Niels Peder å Hanne wa ve å fo djer Onden.
niels peder og hanne var ved og få djer onden
Han sad o æ Bænk ve æ Bueræænd å spist
han sad på en bænk ved en bueræænd og spist
Mjelkegrød å hun sad o en Stuel å pellet Katøfle.
mjelkegrød og hun sad på en stuel og pellet katøfle
De wa et Par gammel Husmandsfolk, å en kund
de var det par gamle husmandsfolk og en kunne
si o dem, te di håd ett åldtie wan ve den lætt
sin på dem til de havde ikke åldtie været ved den lætt
Æænd. Niels Peder wa en strunk Kåel, da han
ende niels peder var en strunk mand da han
tindt Kongen i ottåførre, men no wa æ Røkk
tindt kongen i ottåførre men nu var en ryg
bløwwen krooget, å æ Sjøen wa ett så sekker, som
blevet krooget og en sjøen var ikke så sekker som
den Gong han lo nie ve Dybbøl å sejt atter æ Ty-
den gang han lå nie ved dybbøl og sejt atter en ty
skere. Hanne håd wan kjøn i hind onng Daww,
skere hanne havde været kjøn i hendes onng dage
da håd hun swot Hoer å et Par glaad Ywn, men no
da havde hun swot hår og det par glaad øjne men nu
wa æ Hoer bløwwen gro, å dæ wa kommen såen et
var en hår blevet gro og der var kommen sådan det
tong Skjaer i æ Ywn, de wa lissom di so indad. Ä
tong skjaer i en øjne de var ligesom de so indad en
så wa et jo så gal mæ den Jegt i æ Læend.
så var det jo så gal mig den gigt i en læend
»Katøfle håe vi da«, såå Hanne, men de æ så
katøfle håe vi da sagde hanne men de en så
knap mæ de Temad. Vi håe snåe hverken Flæsk
knapt mig de temad vi håe snart hverken flæsk
helde Foorkjød. A tændt, æ Feskekuen skuld ha
eller foorkjød jeg tændt en feskekuen skulle have
kommen herom ad, te en kund ha fåt et Par Plææ-
kommen herom ad til en kunne have fåt det par plææ
der, men hun komme snåe ålde mie«.
der men hun komme snart aldrig mie
»Kom kons mæ, hwa do håe«, såå Niels Peder.
kom kun mig hvad du håe sagde niels peder
De æ så møj godt åldsammel. Vi må vær glad, så
de en så møj godt åldsammel vi skal være glad så
lænng vi endda håe nued a nowwe Slaww«.
længe vi endda håe nued jeg nogle slaww
» No er a lisså godt tepas som demm, dæ hå fåt
nu er jeg lisså godt tilpas som demm der har fåt
94
de møjj«, såå Niels Peder, da han håd åspist.
de møjj sagde niels peder da han havde åspist
»Men a ka da ett veed, om vi ett snåe skuld fo et
men jeg kan da ikke veed om vi ikke snart skulle få det
Swar fræ æ Sowwnråd. De wa råe nok veed, om
swar fra en sowwnråd de var råe nok veed om
di vil uund wos let, helder om di vil sæj Nej lis-
de vil uund os let helder om de vil sæj nej lis
som sist«,
som sist
»De Svar ka vi ves fo tiele nok«, mindt Hanne.
de svar kan vi ves få tiele nok mindt hanne
»De ska do ett sæjj«, swåår Niels Peder. »Den
de skal du ikke sæjj swåår niels peder den
siist Gong, vi søgt, wa Propritær Lund Sowwn-
siist gang vi søgt var propritær lund sowwn
rådsformand, å han æ Højremand. Den ny For-
rådsformand og han en højremand den ny for
mand æ jo en stue Demokrat å Frihjedsmand, atte
mand en jo en store demokrat og frihjedsmand om
hwa han sjel sæje. Han må dawel ha let teøwes få
hvad han selv sæje han skal dawel have let teøwes får
Småfolk«.
småfolk
»Dæ goe jen o æ Stjennbrow«, såå Hanne.
der goe en på en stjennbrow sagde hanne
»Hvem mon de ka væær?«
hvem mon de kan være
I de saam kam dæ jen fåbi æ Vinninger, de so
i de saam kom der en forbi en vinninger de so
ud te å vær en fien Mand, å let atte bonket et o
ud til og være en fien mand og let om bonket det på
æ Daer.
