Så æ der ett mie å fåtææl om den Daw, men
så en der ikke mie og fåtææl om den dag men
no ska vi høør hwa dæ gik få sæ o æ Daw atte.
nu skal vi høre hvad der gik får sig på en dag om
Æ Hywwler stod å arrbedet i hans Værkstæj,
en hywwler stod og arrbedet i hans værkstæj
22
men han tow så sæer hårdt ve æ Værktøw, å han
men han tog så sæer hårdt ved en værktøw og han
hååd tow røø Plætter i æ Pannd. Han wa hæjsen
havde tog røø plætter i en pannd han var hæjsen
så gue som æ Daw wa long, men de kunnd skie
så god som en dag var lang men de kunde skie
te han bløw gal i- æ Howed, så fæk han di hie
til han blev gal i en hoved så fik han de her
røø Plætter, å så wa han ett å spøøg mej. Han
røø plætter og så var han ikke og spøøg med han
håd læjjen å tændt o Hans Jakobs Gywtermoel æ
havde læjjen og tændt på hans jakobs gywtermoel en
hjeel Nat; han vest nok let om te Kræsten å Ka-
hele nat han vest nok let om til kræsten og kan
ren wa gue Venner, å han kund nok ræjjn ud, te
ren var god venner og han kunne nok regne ud til
de vild blyw en Strææg i dje Ræjjning, dæsom
de vil blive en strææg i deres ræjjning dæsom
de bløw te nued mæ Hans Jakob å Line. Han vest
de blev til nued mig hans jakob og line han vest
osse te Line wa en skidt Kwind, de wa da så møj
også til line var en skidt kwind de var da så møj
lumpen, te såen en skekkele Mand som Hans Jakob
lumpen til sådan en skekkele mand som hans jakob
wa kommen i mæ hinnd.
var kommen i mig hende
Let hen o æ Formedde fæk ham Besøg a Tysk-
let hen på en formedde fik ham besøg jeg tysk
Johan, de wa en gammel Bås dæ plejjet å komm
johan de var en gamle bås der plejjet og komme
hwæ Sommer. Han fåtoold di sååm Historrier hwæ
hver sommer han fortalte de sååm historrier hver
Gong, å di bløw ett mie sannd få de. A så hååd
gang og de blev ikke mie sannd får de jeg så havde
han et såen te han snakket dansk, næer han wa
han det sådan til han snakket dansk nær han var
ædru, å tysk, næer han wa fuld, men han wa få
ædru og tysk nær han var fuld men han var får
de mjest let tysk i et. De wa ett te å blyw klog
de mjest let tysk i det de var ikke til og blive klog
o hwa Kulør hans Skekk hååd, de so så fåblæjst
på hvad kulør hans skæg havde de so så fåblæjst
ud, men den Kulør æ Næjjs hååd tow en ett fejl
ud men den kulør en næse havde tog en ikke fejl
å. Han wa sempel i æ Klæje, de jenn Ærrm i
og han var simpel i en klæje de alene Ærrm i
hans Frak wa næsten røwwen å.
