Da Stine wa te Vælgermøød

Den føøst Gong, æ Kwinndfolk skuld hen å stemmy
den føøst gang en kwinndfolk skulle hen og stemmy
bløw dæ holdt et Møød få Folk o æ Ejn;
blev der holdt det møød får folk på en egn
nowwe gik mej, å ande bløw hjemm,
nogle gik med og andre blev hjemme
men Stine vild hen å ha regti Beskejn.
men stine vil hen og have rigtig beskejn
Pe Kjaer bøj Walkommen te Kwinndfolk å Kåål,
pe kjaer bød walkommen til kwinndfolk og karle
å så ga han æ Uer te demm, dæ skuld tåål.
og så gav han en uer til demm der skulle tåål


Den føøst wa så møj en pææne Mand,
den føøst var så møj en pææne mand
han såå, te vi skuld fåswåår wo Land,
han sagde til vi skulle fåswåår vor land
å jet måt vi howws, bådde gammel og unng,
og alligevel måtte vi huske både gamle og unge
vi skuld åldtie æær å lyyj wo Konng.
vi skulle åldtie æær og lyyj vor konng
De uund i æ Land skuld _dæ sættes en Klemm o.
de uund i en land skulle der sættes en klemme på
A Stine tændt: De æ ham, en ska stemm o!
jeg stine tændt de en ham en skal stemm på


Den anden vild _ha, vi skuld ålld vær liig,
den anden vil have vi skulle alle være liig
ha lii møj å sæjj, bådde fatte å riig„
have lide møj og sæjj både fatte og riig
di Folk skuld hjelpes, dæ hååd et småt.
de folk skulle hjelpes der havde det småt
De lyyj no da hæjsen osse så godt.
de lyyj nu da hæjsen også så godt
Den triddi tow fat, hwoe den anden slap,
den triddi tog fat hwoe den anden slap
men Stine tØttyhan wa nok så skrap.
men stine tØttyhan var nok så skrap


Å så kam den fjaar. Som han slow te Sii!
og så kom den fjaar som han slog til sii
Nææj, ham kund hun no da slæt ett lå!
nej ham kunne hun nu da slæt ikke lå
No tøtt hun, te hun håd fåt nok a dje Snak,
nu syntes hun til hun havde fåt nok jeg deres snak
hun rejjst sæ å såå: »No ska I ha Tak!
hun rejjst sig og sagde nu skal i have tak
Di trej bløw en ett møj kloger å,
de trej blev en ikke møj kloger og
å den fjaar gor te Løwn, hwa di ande håd så.
og den fjaar gor til løwn hvad de andre havde så


Er et de, te I kålde få Polletik,
er det de til i kålde får polletik
må I ha et få mæ,« å Stine gik.
skal i have det får mæ og stine gik
De siist, di so a Stine i æ Daer,
de siist de so jeg stine i en daer
wa hind Røkk, å den wa bre,
var hendes ryg og den var bred
å ve hun wa gawwen, såå Pe Kjaer:
og ved hun var gået sagde pe kjaer
»A trowe, Stine bløw vre!
jeg trowe stine blev vre

Tilbage