en daer
»Væsgue, kom indenfor«, såå Niels Peder. Den
væsgue kom indenfor sagde niels peder den
fremmet wa en pæen, høw Mand, å han bokket sæ
fremmed var en pæn høw mand og han bokket sig
let, ide han kam ind ad æ Daer. Så so han et Y ww-
let ide han kom ind ad en daer så so han det y ww
blek o de hie tow gammel Folk, å de wa lissom, dæ
blek på de her tog gamle folk og de var ligesom der
gik en Skyyg øve hans Ansegt.
gik en skyyg øve hans ansigt
»Undskyld, jeg gør Dem Ulejlighed«, såå han,
undskyld jeg gør dem ulejlighed sagde han
jeg er Distriktslæge Petersen. Er De Niels Peder
jeg er distriktslæge petersen er de niels peder
Knudsen?«
knudsen
»Ja, de æ mi Nawn«, såå Niels Peder.
ja de en mit, min nawn sagde niels peder
»Hvor gammel er De, om jeg tør spørge?«
hvor gamle er de om jeg tør spørge
»A fyldt ottåtres i April«.
jeg fyldt ottåtres i april
»Og Deres Kone?«
og deres kone
95
»Hun æ lii fyldt trejåtres«.
hun en lide fyldt trejåtres
»Ja saa, ja saa«, såå æ Dogter, han stod å so o
ja så ja så sagde en dogter han stod og so på
et Bræv, han håd tawwen op å æ Lomm. »Ja, jeg
det bræv han havde tawwen op og en lomme ja jeg
er jo nødt til at sige Dem mit Ærinde, skønt jeg
er jo nødt til at sige dem mit Ærinde skønt jeg
egentlig er ked af det. Sogneraadsformanden har
egentlig er ked af det sogneraadsformanden har
skrevet til mig, at De søger Alderdomsunderstøt-
skrevet til mig at de søger alderdomsunderstøt
telse, og han har bedt mig undersøge, om De ikke
telse og han har bedt mig undersøge om de ikke
skulde være raske nok til at arbejde lidt endnu.
skulde være raske nok til at arbejde lidt endnu
Men jeg kan nok se paa Dem, at De har slidt i De-
men jeg kan nok se paa dem at de har slidt i de
res Tid, og at De kan taale at være fri«.
res tid og at de kan taale at være fri
»Ska vi ondersøøges?« såå Niels Peder. Han
skal vi ondersøøges sagde niels peder han
håd rejst sæ op å stod foran æ Dogter, å hans Ywn
havde rejst sig op og stod foran en dogter og hans øjne
bløw så hwas, de plejet di hæjsen ett å væær.
blev så hwas de plejet de hæjsen ikke og være
»Nej, det behøves ikke«, såå æ Dogter. »Jeg be-
nej det behøves ikke sagde en dogter jeg be
der Dem undskylde Ulejligheden, Farvel !«
der dem undskylde ulejligheden farvel
Niels Peder fulde ham ud å lott æ Daer atte
niels peder fulde ham ud og lott en daer om
ham. Så gik han ind te Hanne, hun sad å røst, å
ham så gik han ind til hanne hun sad og røst og
en Knyw, hun håd sat mej i æ Håend, wa fålden
en knyw hun havde sat med i en håend var fålden
o æ Gwol.
på en gwol
»Do blywwe da ett sykk?« såå Niels Peder å
du blywwe da ikke sykk sagde niels peder og
tow ve hind Håend. »Ska a ett gi dæ let Hofmans-
tog ved hendes håend skal jeg ikke giver der let hofmans
droove?«
droove
»Äå nej«, såå Hanne, »hååd vi endda læt væær
Äå nej sagde hanne havde vi endda læt være
mej å søøg æ Sowwnråd, så håd vi ett gawwen den
med og søøg en sowwnråd så havde vi ikke gået den
Skam øwe. A såå et nok. Vil do no ett loww mæ,
skam øwe jeg sagde det nok vil du nu ikke loww mig
te vi ett ska søøg tie, a vil helde spies taer Brø end
til vi ikke skal søøg tie jeg vil eller spies taer brø end
ta imued nued a æ Sowwnråd, nær di behandler
ta imued nued jeg en sowwnråd nær de behandler
wos saen«.