hans frak var næsten røwwen og
»Mester har vel ikke en lille Skilling til en fattig
mester har vel ikke en lille skilling til en fattig
Rejsende?«
rejsende
»A vil snåe helde sjel gi æ Krowemand en«,
jeg vil snart eller selv giver en krowemand en
såå æ Hywwler, »han foer en jo ilywl. De er en
sagde en hywwler han får en jo alligevel de er en
skidt Profession å såen rend å bejjs o æ Lannd-
skidt profession og sådan rend og bejjs på en lannd
23
vej, do skuld helder gi dæ te å arrbed. Men do
vej du skulle helder giver der til og arbejde men du
ka wol ett!«
kan vel ikke
»Tror Mester ikke jaj kan arbejt? Jaj har arbej-
tror mester ikke jaj kan arbejt jaj har arbej
tet po de største Platser i Europa, und jaj har
tet po de største platser i europa und jaj har
været mit til at arbejte po en kongelig V agen i
været mit til at arbejte po en kongelig v agen i
Berlin! Mester har vel ikke en gammel Frakke til
berlin mester har vel ikke en gamle frakke til
en fattig og unglücklig Kollega?«
en fattig og unglücklig kollega
»Do kund gjaan træng te en« , svåår æ Hywwler,
du kunne gerne træng til en svåår en hywwler
»di Ærrmer æ nok bløwwen uree lissom Lund-
de Ærrmer en nok blevet uree ligesom lund
Hanses Plejl. Men a håer ett flie Frakker end a
hanses plejl men jeg har ikke flie frakker end jeg
sjel brugge«,
selv brugge
»Der bor ja en Pastor her i Byen, kan jaj ikke
der bor ja en pastor her i byen kan jaj ikke
hos ham faa en Frakke, er han ikke en guter Mann B«
hos ham får en frakke er han ikke en guter mann b
»Jo, han æ såmend gue nok, de ka godt væær
jo han en såmend god nok de kan godt være
han ka hjelp dæy men sa må do ett fåtææl ham
han kan hjelp dæy men sa skal du ikke fåtææl ham
åldtfå manne Løwwnhistorier. Han håe den Sæær-
åldtfå mange løwwnhistorier han håe den sæær
hjed, te han ka ett lii næer Folk vil lyww. De æ
hjed til han kan ikke lide nær folk vil lyww de en
da få Resten ham dæ goe die uud o æ Gååd, do
da får resten ham der goe die uud på en gååd du
ka jo prøww å go hen å snak te ham«,
kan jo prøww og go hen og snak til ham
»Kan det gaa an at tale til ham so midt po Ga-
kan det gå an at tale til ham so midt po gav
den? Han skal maaske hen og tale mit en Døendel«
den han skal maaske hen og tale mit en døendel
»Han ska hen å gywt en gammel Mand, der æ
han skal hen og gift en gamle mand der en
halldø, mæ en Kjælling, der æ halltåvvele, de gjør
halldø mig en kjælling der en halltåvvele de gjør
ett så møj om do skuld tøø ham let. Å ka do fo
ikke så møj om du skulle tøø ham let og kan du få
ham te å læ et hiel væær, så ska do fo jen a di
ham til og læ det hiel være så skal du få en jeg de
bææst Frakker a håe. Men pas no o hwa do sæjje
bææst frakker jeg håe men passe nu på hvad du siger
te ham, å IYW ett åldtfå groww«.
til ham og iyw ikke åldtfå groww
Johan røst o æ Howed, han wa ett dreste ve et,
johan røst på en hoved han var ikke dreste ved det
men han sat liigodt atter æ Præsty å han nådd
men han sat lige godt atter en præsty og han nådd
24
ham lii udden æ By. Han hååd en Flask i æ In-
ham lide uden en by han havde en flask i en in
derlomm, den tow han en gue Toer å føst.
derlomm den tog han en god toer og først
»Guten Tag, Hr. Pastor«, såå han å bukket så
guten tag hr pastor sagde han og bukket så
dyvt han kunnd. »Maa jaj tale et Ord mit Dem,
dyvt han kunde skal jaj tale det ord mit dem
Hr. Pastor, jaj er en fattig og unglücklig Mann l«
hr pastor jaj er en fattig og unglücklig mann l
»Hvem er De?« spuur æ Præst.
hvem er de spuur en præst
»Jaj er en stakkels fattig Rejsende — Hr. Pastor
jaj er en stakkels fattig rejsende hr pastor
maa ikke tage mig ilde op, at min Anzug er saa
skal ikke tage mig ilde op at min anzug er så
miserabel, men jaj har ingen Penger, og jaj har
miserabel men jaj har ingen penger og jaj har
ingen Kone, der kan sætte en Lap paa i saa Hen-
ingen kone der kan sætte en lap paa i så hen
seende«.
seende
»Naa De er ikke gift?«
naa de er ikke gift
»Jo, Hr. Pastory jaj er gift, men min Kone og
jo hr pastory jaj er gift men min kone og
jaj, vi lever ikke mere zusammen. 1-11% Pastor skal
jaj vi lever ikke mere zusammen pastor skal
hen og gifte en gammel Mandj det er en meget
hen og gifte en gamle mandj det er en meget
alforlig Sag, jaj kan tale mit derom, jaj e-r en er-
alforlig sag jaj kan tale mit derom jaj e r en er
faren Mann i saa Henseende«.
