Gammel Hanne

Næer en snakke mæ syyg Folk om, hwa di skåe,
nær en snakke mig syyg folk om hvad de skåe
så tØgges di fliest jo, te de æ få håt,
så tØgges de fliest jo til de en får håt
så sæje di gjaan om den Swaghjed di håe,e
så sæje de gerne om den swaghjed de håe e
De æ da en grimme Syggen, en hå fåt!
de en da en grimme syggen en har fåt


Men Gammel Hanne, dæ såen æ plawet
men gamle hanne der sådan en plawet
a Jegt i hind Bjen, te hun slæt ett ka go,
jeg gigt i hendes ben til hun slæt ikke kan go
ino -hår en ålde hoerj hun hå klawet,
endnu har en aldrig hoerj hun har klawet
hind gue Humør ka en knap nok fåsto.
hendes god humør kan en knapt nok forstå


'A håer et møj bæjjes end a fåtjen et',
jeg har det møj bæjjes end jeg fåtjen det
ka hun somtie sæjjyi sæ Ile hun så småt.
kan hun sommetider sæjjyi sig ile hun så småt
»Te Tie de rywe jo noki æ Bjen let;
til tie de rywe jo noki en ben let
men hwa gjTde, næer en sjel håer et godt!
men hvad gjtde nær en selv har det godt

Tilbage