Adam å Eva

Da Adam gik rundt i Edens Haww,
da adam gik rundt i edens have
da tøtt han te Tie, han wa så jenle,
da syntes han til tie han var så ensom
men så fæk han en Daw en stue Gaww,
men så fik han en dag en store gave
-de wa Ewa, å hun wa så mild å så venle.
de var eva og hun var så mild og så venlig


De Siibjen, hun koost, wa godt giwwen ud,
de siibjen hun koost var godt giwwen ud
mæ hinnd wa no åld hans Sorre fådrøwwen;
mig hende var nu åld hans sorg fådrøwwen
den Daw, te han fæk sæ så yndig en Brud,
den dag til han fik sig så yndig en brud
vild han tænk o mæ Glee, så lænng han wa løwwend.
vil han tænke på mig glæde så længe han var levende


Mon Adam kund nenn å skjæld ud o hans Kuen?
mon adam kunne nænne og skælde ud på hans kone
Nææj, han wa ves ålde så ufåstande.
nej han var ves aldrig så ufåstande
A tænke, han ga hind et Køs hwæ Muen
jeg tænker han gav hendes det køs hver muen
å såå: De wa Sjow, te vi fæk hwerande!
og sagde de var sjovt til vi fik hinanden

Tilbage