faren mann i så henseende
»Var Deres Kone ikke god ved Dem?«
var deres kone ikke god ved dem
»Hun var en Engel før vi blef giftet, hun blef
hun var en engel før vi blef giftet hun blef
aber en Teufel. Jaj en Aften kom hjem mit et Par
aber en teufel jaj en aften kom hjem mit det par
Venner og var lidt lustig, und so hun mig utskældte
venner og var lidt lustig und so hun mig utskældte
und kaldte mig en Fuldsnude. En arrmer Mann
und kaldte mig en fuldsnude en arrmer mann
har ogsaa Ehre i Livet, jaj tog hende venlig aber
har ogsaa ehre i livet jaj tog hende venlig aber
fest in Armen und sagde: »Hols Maul!« So hun
fest in armen und sagde hols maul so hun
gik til Politi und verklagte mig, und jaj havde
gik til politi und verklagte mig und jaj havde
-dog ingenting gjort«.
dog ingenting gjort
»Det er nok Brændevinen der har været Deres
det er nok brændevinen der har været deres
Ulykke, De skulde hellere være blevet ved Deres
ulykke de skulde hellere være blevet ved deres
Kone og have sagt Farvel til Flasken«.
kone og have sagt farvel til flasken
25
»Ack, Hr. Pastor, hvad er vi Mennesker! Elen-
ack hr pastor hvad er vi mennesker elen
digt Hø, som Salmisten siger! Men jaj drikker ellers
digt hø som salmisten siger men jaj drikker ellers
ikke Brændevin uden wen jaj spiser Fisk, so jaj
ikke brændevin uden wen jaj spiser fisk so jaj
drikke en lille Snaps til«.
drikke en lille snaps til
»Men De spiser maaske ret ofte Fisk?«
men de spiser maaske ret ofte fisk
»O, nej, Hr. Pastor, kun en liden Sild hver Mor-
på nej hr pastor kun en liden sild hver mor
gen. Der var en Pastor ved den Fængsel, han
gen der var en pastor ved den fængsel han
so talte til mig, at jeg kan det aldrig glemme.
so talte til mig at jeg kan det aldrig glemme
»Johan«, sagte han, »De er en anden Slags Men-
johan sagte han de er en anden slags men
neske end de andre, vi har med at gøre, jeg kan
neske end de andre vi har med at gøre jeg kan
godt se, at De hører egentlig ikke til her« Acky
godt se at de hører egentlig ikke til her acky
de svandt, de svandt, de Dage!«
de svandt de svandt de dage
Johan væænd sæ om å so sæ tebååg, så sprang
johan væænd sig om og so sig tilbage så sprang
han øwer æ Vejjgroev å sat om bagve æ Hæjn.
han øwer en vejjgroev og sat om bagve en hæjn
Æ Præst so sæ osse om, dæ kam en Mand bag-
en præst so sig også om der kom en mand bag
atte dem, men han kund ett si hwem de wa.
om dem men han kunne ikke sin hwem de var
»Hvor blev Fyren nu af?« Æ Præst kund ingen-
hvor blev fyren nu af en præst kunne ingen
stæjje si Johans å så spasieret han vie.
steder sin johans og så spasieret han vie
Karen bløw kyw å et ve hun so æ Præst kam
karen blev bedr og det ved hun so en præst kom
r- j— så kam Kræsten jo liigodt fåsilde mæ æ Dogter.
