En jydsk Viis

Wohærre han sedde så høwt o hans Stuel,
vor herre han sidder så højt på hans stuel
vi Mennesker farres så næjjele,
vi mennesker løber så næjjele
ham håe vi å takk få den kjære Suel,
ham håe vi og takk får den kjære sol
få Ræen å få manne Slaw Væjjele.
får regn og får mange slaw væjjele
Han tænker o wos mæ dawwle Brø,
han tænker på os mig dawwle brø
møj bæjjer, end vi hå fåtint et,
møj bæjjer end vi har fåtint det
å næer vi æ ålderhoorest i Nø,
og nær vi en ålderhoorest i nø
han hjelpe wos, faar vi håd vint et.
han hjelpe os før vi havde vint det


Men Menneskens Bøen æ no sææreste Kram,
men menneskens børn en nu sææreste kram
vi håe da så travlt mej å bry ham,
vi håe da så travlt med og drille ham
wo ejen Villi vi gjaan vil ha fram,
vor ejen villi vi gerne vil have fram
å den wa et lii, vi skuld fly ham.
og den var det lide vi skulle fly ham
Vi pråel å wo Lærdom, wo Konst å Fåståend,
vi pral og vor lærdom vor konst og fåståend
vi skuld helder læ væær mej å skaav wos,
vi skulle helder læ være med og skaav os
en Mennesk æ kons en Klat Lier i hans Håend,
en mennesk en kun en klat lier i hans håend
læ wos be te, han ålde må taav wos.
læ os be til han aldrig skal taav os

Tilbage