Den ny Åltertawwl

Æ Åltertawwl i æ Kjerk bløw kassieret,
en Åltertawwl i en kjerk blev kassieret
de siist dæ wa ProwstsjØen hie i æ By,
de siist der var prowstsjØen her i en by
å no håd en »unævnt Giver« spendieret
og nu havde en unævnt giver spendieret
di Pææng, te de koost å fo måålet en ny.
de penge til de koost og få måålet en ny


Æ Præst stod en Sønnda mæ Kjowl å mæ Kraww
en præst stod en sønnda mig kjole og mig kraww
i æ Kjerk å såå, ve æ Preken wa æend,
i en kjerk og sagde ved en preken var endt
te han gjaan vild takk få den stue Gaww,
til han gerne vil takk får den store gave
han tøtt jo, æ Åltertawwl wa så pæen.
han syntes jo en Åltertawwl var så pæn


De wa råe, te en Mandi æ Sown kund æwwn et,
de var råe til en mandi en sown kunne æwwn det
å så wa æ Mand jo så ydmyg å from,
og så var en mand jo så ydmyg og from
han vild slæt ett hay te hans Nawn måt blyw næwwnet,
han vil slæt ikke hay til hans nawn måtte blive næwwnet
de wa lii såen et Sind, te Wohærre tøt om.
de var lide sådan det sind til vor herre tøt om


No lættet Pe Hansen sæ let fræ si Sææd,
nu lættet pe hansen sig let fra sin sææd
en kund si, han a Glee wa lii ve å grææd,
en kunne sin han jeg glæde var lide ved og grææd
å han såå — hallhøwt mæ et Nek te æ Præst:
og han sagde hallhøwt mig det nek til en præst
»Ja, mæ å Ann tøtt jo, te såen wa et bæst! «
ja mig og ann syntes jo til sådan var det bæst

Tilbage