r j så kom kræsten jo lige godt fåsilde mig en dogter
De so ud atte te Line helder ett håd vint ham så
de so ud om til line helder ikke havde vint ham så
tiele, hun fæk travlt mej å pynt sæ. Så satt hun
tiele hun fik travlt med og pynt sig så satt hun
sæ o en Stuel ve den syyg å lott hind Hender
sig på en stuel ved den syyg og lott hendes hender
sammel å såå: »Ja, så i Wohærres Nawn!«
sammen og sagde ja så i vorherres nawn
»Maa jeg tale med Dem alene et Øjeblik?« såå
skal jeg tale med dem alene det Øjeblik sagde
æ Præst, han wa ett fri få å si let bøes ud. Ka-
en præst han var ikke fri får og sin let bøes ud kan
ren gik ud i æ Kjøkken, å Line gik hen te æ
ren gik ud i en kjøkken og line gik hen til en
Præst. Han tow et Papier op å æ Lomm å så nued
præst han tog det papier op og en lomme og så nued
te hind, å så ga hun såen et Hwien a sæ, te Ka-
til hendes og så gav hun sådan det hwien jeg sig til kan
26
ren kam fåårend ind for å si hwa dæ wa ve et.
ren kom fåårend ind for og sin hvad der var ved det
Æ Præst vild snak hind terætt, men så smed Line
en præst vil snak hendes terætt men så smed line
sæ henad æ Gwol, hun sparket mæ æ Bjeen å
sig henad en gwol hun sparket mig en bjeen og
slow tesii mæ æ Arrm', de so ud lissom te hun
slog tesii mig en arrm de so ud ligesom til hun
håd fåt Kramp, å så hwææst hun å tow o lissom
havde fåt kramp og så hwææst hun og tog på ligesom
en gal Kat. Æ Præst bløw hiel rø i æ Howed a
en gal kat en præst blev hiel rø i en hoved jeg
Fåskrækkels, han rederieret øwe te den anden Sii
fåskrækkels han rederieret øwe til den anden sii
å æ Stoww, å Hans Jakob rejjst sæ øwwer Æænd
og en stoww og hans jakob rejjst sig øwwer ende
i æ Seng å såå: »Hwa æ dæ ve et? Hwa æ dæ
i en seng og sagde hvad en der ved det hvad en der
ve et?«
ved det
»Kvindemennesket er jo komplet hysterisk« , såå
kvindemennesket er jo komplet hysterisk sagde
æ Præst.
en præst
Så gik æ Daer op lii i de sååm, å dæ kam en
så gik en daer op lide i de sååm og der kom en
høw Mand ind mæ en Polletikasket o æ Howed.
høw mand ind mig en polletikasket på en hoved
Han so de hie gall Kwinndfolk å skuld lii te å
han so de her gall kwinndfolk og skulle lide til og
spøør om hwa de wa, hie gik få sæ, men de føøst
spørge om hvad de var her gik får sig men de føøst
Line so æ Polleti, sprang hun op å fåår ud å æ
line so en polleti sprang hun op og fåår ud og en
Daer o hind Huesfædde.
daer på hendes huesfædde
»Hvad gik der af Konen?« spuur æ Polleti.
hvad gik der af konen spuur en polleti
*Hun har vist en daarlig Samvittighed« , såå æ
hun har vist en daarlig samvittighed sagde en
Præst. »Hun har leveret mig en falsk Attest, og
præst hun har leveret mig en falsk attest og
jeg kom for at sige hende, at jeg ikke kunde fuld-
jeg kom for at sige hende at jeg ikke kunde fuld
byrde den bestilte Vielse, men saa skabte hun sig
byrde den bestilte vielse men så skabte hun sig
helt tosset«.
helt tosset
»De har vel ikke set en rejsende Haandværks-
de har vel ikke set en rejsende haandværks
svend?« spuur æ Polleti.
svend spuur en polleti
»Jo, det har jeg netop, jeg fulgtes med ham et
jo det har jeg netop jeg fulgtes med ham det
Stykke Vej, men saa forsvandt han pludselig. Har
stykke vej men så forsvandt han pludselig har
han gjort noget?«
han gjort noget
27
»Ikke andet end at han har betlet lidt, men vi
ikke andet end at han har betlet lidt men vi
vilde nok snakke med ham. Han kan muligvis give
vilde nok snakke med ham han kan muligvis give
os nogle Oplysninger om en Kollega, som vi har
os nogle oplysninger om en kollega som vi har
et Mellemværende mede.