os saen
»De vil a godt loww dæ«, såå Niels Peder,
de vil jeg godt loww der sagde niels peder
96
»men så blywwe vi nøj te å sææl æ Stæj. A æ få
men så blywwe vi nøj til og sælge en stæj jeg en får
gammel te å go ud å arrbed få ander, å vi ka ett
gamle til og go ud og arbejde får andre og vi kan ikke
fo æ Føø o di fie Tønder Land, vi håe, nær vi ska
få en føde på de fire tønder land vi håe nær vi skal
ha fremmet te å dryww et. Kund vi ha fåt en hal
have fremmed til og dryww det kunne vi have fåt en halv
Snes Kroner i æ Monet te Hjælp, så kund et wal
snes kroner i en monet til hjælp så kunne det vel
ha slævt ad nowwe Oer ino. — Men no ska do ett
have slævt ad nogle år endnu men nu skal du ikke
vær want øve de, lille Hanne, vi foe nok de, vi
være want øve de lille hanne vi foe nok de vi
ska ha. Vi håe jo da fåt æ Føø te de hie. A go lii
skal have vi håe jo da fåt en føde til de her jeg go lide
hen å fløtter æ Kuw«.
hen og fløtter en ko
— De wa knap nok ve æ Ti, te æ Kuw skuld fløt-
de var knapt nok ved en ti til en ko skulle flyttede
tes, men Niels Peder wa bløwwen skidt tepas ve
tes men niels peder var blevet skidt tilpas ved
de hie Besøg, å han trænd te å vær jenn en lille
de her besøg og han trænd til og være alene en lille
Smuul for å sammel hans Tanker. De wa lissom
smuul for og sammen hans tanker de var ligesom
hans Fædder wa bløwwen så tonng, ve han gik
hans fædder var blevet så tonng ved han gik
opad æ Agger.
opad en agger
Äå ja, de håer en fåde en åldtie hå gor Relehjed
Äå ja de har en fåde en åldtie har gor relehjed
å swåer enhver sett, tændt Niels Peder ve sæ sjel.
og swåer enhver sett tændt niels peder ved sig selv
Håd vi løvet øve Æwwn å læjjen øø, hwa vi hååd,
havde vi løvet øve Æwwn og læjjen øø hvad vi havde
så kund en jo wal ha fåt Hjælp. Si te Mas Kristi-
så kunne en jo vel have fåt hjælp sin til mas kristi
ans, di sad ve en gue lille Goer, men di oed å drak
ans de sad ved en god lille gård men de oed og drak
de hiele op, å di kund fo Onderstøttels, lisså snåe
de hiele op og de kunne få onderstøttels lisså snart
han wa fyldt di tres. Men ham vild en no liigodt
han var fyldt de tres men ham vil en nu lige godt
nøøde bytt mej, de må vær strenng, næer Folk,
nøøde bytt med de skal være strenng nær folk
dæ hå håd nok, ska te å ha et knap o dje gammel
der har havde nok skal til og have det knapt på deres gamle
Daww. Vi ander hå jo ålde kjæend andt. Men de
dage vi andre har jo aldrig kendt andt men de
æ så strenng, te en ska fræ si Hjemmen å hen å sed
en så strenng til en skal fra sin hjemmen og hen og sed
i en Lejjstoww.
i en lejjstoww
Han væænd sæ om å stod å so let o æ Huws.
han væænd sig om og stod og so let på en hus
De wa et sempel Husmandshjem lissom så manne
de var det simpel husmandshjem ligesom så mange
97
ander, men i de Hjem håd han å Hanne diel Sorre
andre men i de hjem havde han og hanne diel sorg
å Glee mæ hwerander i øve førretyww Oer, hie
og glæde mig hwerander i øve førretyww år her
wa dje Bøen bløwwen føj, å ålld di bææst Minder,
var deres børn blevet føj og alle de bææst minder
han hååd fræ si LYW, di håd nued mæ de hie Huys
han havde fra sin lyw de havde nued mig de her huys
å gjøør. Han håd sjel læt et byyg, da han kam
og gøre han havde selv læt det byyg da han kom
hjem fræ Krigen, han hååd eet møj å byyg for, å
hjem fra krigen han havde ikke møj og byyg for og
æ Temmer wa ett andt end Fyrtræ, men han håd
en tømmer var ikke andt end fyrtræ men han havde
holdt et godt ve Liig, å de kund gjaan sto en Djel
holdt det godt ved liig og de kunne gerne står en djel
Oer ino. Han kund ino howws, hwo glad di wa, den
år endnu han kunne endnu huske hvor glad de var den
Gong han å Hanne wa bløwwen gywt å fløt ind i
gang han og hanne var blevet gift og flyttede ind i
dje Hjem, å hwodan di håd spøgt mæ hwerander
deres hjem og hwodan de havde spøgt mig hwerander
den føøst Sommer, di gik ud å høøst o djer ejen
den føøst sommer de gik ud og høøst på djer ejen
Mark å kjor æ Kwoen hjem o æ Hywwlbåår. Men
mark og kjor en kwoen hjem på en hywwlbåår men
de wåår ett lænng, inden dæ begøndt å kom Smo,
de wåår ikke længe inden der begøndt og kom små
den jenn atte den anden, å dæ skuld nued te te Føø
den alene om den anden og der skulle nued til til føde
å Klee te dem ålldsammel. Så måt han ud å arrbed
og klæder til dem ålldsammel så måtte han ud og arbejde
få Fremmet, de ga en Mark o æ Daw å så æ Kost, å
får fremmed de gav en mark på en dag og så en kost og
om Awtenen måt han ud å heng i o hans ejen Mark
om aftenen måtte han ud og heng i på hans ejen mark
helder i æ Låå et Par Stoon, de wa strenng nok å
helder i en låå det par stoon de var strenng nok og
blyw ve mej, men de kund jo ett væær andeleddes.
