg fløj ud og en daer
å dæ stod o æ Sæddel, te a wa kassieret få Hjatt-
og der stod på en sæddel til jeg var kassieret får hjatt
fejl. A véd ett, hwoe di hååd de fræ, få di onder-
fejl jeg véd ikke hwoe de havde de fra får de onder
søgt mæ ett. Jen a mi Bekjendtere kassieret di,
søgt mig ikke en jeg mit, min bekjendtere kassieret de
fåde te hans Bjeen wa ett lii lonng, å de håd han
fåde til hans bjeen var ikke lide lonng og de havde han
ålde mærket te, han håd da hæjsen gawwen o dem
aldrig mærket til han havde da hæjsen gået på dem
en Snes Oer. Men såen er et, en ka læær så lænng
en snes år men sådan er det en kan lære så længe
en løwe. A lowwet mæ sjel, te a skuld ett ha mie
en løwe jeg lowwet mig selv til jeg skulle ikke have mie
mæ æ Krigsvæsen å bestell, å de hår a holdt te i
mig en krigsvæsen og bestell og de har jeg holdt til i
Daw.
dag

Tilbage