det mellemværende mede
No holdt der en V uen uddenfå, de wa Kræsten
nu holdt der en v uen uddenfå de var kræsten
dæ kam mæ æ Dogter. Di kam ind, å så bløw
der kom mig en dogter de kom ind og så blev
Hans Jakob undersøgte Æ Dogter spur Karen ud
hans jakob undersøgte en dogter spur karen ud
om, hwa di håd gor ve hind Morbrors å han vild
om hvad de havde gor ved hendes morbrors og han vil
gjaan ha sjet di hie røø Drammy men Karen vest
gerne have sjet de her røø drammy men karen vest
ett hwor æ Flask wa gjemt. Så fæk di Beskejn o
ikke hvor en flask var gjemt så fik de beskejn på
hwa dæ skuld gjøres, å æ Dogter mindt nok han
hvad der skulle gjøres og en dogter mindt nok han
kund kjee sæ. Så drow æ Dogter å igjen, å æ
kunne kjee sig så drog en dogter og igen og en
Præst kam op å kjøør mæ ham.
præst kom op og kjøør mig ham
Hen o æ Attemedde kam Kræsten igjen, å
hen på en attemedde kom kræsten igen og
han wa så glad som en nyslawwen Toskjælling.
han var så glad som en nyslawwen toskjælling
Han vild ha Karen mej hjem te hans Mue, å hun
han vil have karen med hjem til hans mor og hun
fæk æ Nååbokuen te å sed ve Hans Jakob så lænng.
fik en nååbokuen til og sed ved hans jakob så længe
Karen wa glad ve te di no wa kommen så vidt,
karen var glad ved til de nu var kommen så vidt
men hun wa ett fri for å røst let, ve di gik ind
men hun var ikke fri for og røst let ved de gik ind
i Maren Pæjes Goer. Maren sad i en Arrmstuel å
i maren pæjes gård maren sad i en arrmstuel og
løøst i en Sallmbog, hun so så bre å så strenng
løøst i en sallmbog hun so så bred og så strenng
ud. Men ve Karen fæk regti sjet o hind, kund hun
ud men ved karen fik rigtig sjet på hendes kunne hun
si te dæ wa nued i hind Ansegt dæ lignet Kræ-
sin til der var nued i hendes ansigt der lignet kræ
sten, å så fæk hun såen et Mued, te hun tow Ma-
sten og så fik hun sådan det mued til hun tog ma
ren om æ Hals å køsset hind. »No, no Båen, læ
ren om en hals og køsset hendes nu nu barn læ
no de vær godt!« såå Maren å skobbet hind fræ
nu de være godt sagde maren og skobbet hendes fra
sæ, men hind Ywn bløw doogety å Karen kund
sig men hendes øjne blev doogety og karen kunne
godt si, te de wa ett de gallest hun kund ha
godt sin til de var ikke de gallest hun kunne have
goer.
gård
28
»Do må helde fo æ Sager å si« , såå Maren,
du skal eller få en sager og sin sagde maren
»de blywwe wol snåe dæ, dæ ska sto for et«.
de blywwe vel snart der der skal står for det
Så gik di rundt å so æ Gjemmer atte; Karen
så gik de rundt og so en gjemmer om karen
håd ålde faar sjet så møj Linnet å Sølltøw o jet
havde aldrig før sjet så møj linnet og sølltøw på alligevel
Stæj, men _Maren ga ingen Lin, inden de hiele wa
stæj men maren gav ingen lin inden de hiele var
gawwen igjemmel,
gået igjemmel
»Læ mæ no si do æ gue ve Kræsten« , såå hun,
læ mig nu sin du en god ved kræsten sagde hun
»han æ mi jennest Båen«.
han en mit, min jennest barn
Karen keg op te Kræsten, hun kund ett båår sæ
karen kiggede op til kræsten hun kunne ikke båår sig
for å li. Å Kræsten løwt hind op te sæ å køsset
for og li og kræsten løfte hendes op til sig og køsset
hind, ilaw hans Mue so et.