blive ved med men de kunne jo ikke være andeleddes
Ä så kund et endda ålde ha gawwen få ham
en så kunne det endda aldrig have gået får ham
hwes han ett håd håed såen en døgti Kuen. Hanne
hwes han ikke havde håed sådan en døgti kone hanne
passet æ Huws å æ Bøen, hun fueret å målket æ
passet en hus og en børn hun fueret og målket en
Kre, å hun hjalp ve æ Markarrbed bådde i Høst å
kre og hun hjalp ved en markarrbed både i høst og
Slætt. De avlet sjel Hør, å de skuld brøødes, ska-
slætt de avlet selv hør og de skulle brøødes skal
ges, hægles å spindes, å de wa Hanne, dæ goor de
ges hægles og spindes og de var hanne der goor de
mjest å et. Ä nær æ Lat kam fræ æ Væwwer, war
mjest og det en nær en lat kom fra en væwwer var
et hinnd, dæ syj Skjoter å et te ham å æ Knæjt, å
det hende der syj skjoter og det til ham og en knæjt og
di wa så stærk, te di wa snåe ett te å sliid op.
de var så stærk til de var snart ikke til og sliid op
98
Nææj, Hanne håd ett læjjen nued øø. Di vild beg-
nej hanne havde ikke læjjen nued øø de vil beg
ge tov gjaan løøs, å i hans Ongkåelsti holdt han et
ge tov gerne læse og i hans ongkåelsti holdt han det
Blad, dæ hjed Almuevennen. No bløw der ett møj
blad der hjed almuevennen nu blev der ikke møj
Ti te æ Løøsen, å di hååd ett andt å løøs i end æ
ti til en løøsen og de havde ikke andt og læse i end en
Avis å så æ Almanak, de wa den jennest Bog, di
avis og så en almanak de var den jennest bog de
kund æwwn å kjøøv. Di plejjet å fo en Almanak
kunne æwwn og kjøøv de plejjet og få en almanak
te 20 Skjælling mæ Belleder å Historrier i, å den
til skjælling mig billeder og historrier i og den
håd di Fånøwels å æ hiel Oer. Men så kam dæ
havde de fånøwels og en hiel år men så kom der
nowwe strenng Oer mæ Syggen å Muedgong, å så
nogle strenng år mig syggen og muedgong og så
måt di nøwwes mæ en Almanak udden Historrie,
måtte de nøwwes mig en almanak uden historrie
den koost kons 8 Skjælling, di wa nøj te å ræjjn et
den koost kun skjælling de var nøj til og regne det
nøww ud. De kund vær trøkkwon nok sommtie,
nøww ud de kunne være trøkkwon nok sommtie
men de håd kons let å betyyj mæ ålld di smo
men de havde kun let og betyde mig alle de små
Sawn, næer en tændt o, hwo godt di håd håed et
sawn nær en tændt på hvor godt de havde håed det
mæ hwerander.
