Simon lo sykk å wa groww fåpint,
simon lå sykk og var groww fåpint
de håd sat sæ så håt få hans Brøsts
de havde sat sig så håt får hans brøsts
- så fæk di en Daw Dogter Madsen hint,
så fik de en dag dogter madsen hint
men ve ham fæk di ingen Trøst.
men ved ham fik de ingen trøst
Æ Dogter mindt ett, te æ Mand kund løww,
en dogter mindt ikke til en mand kunne løww
hans Daww vild snåe vær fåbi;
hans dage vil snart være forbi
han skrøw nowwe Droover op, di skuld prøww,
han skrøw nogle droover op de skulle prøww
de kund linn den syyg for en Ti.
de kunne linn den syyg for en ti
No taaret æ Kuen si Ywn mæ et Klee,
nu taaret en kone sin øjne mig det klæder
de lat te, hun wa kyw å fåknøt,
de lat til hun var bedr og fåknøt
men dæsom hun græed, wa et ves a Glee,
men dæsom hun græed var det ves jeg glæde
si Gywtermoel håd hun fåtrøt.
sin gywtermoel havde hun fortrudt
Hind Håsbond wa ett å æ gue Slaww,
hendes håsbond var ikke og en god slaww
men no skuld han ta sæ i Ajt;
men nu skulle han ta sig i ajt
dje Sammlyw håd wan hind en dawwle Plaww,
deres sammlyw havde været hendes en dawwle plaww
men no bløw et hinnd, dæ fæk Majt!V
men nu blev det hende der fik majt v
Æ Mand lo å ga sæ henn o hans Puudy
en mand lå og gav sig henn på hans puudy
hun latt, som hun ett kund høør,
hun latt som hun ikke kunne høre
hun stod ve æ Vinning å pudset en Ruud,
hun stod ved en vinning og pudset en rude
men no måt hun liigodt spes Øør.
men nu måtte hun lige godt spes Øre
No snakket han te hind hwa mon han villd?
nu snakket han til hendes hvad mon han villd
hun måt hen te æ Seng å lyyj,
hun måtte hen til en seng og lyyj
de wa lænng sien, hans Uer wa fålden så milld,
de var længe gold hans uer var fålden så milld
mon de håd no godt å betyyj?
mon de havde nu godt og betyde
Han hwesket'. »Mæ mæ er et snåe fåbi,
han hwesket mig mig er det snart forbi
a ska dø, de ka a fånimm,
jeg skal dø de kan jeg fånimm
men hwodan en Kjest ska en så pottes i?
men hwodan en kjest skal en så pottes i
di swott Kjeste æ da så grimme
de swott kjeste en da så grimme
Må a ett nok fo jen, der æ hwid å kjøn,
skal jeg ikke nok få en der en hwid og kjøn
næet do no ska ha mæ kåst hen?«
næet du nu skal have mig kåst hen
Hun nenner ett å sæj Nej te hans Bøn:
hun nenner ikke og sæj nej til hans bøn
»jow, de ska do nok fo mi Ven!
jow de skal du nok få mit, min ven
Hun vest ett, hwofå hun nu kåldt ham Ven,
hun vest ikke hwofå hun nu kåldt ham ven
de Uer håd wan glemt så lænngy
de uer havde været glemt så lænngy
men dæ wa wol sajt ett ræt lontigjens
men der var vel sajt ikke ret lontigjens
å han lojo å hååd et så strenng.
og han lojo og havde det så strenng
Hun kam te å mindes dengong hun wa Piig,
hun kom til og mindes dengong hun var pige
å da hun å Simon bløw kjæendy
og da hun og simon blev kjæendy
da sad di en Awten i Maj ve et Diig„
da sad de en aften i maj ved det diig
å da snakket han osse så pæen.
og da snakket han også så pæn
Di hååd et godt sammel de føøst, di wa gywt,
de havde det godt sammen de føøst de var gift
men de gue bløw ett ve å wåår,
men de god blev ikke ved og wåår
di manne uund Uer, di sien håd skywt,
de mange uund uer de gold havde skywt
kund di ålde blyw jens om å spåår.
kunne de aldrig blive jens om og spåår
Hun hååd jo wan glad ve Simon engong,
hun havde jo været glad ved simon engong
de wa liigodt hind Venautn skuld mest,
de var lige godt hendes venautn skulle mest
- DT---- å hun wasket få Fremmet en Ti så long
dt og hun wasket får fremmed en ti så lang
for å tjeen pææng te hans Kjeste
for og tjeen penge til hans kjeste
Copyright ISCA Software 2023-