hendes ilaw hans mor so det
I æ Mørkning wa dæ nued dæ puslet ve æ Hyww-
i en mørkning var der nued der puslet ved en hyww
lers Daer. De wa Tysk-Johan dæ kam lestende
lers daer de var tysk johan der kom lestende
»Faar jaj so den Frakke? Der blef ikke nogen
før jaj so den frakke der blef ikke nogen
Brøllup 1 «
bryllup
»Næj, hold no let«, såå æ Hywwlery »de er ett
næj holde nu let sagde en hywwlery de er ikke
atter æ Akkort. De wa ves ett di Skyld, te æ Brøl-
atter en akkort de var ves ikke de skyld til en brøl
lup ett bløw te nued«
lup ikke blev til nued
»Jo doch! Den Politi blef utsendt for at fange
jo doch den politi blef utsendt for at fange
mig, und wenn den Kjælling saa Politi, hun blef
mig und wenn den kjælling så politi hun blef
bange og løb væk. Det var doch min Skyld, at
bange og løb væk det var doch min skyld at
der ikke blef nogen Bryllup i saa Henseende«.
der ikke blef nogen bryllup i så henseende
»Den Historri æ ves lisså sannd som demm, do
den historri en ves lisså sannd som demm du
plejjer å fåtææl«, mindt æ Hywwler, »men de æ
plejjer og fåtææl mindt en hywwler men de en
de sååm, no ska a si å finnd jen te dæ«.
de sååm nu skal jeg sin og finnd en til der
' De håd osse wan en strenng Daw få Kårre-
de havde også været en strenng dag får kårre
Stine, hun håd wan vidt omkring, å hun skuld ålld-
stine hun havde været vidt omkring og hun skulle alle
vejjn 'gjø Relehjed få hwa de wa, dæ gik få sæ
vejjn gjø relehjed får hvad de var der gik får sig
29
nie ve Hans Jakobs. Om Awtenen kam hun ind
nie ved hans jakobs om aftenen kom hun ind
te Jens Tækkimands, å die bløw de hiele gawwen
til jens tækkimands og die blev de hiele gået
igjemmel ve en Kop Kaffe.
igjemmel ved en kop kaffe
»Ja, sikken Anstalt dæ wa«, såå Stine. »Dæ wa
ja sikken anstalt der var sagde stine der var
bådde Præst å Dogter å Polleti, å Line skavt sæ
både præst og dogter og polleti og line skavt sig
såen te di såå, hun wa hiel assyrisk. Dæ wa groww
sådan til de sagde hun var hiel assyrisk der var groww
useniert for æ Præst a SI o, hwodan hun gor sæ
useniert for en præst jeg sin på hwodan hun gor sig
te. Men de kam godt nok te å sæædj hwa do såå
til men de kom godt nok til og sæædj hvad du sagde
igue, Jens, te de Gywtermoel bløw der ingen Wal-
igue jens til de gywtermoel blev der ingen vel
segnels ve«.
segnels ved
»Di såå te hun skuld ha en lille«, såå Lisbet,
de sagde til hun skulle have en lille sagde lisbet
»de passe dawel ett?«
de passe dawel ikke
»Løwn å Skidt!« swåår Stine. »Hun håd stap-
løwn og skidt swåår stine hun havde stap
pet hind Skjøwt ud mæ Kluud, få te de skuld si
pet hendes skjøwt ud mig kluud får til de skulle sin
såen ud«.
sådan ud
»De æ strenng å høør om såen en Sællehjed«y
de en strenng og høre om sådan en sællehjed y
såå Lisbet å taaret hind Ywn. »Hwem skuld ha
sagde lisbet og taaret hendes øjne hwem skulle have
tænt te såen nued kund go få sæ hie i wo Sown,
tænt til sådan nued kunne go får sig her i vor sown
En skuld onder o, te en Kwinndfolk ka gjøør såen
en skulle onder på til en kwinndfolk kan gøre sådan
en Bannis«.
en bannis
»De wa hoer hwoe de wa øwe«, såå Jens Tæk-
de var hår hwoe de var øwe sagde jens tæk
kimand, »men de wåar da kons halanden Daw å
kimand men de wåar da kun halanden dag og
en Attemedde!«
en attemedde
30
Copyright ISCA Software 2023-