mig hwerander
Den støøst Sårre, di håd håed, wa den Gong dje
den støøst sårre de havde håed var den gang deres
lille Piig døø. De wa i 1864 i den Ti, æ Tyskere
lille pige døde de var i i den ti en tyskere
wa her. Dæ kam jen Daw en Flok a dem ind i æ
var her der kom en dag en flok jeg dem ind i en
Stoww te Hanne å brugt en groww Mond, men ve
stoww til hanne og brugte en groww mond men ved
di so, te hun sad ve æ Vuug mæ et dødssykk Båen,
de so til hun sad ved en vuug mig det dødssykk barn
bløw di hiel stell. »Das Kind ist todkrank« wa
blev de hiel stell das kind ist todkrank var
dæ jen a dem, dæ såå. Ja, di Tyskere, de wa no
der en jeg dem der sagde ja de tyskere de var nu
swåe Kåål, dæ wa jen Daw jen, dæ truet mej å
swåe karle der var en dag en der truet med og
skyyd Niels Peder, hwes han ett vild sæjj dem,
skyde niels peder hwes han ikke vil sæjj dem
hvor æ Danskere wa. Æ Østrigere wa knap så
hvor en danskere var en Østrigere var knapt så
slemm, men en skuld gjemm, hwa en hååd å Føø-
slemm men en skulle gjemm hvad en havde og føde
wåår, hæjsen ræænd di mæ et. Niels Peder håd
wåår hæjsen ræænd de mig det niels peder havde
gjemt en Sii Flæsk bagve en Stavvel Træ, den
gjemt en sii flæsk bagve en stavvel træ den
fand di liigodt ett.
fand de lige godt ikke
99
— Ä så håd di håed nowwe gue Nååboe, de wa
en så havde de håed nogle god nååboe de var
osse en stue Ting. Te dawwle håd enhver nok å
også en store ting til dawwle havde enhver nok og
gjøør mej å pas sett, men wa dæ nued ve et anden
gøre med og passe sett men var der nued ved det anden
mæ Syggen helde Dødsfald, så wa di hjælpsom å
mig syggen eller dødsfald så var de hjælpsom og
tjenstville ålldsammel. Han kam lii te å tænk o
tjenstville ålldsammel han kom lide til og tænke på
Motens Basselgilld; di håd fåt en lille, å æ Nååboe
motens basselgilld de havde fåt en lille og en nååboe
kam jo mæ Sæend, som di plejjet ve såen en Lej-
kom jo mig sendt som de plejjet ved sådan en lej
lighjed. De skuld jo ha wan brugt te æ Gilld, men
lighjed de skulle jo have været brugte til en gilde men
Moten bar bådde Smør å Ægg op te æ Høker å
morten bar både smør og Ægg op til en høker og
fæk et gor i Pææng. No ja, han kund gjaan træng
fik det gor i penge nu ja han kunne gerne træng
te et, sælle Mand, han wa så rinng gywt.
til det sælle mand han var så ringe gift
Niels Peder wa kommen op te æ owwer Æænd
niels peder var kommen op til en owwer ende
å æ Mark, diefræ kund di si øve te Fyn, næe de wa
og en mark diefræ kunne de sin øve til fyn næe de var
klåer Væje. I Daw ka en ett si ret londt, tændt
klåer væje i dag kan en ikke sin ret londt tændt
Niels Peder ve sæ sjel, å en ka helder ett si ret
niels peder ved sig selv og en kan helder ikke sin ret
londt ind i Frammtiden, men de æ wal godt, te de
londt ind i frammtiden men de en vel godt til de
æ såen indrettet. Vi ka wal fo et Tuwsend Kroner
en sådan indrettet vi kan vel få det tusind kroner
fræ, nær vi for æ Stæj soeld å æ Gjæld blywwe be-
fra nær vi for en stæj soeld og en gjæld blywwe be
tald. Så må vi si å fo demm te å slo te, så lænng di
tald så skal vi sin og få demm til og slo til så længe de
ka. De ka væær, Woherre ka løs op få wos, såen
kan de kan være woherre kan læse op får os sådan
te vi ett komme te å trænng te mie.
til vi ikke komme til og trænng til mie
Ve Niels Peder kam hjem te Hanne, sad hun ino
ved niels peder kom hjem til hanne sad hun endnu
o de sååm Stæj, å dæ wa såen et sæær fremmet Ud-
på de sååm stæj og der var sådan det sæær fremmed ud
trøk i hind Ansegt.
trøk i hendes ansigt
»Ja, så ska vi wal ha æ Stæj sat i æ Avis?« såå
ja så skal vi vel have en stæj sat i en avis sagde
Niels Peder.
niels peder
»Ja, i Guds Nawn, hwes do tøkkes et«, såå
ja i guds nawn hwes du tøkkes det sagde
Hanne.
hanne
100
Copyright ISCA Software 2023-